Annonce
Aarhus

Venstre: Herberg skal væk fra Klosterport

Her - på hjørnet af Nørre Allé og Klosterport - ligger Kirkens Korshærs natherberg. Står det til Venstre i Aarhus Byråd flytter natherberget væk fra midtbyen. Foto: Jens Thaysen

Venstre går til budgetforhandlinger med forslag om at flytte Kirkens Korshærs natherberg. - Dårlig idé, siger korshærens leder.

AARHUS: Flyt Kirkens Korshærs natherberg væk fra Klosterport, og du fjerner en stor del af den støj og ballade, der præger kvarteret.

Sådan lyder det fra Venstres byrådsgruppe, der går til forhandlinger om næste års budget med et forslag om at flytte natherberget - selv om det ikke er en kommunal institution, men tilhører Kirkens Korshær.

- Det er korrekt, men vi giver Kirkens Korshær et tilskud på 23 millioner kr. om året. Det berettiger os til en vis indflydelse. Og udfordringerne i Klostertorv-kvarteret er nu så horrible, at der må gøres noget, siger Gert Bjerregaard, der er Venstres medlem af social- og beskæftigelsesudvalget.

Hvis Venstre kan få flertal for sit forslag, skal Magistratsafdelingen for sociale forhold og beskæftigelse komme med forslag til ny placering af natherberget.

Annonce

Vi er ikke ude på at flytte natherberget ud til kommunegrænsen. Det skal lidt væk fra midtbyen, men dog ligge relativt centralt.

Gert Bjerregaard (V), medlem af social- og beskæftigelsesudvalget

Væk fra midtbyen

- Måske kunne Sydhavnen være en god placering, siger Gert Bjerregaard.

Her driver Kirkens Korshær i forvejen et stofindtagelsesrum, et natherberg, der fortrinsvis er for unge hjemløse, samt værestedet for grønlændere, Naapifik.

- Vi er ikke ude på at flytte natherberget ud til kommunegrænsen. Det skal lidt væk fra midtbyen, men dog ligge relativt centralt, så brugerne vil anvende det, siger Gert Bjerregaard.

Forslaget om at flytte natherberget falder ikke i god jord hos Kirkens Korshær.

- Jeg kan kun synes, at det er en dårlig idé. I mine øjne er det en misforståelse, at Kirkens Korshær er roden til problemerne med hjemløshed, så jeg håber ikke, at Venstre får held med at gennemføre forslaget, siger Niels Bjørnø, leder af Kirkens Korshær i Aarhus.

Han er overbevist om, at der stadig vil være masser af hjemløse og andre socialt udsatte i Klostertorv-kvarteret, selv om natherberget flyttes til for eksempel Sydhavnen.

Korshær siger nej

- Byens centrum har en magnetisk tiltrækningskraft. Her har været socialt udsatte i mange, mange år. Det er min faste overbevisning, at det vil en flytning af natherberget ikke kunne ændre på, siger Niels Bjørnø.

Hvis det ender med, at kommunen stiller krav om, at I flytter natherberget, vil I så parere ordre?

- Som udgangspunkt nej. Andre steder i landet drives Kirkens Korshær uden kommunalt tilskud. Vi er her for de hjemløse og socialt udsatte. Og det er vi, uafhængigt af om kommunen vil hjælpe os med det eller ej, siger Niels Bjørnø.

Rundt om hjørnet - i Klostergade - vækker Venstres forslag meget mere genklang.

Her har Niels Chr. Haaning boet siden 2000. I 18 år har han iagttaget livet i Klosterport-kvarteret. Og aldrig har han været så frustreret som nu.

- Det har aldrig været så slemt som denne sommer. Og jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at løsningen er at flytte både Kirkens Korshærs natherberg og døgnvarmestue, siger Niels Chr. Haaning.

Del af masterplan

Hvis Venstre får flertal for forslaget om at flytte natherberget, skal det være en del af den masterplan på hjemløseområdet, som byrådet efter planen skal vedtage sidst på året.

Men hvorfor gøre forslaget til en del af et budgetforlig?

- Min erfaring tilsiger mig, at når man skriver sådan noget ind i en stor aftale, som et budgetforlig jo er, bliver det mere forpligtende. Det er en lang proces. Det kræver omfattende planlægning, og nu synes Venstre, at tiden er kommet, hvor vi må i gang. Det er rettidig omhu, siger Gert Bjerregaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

112

Bevidst påkørsel og knivstikkeri: 22-årig overfaldet af flere mænd

Annonce