Annonce
Kultur

Verdensberømt horsensianer skal fylde mere efter ansigtsløft til museet

Museumschef Merete Bøge Pedersen (t.v.) og hendes hold, der blandt andre består af lederen i museets arkæologiske afdeling Lone Seeberg, er i det seneste år poppet op ved forskellige begivenheder i byen. Ofte udklædte i historiske gevandter. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Historien om søfarers vilde eventyr bliver et af de trækplastre, der skal skaffe flere gæster efter en etape-modernisering på Sundvej 1A.

Horsens: Lyden af håndværkere og brummende maskiner kommer med stor sandsynlighed til at sætte præg på Horsens Museum i de kommende år.

Den markante bygning på Sundvej 1A står foran en større modernisering, der skal bane vej for et gentænkt museum med stærkere lys på byens stolte søn, søfareren Vitus Bering og hans eventyrlige liv.

Det oplyser museumschef Merete Bøge Pedersen, efter Horsens Kommunes kulturudvalg netop har godkendt en ny plan - en såkaldt formidlingsstrategi - for, hvordan historien om Horsens generelt bedst fortælles til et moderne museums-publikum.

Planen, der har været et års tid undervejs, betyder blandt andet, at den klassiske museumsbygning, der blev tegnet af arkitekten Viggo Norn og taget i brug i 1915, skal have en ansigtsløftning.

- Det er besluttet, at vi holder fast i huset på Sundvej som base, så det også i fremtiden skal formidle den brede fortælling om Horsens gennem 10.000 år. Vi har så spurgt os selv, om vi ikke skulle skabe et "nyt" hus med nye udstillinger, og om vi ikke burde slå to fluer med ét smæk og sætte mere fokus på Vitus Bering, som bare er en vild fortælling, der er unik for Horsens, forklarer Merete Bøge Pedersen.

Annonce

I den ideelle verden får vi lavet et helt vildt fedt hus for Horsens-historien, der også bliver et hus for byen.

Merete Bøge Pedersen, museumschef

Mere Bering - flere gæster

Publikumstallene for Horsens Museum har ifølge museumschefen ikke været prangende i de senere år. Baggrunden for at levere "mere Bering til folket" er derfor også et klart mål om mere trafik ved indgangen.

- I den ideelle verden får vi lavet et helt vildt fedt hus for Horsens-historien, der også bliver et hus for byen. Det er ingen hemmelighed, at der ikke har været voldsomt mange besøgende i de senere år, og det har også været lidt en tornerosesøvn, huset har sovet. Derfor vil vi gerne have mange flere aktiviteter og mange flere besøgende. Vi vil skrue væsentligt op for skoletjenestetilbud og samarbejde med flere skoler, og så vil vi lave noget mega-, megafedt om Bering og udstille arkæologien på en helt ny måde, så vi på længere sigt kan tænke endnu større, siger museumschefen.

Den plan, politikerne har nikket til, beskriver ikke, hvordan renoveringen skal foregå. Kommunen er heller ikke umiddelbart klar med ekstra penge til projektet, og da prisen for ambitionerne langt overvejende skal betales ved hjælp af fonde, kan Merete Bøge Pedersen endnu ikke sige, hvor store drømme der kan opfyldes.

Målet er dog at give Bering mere plads, så publikum kan blive klogere på hans historie i store dele af museets stueplan og første sal. Derudover skal samlingerne af blandt andet arkæologiske fund kronologisk fortælle byens øvrige historie i rum rundt om Bering-delen.

I gang efter nytår

- Vi har en strategi, politikerne har nikket til - nu skal vi fylde indhold i, siger Merete Bøge Pedersen, som forventer, at arbejdet går i gang på den anden side af nytår.

- Vi har selvfølgelig nogle tanker, og det er dem, vi skal tegne videre på. Som det første kommer vi til at rydde nogle af udstillingerne og gå i gang med fladerne; med at male og åbne huset op, få luft og lys ind, så vi har rene rum og rammer, vi kan bygge noget nyt op i. Derefter kommer planerne peu à peu i løbet af 2020 med større projekter, som vi søger fonde om støtte til, forklarer hun om opgaven, der skal løses i etaper.

