Annonce
Udland

Verdens længste flyrejse uden stop er fuldført

Daniel Munoz/Reuters
Luftfartsselskabet Qantas forsøger sig i øjeblikket med ekstreme langdistanceflyvninger som London-Sydney.

Efter 19 timer og 19 minutter i luften er Boeing 787-9-flyet landet i den australske storby Sydney natten til torsdag dansk tid efter at være lettet 17.800 kilometer væk i London.

Dermed skrev flyturen sig ind i historiebøgerne som verdens længste.

Flyet, der er af klassen "Dreamliner", landede klokken 12.28 lokal tid i Sydneys internationale lufthavn med blot 52 passagerer og besætningsmedlemmer. De boardede flyet i Heathrow lufthavn i London klokken 06.30 britisk tid.

Det skriver luftfartsselskabet Qantas i en pressemeddelelse.

Flyruten er en del af et forsøg fra Qantas.

Selskabet har tidligere testet ruten mellem New York og Sydney, som er 1500 kilometer kortere, men kun få minutter hurtigere grundet mindre medvind.

Inden flyet lettede fra London torsdag morgen lokal tid, sagde Qantas' administrerende direktør, Alan Joyce, at flyrejser uden stop skal være normalen inden for de næste par år.

- Vi ved, at de rejsende gerne vil have plads til at bevæge sig på disse lange ture.

- Og de øvelser, vi anbefalede, at de skulle lave, fungerede rigtig godt.

- Vi kommer blandt andet til at installere udstrækningszoner og andre tiltag, siger han ifølge det australske medie news.com.au.

Undervejs bar besætningen særligt udstyr til at måle flyets tilstand under den lange flyvning. Udstyret skal blandt andet undersøge, hvordan jetlag kan minimeres og komforten forbedres.

Passagererne fik tilbudt forskellige varme retter som kyllingesuppe eller en sandwich og forskellige drikkevarer undervejs.

Desuden spillede lyssætning, temperatur, udstrækningsøvelser og meditation en rolle i forsøget.

Flyturen er være tre timer hurtigere, end hvis det stopper undervejs i blandt andet Asien eller Mellemøsten, som er standard i dag, skriver Qantas.

Undervejs fløj flyet over 11 lande, herunder England, Holland, Tyskland, Polen, Hviderusland, Rusland, Kasakhstan, Kina, Filippinerne og Indonesien.

Det er ikke første gang, at selskabet sender et fly direkte mellem de to destinationer. Det skete også i 1989. Turen tog dengang 20 timer og ni minutter og var stort set uden besætning.

Flyet fra dengang, en Boeing 747-400, er nu på et museum.

/ritzau/

Annonce
Citater fra Qantas-direktør til News.com.au
Qantas i pressemeddelelse
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce