Annonce
Aarhus

Venstre: Herberg skal væk fra Klosterport

Her - på hjørnet af Nørre Allé og Klosterport - ligger Kirkens Korshærs natherberg. Står det til Venstre i Aarhus Byråd flytter natherberget væk fra midtbyen. Foto: Jens Thaysen

Venstre går til budgetforhandlinger med forslag om at flytte Kirkens Korshærs natherberg. - Dårlig idé, siger korshærens leder.

AARHUS: Flyt Kirkens Korshærs natherberg væk fra Klosterport, og du fjerner en stor del af den støj og ballade, der præger kvarteret.

Sådan lyder det fra Venstres byrådsgruppe, der går til forhandlinger om næste års budget med et forslag om at flytte natherberget - selv om det ikke er en kommunal institution, men tilhører Kirkens Korshær.

- Det er korrekt, men vi giver Kirkens Korshær et tilskud på 23 millioner kr. om året. Det berettiger os til en vis indflydelse. Og udfordringerne i Klostertorv-kvarteret er nu så horrible, at der må gøres noget, siger Gert Bjerregaard, der er Venstres medlem af social- og beskæftigelsesudvalget.

Hvis Venstre kan få flertal for sit forslag, skal Magistratsafdelingen for sociale forhold og beskæftigelse komme med forslag til ny placering af natherberget.

Annonce

Vi er ikke ude på at flytte natherberget ud til kommunegrænsen. Det skal lidt væk fra midtbyen, men dog ligge relativt centralt.

Gert Bjerregaard (V), medlem af social- og beskæftigelsesudvalget

Væk fra midtbyen

- Måske kunne Sydhavnen være en god placering, siger Gert Bjerregaard.

Her driver Kirkens Korshær i forvejen et stofindtagelsesrum, et natherberg, der fortrinsvis er for unge hjemløse, samt værestedet for grønlændere, Naapifik.

- Vi er ikke ude på at flytte natherberget ud til kommunegrænsen. Det skal lidt væk fra midtbyen, men dog ligge relativt centralt, så brugerne vil anvende det, siger Gert Bjerregaard.

Forslaget om at flytte natherberget falder ikke i god jord hos Kirkens Korshær.

- Jeg kan kun synes, at det er en dårlig idé. I mine øjne er det en misforståelse, at Kirkens Korshær er roden til problemerne med hjemløshed, så jeg håber ikke, at Venstre får held med at gennemføre forslaget, siger Niels Bjørnø, leder af Kirkens Korshær i Aarhus.

Han er overbevist om, at der stadig vil være masser af hjemløse og andre socialt udsatte i Klostertorv-kvarteret, selv om natherberget flyttes til for eksempel Sydhavnen.

Korshær siger nej

- Byens centrum har en magnetisk tiltrækningskraft. Her har været socialt udsatte i mange, mange år. Det er min faste overbevisning, at det vil en flytning af natherberget ikke kunne ændre på, siger Niels Bjørnø.

Hvis det ender med, at kommunen stiller krav om, at I flytter natherberget, vil I så parere ordre?

- Som udgangspunkt nej. Andre steder i landet drives Kirkens Korshær uden kommunalt tilskud. Vi er her for de hjemløse og socialt udsatte. Og det er vi, uafhængigt af om kommunen vil hjælpe os med det eller ej, siger Niels Bjørnø.

Rundt om hjørnet - i Klostergade - vækker Venstres forslag meget mere genklang.

Her har Niels Chr. Haaning boet siden 2000. I 18 år har han iagttaget livet i Klosterport-kvarteret. Og aldrig har han været så frustreret som nu.

- Det har aldrig været så slemt som denne sommer. Og jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at løsningen er at flytte både Kirkens Korshærs natherberg og døgnvarmestue, siger Niels Chr. Haaning.

Del af masterplan

Hvis Venstre får flertal for forslaget om at flytte natherberget, skal det være en del af den masterplan på hjemløseområdet, som byrådet efter planen skal vedtage sidst på året.

Men hvorfor gøre forslaget til en del af et budgetforlig?

- Min erfaring tilsiger mig, at når man skriver sådan noget ind i en stor aftale, som et budgetforlig jo er, bliver det mere forpligtende. Det er en lang proces. Det kræver omfattende planlægning, og nu synes Venstre, at tiden er kommet, hvor vi må i gang. Det er rettidig omhu, siger Gert Bjerregaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Erindrings-containere

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

SF og Alternativet vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Annonce