Annonce
Sejlsport

Verdensklasse: Rindom vinder VM for anden gang

Anne-Marie Rindom kan nu for anden gang i karrieren kalde sig verdensmester. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Horsens-sejleren Anne-Marie Rindom har været i en klasse for sig i 2019, og nu kan hun både kalde sig europa- og verdensmester.

Sakaiminato: Anne-Marie Rindom har været i en klasse for sig i OL-båden laser radial i 2019. Horsens-sejleren har været fast inventar på sejrsskamlen til alle store stævner. Tidligere på sommeren vandt hun EM og tidligt onsdag morgen dansk tid sejlede hun i mål i Japan som verdensmester.

Det er anden gang i karrieren, at Anne-Marie Rindom kan kalde sig verdensmester. Tilbage i 2015 var først gang, at hun sikrede sig titlen. Ud over titlen som europamester har Anne-Marie Rindom også en OL-bronze-medalje i samlingen af trofæer. Tidligere i år vandt hun World Cup'en i Genoa og sejrede ved Trofeo Princesa Sofia Cup på Mallorca.

Derudover har Anne-Marie Rindom en stribe World Cup-triumfer fra de seneste år i bagagen. Det gør hende samlet set til dansk sejlsports suverænt mest vindende navn i dette årti.

I Japan måtte hun kæmpe med en skidt start på grund af tyvstart og grejnedbrud, men som det ofte har været tilfældet, har Anne-Marie Rindom vist sig som den mest stabile sejler af alle. Det endte også med at sikre hende verdensmesterskabet i Japen.

Anne-Marie Rindom fik en perfekt indledning på VM's to sidste sejladser. Hun lagde ud med sejle sig til en 6. plads. Det var samtidig verdensmesterskabernes 10. sejlads, som udløste fratrækker nummer to. Det betød, at Anne-Marie Rindom ud over tyvstarten på anden sejlads også kunne trække den tunge placering, som hun fik efter nedbrud på sit greg i sejlads nummer tre.

Dermed udbyggede hun sin føring solidt før den sidste sejlads, da Anne-Marie Rindom i stævnets øvrige otte sejladser har sejlet yderst solidt og hentet lutter gode placeringer. Det gav et forspring på 33 point før den sidste sejlads ned til nummer to. Til sammenligning var der blot 10 point mellem nummer to og syv.

I den sidste sejlads sluttede hun på en 15. plads, men med det solide forspring til de nærmeste konkurrenter skulle den afsluttende sejlads mere eller mindre blot overstås.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce