Annonce
Udland

Vestager indgår i EU-ledernes komplicerede jobkabale

Francois Lenoir/Reuters
EU's danske konkurrencekommissær er et varmt navn på rygtebørsen, når EU-lederne skal fordele fire topjob.

Først var hun slet ikke kandidat.

Så var hun det lidt.

Inden valget til Europa-Parlamentet tonede EU's danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, endelig rent flag.

Hun meldte sig åbent ind i kampen om at blive EU's næste kommissionsformand. Her stiller hun op for den liberale partigruppe.

Siden har hun også fået opbakning fra først afgående statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og endelig også den formentlig kommende statsminister Mette Frederiksen (S).

Torsdag aften kan tiden være kommet for en afklaring for Vestagers ambition.

EU-præsident Donald Tusk leder mødet. Han har forud for torsdagens topmøde gjort det klart, at han sigter mod at få kabalen om besættelsen af unionens fire topjob til at gå op, inden stats- og regeringscheferne går i seng.

Men diplomater, politikere og iagttagere i både Bruxelles og de 28 EU-landes hovedstæder medgiver, at det kommer til at holde hårdt.

Der skal findes afløsere for kommissionsformand Jean-Claude Juncker, EU-præsident Donald Tusk, udenrigschef Federica Mogherini og centralbankchef Mario Draghi.

Besættelsen af de fire job hænger uløseligt sammen. Lederne forsøger blandt andet at skabe balance mellem køn, politiske grupper og den geografiske fordeling.

Kabalen kompliceres af, at der er forskellige procedurer for besættelsen af hvert af de fire job. Det kan også spille ind, hvem der bliver formand for EU-Parlamentet.

Netop kommissionsformandsposten er blevet kastebold i et politisk magtspil.

Spillet kører internt mellem medlemslandene, ikke mindst mellem de to store toneangivende lande - Tyskland og Frankrig.

Men magtkampen er også mellem EU-Parlamentet på den ene side og medlemslandene på den anden.

Parlamentet vil cementere processen fra sidst, hvor luxembourgeren Jean-Claude Juncker vandt efter en åben kampagne.

Mens mange stats- og regeringschefer foretrækker den traditionelle, mere hemmelige proces. Den gør det nemmere for dem selv at være kandidater, uden at de sætter deres nuværende job på spil.

I den åbne proces er Vestager oppe imod den tyske konservative europaparlamentariker Manfred Weber og den socialdemokratiske kommissær Frans Timmermans fra Holland.

I den hemmelige proces kan der ifølge rygtebørsen i Bruxelles være et stærkt kort som Tysklands afgående forbundskansler, Angela Merkel. Men også Hollands premierminister Mark Rutte og danske Lars Løkke bliver nævnt. Og der er sikkert flere endnu ukendte kompromiskandidater.

Der er ingen fast formel for, hvordan det hele falder i hak. Tidsplanen tilsiger, at det helst skal være løst, inden Europa-Parlamentet den 2. juli træder sammen for første gang efter valget i maj.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Højbjerg topper fortsat Badmintonligaen

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce