Annonce
Norddjurs

Ventetiden er forbi: Letbanen har fået premiere i Grenaa

Foto: Annelene Petersen
Letbanen fik premiere på Djursland, da den tirsdag klokken 05.14 kørte rettidigt fra Grenaa Station i retning mod Aarhus.

Grenaa: 977 dage. Så længe har Djursland været uden togdrift. Men nu er ventetiden endelig forbi.

Tirsdag morgen klokken 05.14 rullede det første letbanetog med passagerer ud fra Grenaa Station i retning mod Aarhus. En lille håndfuld morgenfriske passagerer var med som de første til at indvie den nye letbanestrækning.

En af dem, var 43-årige Steffen Brun Jensen. Han bor i Grenaa og arbejder til dagligt ved virksomheden Elopak, som ligger på Hovmarken i Lystrup, der har fået sit helt eget trinbræt.

Sædvanligvis tager han sin bil til og fra sit arbejde, men i anledning af Letbanens indvielse havde han altså besluttet sig for at gøre brug af den offentlige transport.

- Jeg synes, det er værd at afprøve muligheden for at tage letbanen til arbejde. På papiret vil det være nemmere for mig at tage Letbanen end bilen. Køreturen til og fra arbejde er jo ikke just inspirerende, og så tiltaler det mig, at jeg kan bruge transporttiden mere fornuftigt, end når jeg selv sidder bag rattet. Om ikke andet kan jeg jo tage en lur undervejs, siger han.

Steffen Brun Jensen har desuden regnet lidt på tingene, og han gætter på, at han vil kunne spare op mod 72.000 kroner om året, hvis han helt skifter bilen ud med Letbanen.

Annonce
Foto: Annelene Petersen

Glædet sig

Også Mathias Andersen var blandt de første letbanependlere fra Grenaa i retning mod Aarhus.

Den 27-årige grenaagenser har i næsten otte år brugt omkring to en halv time på daglig basis på at køre til og fra sin arbejdsplads ved TDC i Slet syd for Aarhus. Men på dagen for letbanens jomfrurejse, havde han valgt at lade bilen stå hjemme hos sin kæreste og deres fælles barn for i stedet at lade sig fragte af Djurslands nyeste offentlige transportmiddel.

- Jeg har glædet mig til, at den skulle komme. Jeg er ganske vist stået op et kvarter tidligere, end jeg plejer, men til gengæld er turen langt mere afslappende, fordi jeg ikke skal tænke på at holde øje med trafikken, siger Mathias Andersen, som allerede har investeret 4000 kroner i et el-løbehjul, som han kan bruge til at fragte sig selv til og fra stationen i Grenaa samt mellem Letbanen og TDC i Slet.

- Jeg skal selvfølgelig lige finde ud af, om det overhovedet er noget for mig. Men umiddelbart er jeg meget positiv omkring den, og tænker at det nok skal blive godt. Det er jo godt for klimaet, og så betyder det jo, at jeg ikke skal ligge og køre 40.000 kilometer om året i bil - med alt det slid, brændstof og andre udgifter, som den slags medfører.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

112

Bevidst påkørsel og knivstikkeri: 22-årig overfaldet af flere mænd

Annonce