Annonce
Debat

Verdensmester i at sige nej til cravings?

Anette Schnieber, Ph.D., psykolog, VIA UC, Ernæring & Sundhed. Foto: Flemming Krogh - selvskrevet
Annonce

Om et par uger skal jeg holde et foredrag om cravings – den intense trang til en bestemt madvare, som kan føles næsten umulig at modstå. Arrangøren kontaktede mig i den forbindelse for at bede om lidt indhold til reklamematerialerne – for eksempel tre gode råd til, hvordan man kan modstå sine cravings.

Den slags kan jeg sagtens hive op af lommen. Der findes store mængder forskning på området. Men jeg sender nu alligevel noget andet tilbage. Sagen er nemlig, at vi ikke automatisk skal møde vore madvare-cravings med en kamp, et forsøg på at stoppe dem, et "nej!"

For rigtig mange af os, der lever i vores rige samfund med overflod af kalorietætte, billige madvarer, er vores forhold til mad blevet meget ambivalent: Der er masser af lækre ting, som vi har lyst til, og adgang til rigtig tit. Men når vi spiser dem, eller bare tænker på dem, fyldes vi med skyld, skam, måske ligefrem selvhad, og en følelse af, at vi skal betale for nydelsen, for eksempel med senere afsavn eller med fysisk aktivitet.


Cravings er altså ikke noget, der pr. automatik skal bekæmpes - det kommer fuldstændig an på, om det at handle efter cravingen går imod andre, værdibaserede mål i dit liv

Anette Schnieber


Dette gælder ikke kun personer med sundhedsudfordringer, der kan have et reelt og velbegrundet ønske om at reducere deres indtag af bestemte madvarer. Også personer, der ikke umiddelbart oplever tegn på ernæringsrelaterede problemer kan være indspundet i retorikken om, at en chokoladekage er "syndig", eller at vi har "cheat days" (dage hvor vi "snyder" - hvem det så end er - og spiser det, vi har lyst til), så de også føler, at det at spise noget fra kategorien "slik" eller "kage" på en eller anden måde er noget, de ikke burde have gjort.

En sådan tankegang forstærkes kun af en generel tendens til at hylde selvkontrol, uden at huske, at selvkontrol aldrig kan være et mål i sig selv. Selvkontrol er simpelthen et middel – evnen til afbryde den handling, som jeg er i gang med, for at undersøge, om det egentligt er det her, der bedst tjener mine mål. Tjener handlingen, som jeg er i gang med, IKKE mine vigtigste mål, giver selvkontrol mig mulighed for at afbryde handlingen og gøre noget andet i stedet.

Og så er vi tilbage ved cravingen – for hvis du ikke har et mål om at reducere dit indtag af en bestemt madvare, så er der jo ingen grund til at bekæmpe cravingen efter den vare! Har jeg intens lyst til chokoladekiks, og jeg ikke oplever problemer med vægt, ernæring og så videre – så kan jeg jo bare spise den kiks.

Cravings er altså ikke noget, der pr. automatik skal bekæmpes - det kommer fuldstændig an på, om det at handle efter cravingen går imod andre værdibaserede mål i dit liv: Mål om sundhed, forbrugsmønstre, miljø, eller hvad det nu kan være. Cravings er ikke farlige i sig selv, og de er heller ikke nødvendigvis tegn på, at noget er galt med dit kostmønster eller dit psykologiske forhold til mad.

Alle oplever cravings. Hvis du craver et glas koldt vand eller et lækkert æble, tænker du sjældent mere over det – det snupper du bare, og cravingen går væk. Selvfølgelig er der god grund til at holde overblikket: Hvor tit spiser jeg dette og hint - for det er vigtigt for vores sundhed, at vi spiser varieret og forebygger eller reducerer overvægt.

Men det er altså dette overblik, denne bevidsthed om balance, der skal hjælpe dig med at afgøre, om du skal sige "ja tak" eller "nej tak, ikke lige nu" til din craving. Sundhed handler ikke om at være verdensmester i at sige "nej".

Anette Schnieber, Ph.D., psykolog, VIA UC, Ernæring & Sundhed. Foto: Flemming Krogh - selvskrevet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Alkoholregler får Netto og Føtex til at lukke tidligere

Annonce