Museet kommer næppe til at lukke ned i ombygningsperioden. Der er planer om at bruge specialindrettede containere, som dele af udstillingen og museets aktiviteter kan flytte ud i. Tanken er også at flytte containerne rundt i kommunen, så museet kan møde publikum nye steder med nye oplevelser, uddyber museumschefen.

Historien om Horsens får flere ben at stå på

I det seneste år har Museum Horsens arbejdet på en ny plan for, hvordan kommunens historie skal formidles i fremtiden.

Strategien gælder for årene 2020-2025 og hviler på fire søjler (tekst fra strategien):

Særlighed

Der er mange forskellige kulturtilbud at forholde sig til for både borgere og gæster og kun begrænset tid for den enkelte til at udnytte dem. Enhver kulturoplevelse skal derfor være umagen og pengene værd. Det vigtigste i den forbindelse er, at oplevelsen føles eksklusiv.

Hér-lighed

Et steds særkender (hér-ligheden) er afgørende, når vi udvælger destinationer på vores livsrejse. De fysiske steder, vi vælger at besøge og opholde os på, indgår i vores fortællinger om os selv. Derfor er en tydelig hér-lighed et vigtigt element i valg af stop på rejsen.

Faglighed

Borgere og turister går på museum for at lære noget nyt, få nye vinkler på deres kulturarv og møde et andet syn på livet og verden. Her er museets personale en afgørende ressource, og det er vigtigt, at deres faglighed og indsigt rammer gæsterne.

Synlighed

Forbruget af kulturoplevelser er i høj grad styret af kendskab. Et museumsbesøg er et aktivt valg betinget af kendskab til det udvalgte museums eksistens og tilbud. Derfor er det vigtigt, at Horsens-historien er tilstede i bevidstheden hos borgere og gæster.

Huskelisten for 2020

I strategien har Museum Horsens også listet en huskeliste over de ting, der skal klares i strategiens første år - dels på Fængselsmuseet, dels på Horsens Museum.

Her er et udpluk:

Fængselsmuseet

- Etablering af en biograf.

- Udvikling og lancering af en ny virtual reality-oplevelse om flugtkongen Lorentzen.

- Nye udstillinger - blandt andet om rockere og bandekriminalitet, beklædning og fangedragter fra ind- og udland og en udstilling med genskabelse af forhenværende vagtmester Aage Egholms gamle museum, der dannede grund for det nuværende fængselsmuseum.

- Nye aktiviteter for børn.

Horsens Museum

- Igangsætte istandsættelse af Horsens Museum.

- Formidlingsaktiviteter mens museet er helt eller delvist lukket: Popup-udstillinger i formidlingscontainere, særudstilling kaldet "Min Horsens-historie - mit museum", projekt kaldet "museumsdirektør for en dag", flere åbne udgravninger, byvandringer og særarrangementer.

Kilde: Horsens Historien - formidlingsstrategi 2020-2025

En modernisering skal få flere publikummer inden for dørene i byens klassiske museumsbygning på Sundvej. Arkivfoto: Christian Rimestad
Dette postkort fra 1917 viser Viggo Norns statelige bygning på Sundvej, som den så ud dengang - og for så vidt også i dag. Museumsbygningen rummede helt frem til 1986 også byens kunstmuseum, som da blev etableret på sin nuværende placering et par stenkast derfra på Carolinelundsvej. Siden har museet formidlet de mange tusind fund, museets arkæologer har samlet i tidens løb. Vitus Berings fortælling får man også i huset i dag, men i fremtiden skal søfarerens dramatiske liv fylde endnu mere. Arkivfoto
Man ved ikke præcis, hvordan Bering så ud, og der er generelt mangel på fysiske effekter, der dokumenterer hans færden. En af Horsens Museums udfordringer ved at fortælle om søfarerens rejser for den russiske flåde, der blandt andet førte til, at han i 1728 opdagede, at Asien og Amerika er adskilte kontinenter, bliver derfor overhovedet at illustrere hans eventyrlige liv. Opgaven har museet ikke desto mindre sat sig som mål. Arkivfoto af skulptur: Morten Marboe
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce