Annonce
Danmark

Vestager opfordrer Mette F. til realisme om EU-budget

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

EU's ledende næstformand mener, at Danmark og andre lande må indstille sig på at betale mere til EU-budget.

Danmark skal fortsat holde sit bidrag til EU-budgettet nede på 1,00 procent af bruttonationalindkomsten, der kan beskrives som et mål for et lands velstand. Og den danske EU-rabat skal bibeholdes.

Sådan lød det fra både statsminister Mette Frederiksen (S) og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, da de tidligere tirsdag holdt tale ved Europakonferencen i København.

Men Danmark og andre lande bliver nødt til at indstille sig på at bidrage mere til EU's budget fra 2021 til 2027.

Det siger ledende næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager, efter at hun selv har holdt tale ved Europakonferencen.

- Vi har jo lavet et budget fra kommissionens side, som afspejler, hvilke ønsker stats- og regeringscheferne har haft, siger Margrethe Vestager.

- De mødes tit i Bruxelles og diskuterer svære ting, og så konkluderer de, at det her bliver vi nødt til at gøre noget ved. For eksempel en egentlig fælles kyst- og grænsevagt, så vi får styr på de ydre grænser, siger hun.

EU-Kommissionen har foreslået et årligt bidrag på 1,11 procent af bni til EU-budgettet, hvilket kan betyde et forøget bidrag på fire-fem milliarder kroner for et land som Danmark.

Danmark betaler i år omkring 22,5 milliarder kroner til EU-budgettet.

Margrethe Vestager peger på, at "Danmark er et rigt, rart og velfungerende land, men der er stadig lande, som skal bygge op".

- Så det vil sige sådan en gammeldags solidaritet, som ligger i strukturfonde og delvist også i landbrugsstøtten, det kan man ikke bare afskrive fra den ene dag til den anden.

- Så selv om vi har foreslået, at man sparer på det, så er det der stadig. Og det kommer jo ud fra en følelse af solidaritet, som stadig er til stede, siger hun.

Spørgsmål: Men der er ret langt fra 1,00 til 1,11 procent. Når Mette Frederiksen siger, at vi kommer til at mangle velfærd herhjemme, skal statsministeren så tænke over netop det her med solidaritet?

- Jamen, der er jo endnu længere til Europa-Parlamentets 1,30 procent.

- Og det er som om, at stats- og regeringscheferne har skrevet Europa-Parlamentet ud af ligningen her. Og det skal man altså ikke helt gøre, siger Margrethe Vestager.

Europa-Parlamentet har foreslået et bidrag fra EU-landene på 1,30 procent af bni, altså noget mere end EU-Kommissionens forslag.

- Men man skal tænke i, at på et tidspunkt skal der findes en landingszone, der skal laves et kompromis, hvor alle kan se sig selv. Og det gælder også de lande, der siger 1,00 procent.

- Det tror jeg, der er fire lande, der gør i øjeblikket. Der er altså virkelig mange lande, der siger noget andet, siger hun.

Ud over Danmark har Sverige, Holland og Østrig ønsket fortsat at bidrage med 1,00 procent af bni.

Spørgsmål: Og dermed er Danmark også et af de lande, der skal tilpasse sig, eller hvordan?

- Kompromis har jo den karakter, at det ikke bliver din løsning, og det ikke bliver min løsning, men det bliver noget, vi i fællesskab bliver enige om, siger Margrethe Vestager.

/ritzau/


Annonce
Link til artikel fra Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Mange ansatte har forladt sundhedsenhed i Aarhus: Alvorligt påbud rammer efter en svær periode

Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce