Annonce
Biler

Verdens første superavancerede MPV

Den strømlinede bil Stout Scarab var meget avanceret for sin tid. Motoren lå bagude, og bagsæderne kunne flyttes rundt. Foto: Michael Furman
Den rummelige og futuristiske Stout Scarab lignede et rumskib, da den blev vist i 1930’erne. Først 50 år senere slog tankerne for alvor igennem i bilindustrien.

Alle taler om de høje crossover-modeller. Men det er kun få år siden, at de praktiske MPV-modeller dominerede, og hvor en bil som VW Touran stadig holder skansen. Det er dog modeller, som Chrysler Voyager og Renault Espace fra 1980’erne, som fik æren for at være først på banen med den banebrydende biltype, hvor en høj og rummelig kabine spiller sammen med sæder, der på de bagerste rækker kan flyttes rundt eller pilles lige efter de travle børnefamiliers ønsker.

Men MPV’en har faktisk rødder endnu længere tilbage.

Her tænker vi ikke kun på praktiske europæiske modeller som Fiat 600 Multipla fra 1950’erne eller den første VW Transporter fra samme årti. Nej, allerede i 1930’erne var den amerikanske bilproducent Stout på banen med modellen Scarab, der ikke alene var praktisk og rummelig med fleksible sæder, men også bød på for en for datiden super avanceret opbygning med ditto teknologi.

Imidlertid var prisen dengang sat til svimlende 5000 dollar, hvilket var fire gange mere end en moderne bil som Chrysler Imperial Airflow, så produktionen kom aldrig i gang, før anden verdenskrig satte en stopper for eventyret, der aldrig rigtig kom fra land efter krigen.

Annonce

Stout Scarab

Udviklet i 1930’erne af William B. Stout og John Tjaarda.

Var verdens første reelle MPV. Er bygget med en Ford V8-motor, som er placeret ved bagakslen.

Der er angiveligt kun produceret ni eksemplarer, hvor ganske få findes i dag.

Bille-design

Et af de få overlevende eksemplarer, en årgang 1936, udstilles på det eksklusive engelske Concours of Elegance-show, som foregår i Hampton Court Palace i begyndelsen af september, og hvor gæsterne kan komme tættere på det sjældne art deco-design, som selv i dag er helt unikt. Det er også klart, hvorfor modellen er døbt Scarab, som betyder skarabæ, karosseriformen ligner nemlig klart skjoldet på den store egyptiske bille.

Forhistorien er lige så farverig.

Idémanden, William B. Stout, der var bil- og flyingeniør ud over at være journalist, skabte nemlig bilen sammen med den hollandske bilingeniør John Tjaarda.

Mens datidens biler havde en motor foran, som havde forbindelse til baghjulstrækket med en pladskrævende kardanaksel, gik de to andre veje. I Scarab er der placeret en Ford V8-motor bag i bilen, der så havde et fladt gulv, hvor der kunne placeres et lille bord og drejestole på anden række, som kunne svinge 180 grader rundt. Det er noget, som Chrysler først kom på banen med 50 år senere. På vejen kunne føreren glæde sig over en avanceret affjedring med olidæmpede støddæmpere og et baghjulsophæng med inspiration fra landingsstellet på et fly. Med til at forhøje prisen var en karosseriramme i aluminium. Til gengæld var vægten kun 1400 kg.

Det var planen at producere 100 biler om året på en lille fabrik i bilbyen Detroit, men der er angiveligt kun bygget ni eksemplarer.

Historisk møde

Modellen, som vises på Concours of Elegance, har kørt i Europa og dannede ifølge arrangørerne endda ramme om noget så fantastisk som et historisk møde under anden verdenskrig mellem generalerne Dwight D. Eisenhower og Charles de Gaulle, som senere blev henholdsvis amerikansk og fransk præsident.

Ifølge New York Times, som har gravet i historien, tilhørte bilen angiveligt en franskmand i Eisenhowers stab, som lod bilen gå videre. Historien bliver ikke mindre kulørt af, at netop denne bil i 1950’erne blev brugt af et fransk cirkus som abebur, før den senere blev solgt til en fransk industri-designer, som flyttede den til et museum i Reims.

Den nuværende ejer har restaureret bilen i 2001.

William B. Stout udviklede i 1940’erne en prototype med et karosseri i glasfiber og luftaffjedring, som dog heller ikke kom videre. Opfinderen selv havde i tidens løb ledende stillinger i bilindustrien og havde flere firmaer, som udviklede ny teknik til fly og biler, blandt andet den flyvende bil Skycar.

Den praktiske bil er skabet med flyindustrien som forbillede. Undervognen bød på uafhængige hjulophæng og avancerede støddæmpere. Foto: Michael Furman
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tilbagegang til det bedre

Der er ingen grund til at ærgre sig eller græde over, at der bliver lånt færre bøger på bibliotekerne i Aarhus end tidligere - hvis nogen skulle komme på den tanke. For der er masser af folk på bibliotekerne. De henter viden, lærdom eller erfaring på andre måder end ved at slæbe bøger med hjem. De låner også stadig bøger, bare lidt færre end tidligere. De nye tider er såmænd bedre end de gamle. For mulighederne for at finde det, man har brug for, er øget betydeligt. Selvfølgelig står bibliotekerne ligesom andre, der opererer med trykte ting, i et vadested. For ingen ved, om den trykte verden helt forsvinder. Det gør den næppe. Under alle omstændigheder har elektronikken helt forandret vores verden, oftest til det bedre, ja, selv i lande, der gerne vil bestemme, hvad deres indbyggere skal tro og mene, må magthaverne give op. Det er nemt at finde oplysninger og nemt at komme ud med sine budskaber. Både det århusianske hovedbibliotek Dokk1 og de 18 lokale biblioteker låner stadig bøger ud, så på den front har de en mission, men de er også blevet så meget andet. For eksempel et sted, hvor man henter elektroniske oplysninger på computeren. Der ydes også borgerservice, og så har især Dokk1 fået en hel stribe af nye, velfungerende funktioner. Både det sted og lokalbibliotekerne er blevet mødesteder, og det var helt genialt, da Dokk1 fandt ud af at lave aftaler på forhånd med foreninger, som nu har mødested i den grå diamant på havnefronten. Flere end 100 foreninger har deres faste mødested der, hvor de ikke alene har plads, men også adgang til mange funktioner, som de har brug for i forbindelse med foreningsarbejdet. Dokk1 er også blevet et sted, hvor studerende går hen for at læse og arbejde sammen to eller flere i grupper og en legeplads for forældre med mindre børn. Det er virkelig blevet et multikulturelt hus med en god atmosfære og brugbare platforme. At omkring 1,2 millioner hvert år besøger huset vidner om dets værdi. Og så gør det ikke så meget, at de færreste kommer for at låne bøger.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce