Annonce
Læserbrev

Venstre: Nej til nyt skoledistrikt ved Gammelgaardsskolen

Venstre har fastholdt, at med det nuværende elevgrundlag er planerne om en ny og dyr skole uansvarlige. Behovene er tilmed meget større i andre bydele, f.eks. Aarhus C, Aarhus Ø, Nye.

Et rødt flertal i Aarhus’ byråd ønsker om et år at udvide Gammelgaardsskolens skoledistrikt. Det har fået bølgerne til at gå højt, og den seneste tid har budt på hele 115 høringssvar fra forældre med tilknytning til Gammelgaardsskolen. Forældre, som er bekymrede for, hvad det kommer til at betyde for netop deres børns skole.

Bekymringerne spænder lige fra den potentielle elevsammensætning (som skubber eksisterende problemer med sig til Gammelgaardsskolen) til bekymringen om presset på de fysiske rammer, og sidst men ikke mindst de ekstraressourcer, som skal bruges på elever fra Bispehaven med fagligt/socialt støttebehov. Det betyder i sidste ende mindre tid til de andre elever.

Venstre har tidligt i processen udtrykt klar modstand overfor forslaget, og selvom der nu tegner sig et klart rødt flertal, vil vi fortsat kæmpe for, at Gammelgaardsskolens skoledistrikt bibeholdes.

S, R og SF vil - for et trecifret millionbeløb - opføre en ny skole i Gellerup, mens Venstre har fastholdt, at med det nuværende elevgrundlag er planerne om en ny og dyr skole uansvarlige. Behovene er tilmed meget større i andre bydele, f.eks. Aarhus C, Aarhus Ø, Nye.

Skal Venstre bakke op om en ny skole i Gellerup, har vi tre kriterier: 1) Kriminaliteten i området skal ned på et niveau, som er svarende til resten af Aarhus Kommune, 2) beboersammensætningen skal afspejle den øvrige del af kommunen, og 3) andelen af børn med dansk som andetsprog skal ned.

Uden disse tre kriterier er opfyldt, mener Venstre ikke, der er et forsvarligt elevgrundlag, og derfor deler vi forældrenes bekymringer.

Annonce
Peter Sporleder (V), byrådsmedlem i Aarhus Kommune. Foto: Aarhus Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Højbjerg topper fortsat Badmintonligaen

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Annonce