x
Annonce
Indland

Vestager vil tæmme den kunstige intelligens

Johanna Geron/Reuters

Digital strategi for Europa præsenteres onsdag og har særligt fokus på ansvarlig brug af kunstig intelligens.

Kunstig intelligens (AI) giver os nye muligheder. Men den indeholder også faldgruber.

Annonce

Derfor præsenterer den danske konkurrencekommissær og næstformand for EU-Kommissionen, Margrethe Vestager, onsdag en digital strategi for Europa.

I den vil fokus være på brugen af kunstig intelligens.

Sune Hannibal Holm forsker i kunstig intelligens og etik på Københavns Universitet. Han kalder en ny strategi fornuftig.

- Anvendelse af data og digital teknologi krydser landegrænser. Det er et komplekst område. Det handler om afvejning.

- Vi har nogle værdier omkring privatlivsfred og overvågning. Det vil vi gerne respektere. Samtidig kan denne teknologi også være gavnlig på nogle områder, siger Sune Hannibal Holm.

Man bliver nødt til at have en strategi på området, siger Cecilia Bonefeld-Dahl, generaldirektør for DigitalEurope, som repræsenterer teknologivirksomheder i Europa.

Men der skal også satses økonomisk på kunstig intelligens, mener hun. Den kan nemlig være yderst brugbar.

- Vi ser allerede, at det eksempelvis kan bruges til at lytte til stemmen hos en person, der foretager et nødopkald. Derefter kan den vurdere, om personen er ved at få et hjerteanfald.

I USA og i Kina er den nye teknologi i hastig udvikling. Derfor skal strategien også ses som et forsøg på at følge trop.

Margrethe Vestager har i tidligere interviews ikke lagt skjul på, at hun ser muligheder i teknologien. Men der er også etiske og praktiske risici.

- Det eneste, vi kan være sikre på, er, at den teknologiske revolution kommer under alle omstændigheder.

- Og de teknologier, der udvikles i øjeblikket, har helt anderledes vidtrækkende konsekvenser end de tidligere teknologiske revolutioner, sagde Margrethe Vestager i januar til Politiken.

Sune Hannibal Holm maner dog til besindelse. Robotterne vil ikke overtage verden inden for den nærmeste fremtid.

- Men det, man kan frygte uden en lovgivning med respekt for vores værdier, er, at borgerne kommer til at opleve, at maskinerne gør systemet uigennemskueligt.

/ritzau/

François Lenoir/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Hjælp kulturlivet og vores OL-atleter - læg ekstra på lottokuponen

Forleden, da jeg købte en Eurojackpot-kupon i den lokale brugs, tænkte jeg, hvordan kan vi støtte op om vores OL-atleter, så de ikke kommer til at lide økonomisk, indtil legene afvikles engang til næste år. Og vores kulturinstitutioner lider også, dem må vi og skal vi også hjælpe. En by som Aarhus uden Moesgaard, Den Gamle By, Aros m.v. er ikke en dansk storby, selvfølgelig skal de have hjælp. Jeg undersøgte, hvor mange der spiller lotte hver uge, det drejer sig da om en hel del. En lottokupon indeholder 10 rækker og koster 150 kr. at spille. Når man så ved, hvordan vinderchancerne er, så er man risikovillig, når man satser 150 kr. - så det vil for den enkelte ikke betyde det mindste, hvis man oveni prisen for lottokuponen skulle erlægge 10 kroner til støtte for vores OL-atleter og kulturen i Danmark. Bliver 10 kroner pr. lottokupon til noget? Ja, det bliver faktisk til ret meget, for hver uge spiller 1.185.137 personer lotto, så hvis vi ganger med 10, så er vi godt på vej til at hjælpe alle i land og videre, så vi kan se og nyde vores OL-atleter på TV og besøge vores kulturinstitutioner. Hvis vi regner videre året ud, så har vi indsamlet 456.000.000 kroner - det lukker da de værste huller, mens ellers må det jo bare fortsætte ind i det nye år. Coronaen skal ikke smadre alt det, vi elsker.

Danmark

Live: Myndighederne udsender første tal for raskmeldte i Danmark

Annonce