Annonce
Erhverv

Vestas lander amerikansk storordre på 226 vindmøller

I alt underskriver vindmøllegiganten Vestas ordrer for 442 megawatt vindmøller med et amerikansk selskab.

Den danske vindmøllegigant Vestas har modtaget en amerikansk ordre på 226 vindmøller.

Det oplyser selskabet i en meddelelse til fondsbørsen kort før midnat fredag.

Ordren kommer fra det amerikanske selskab Xcel Energy, der har base i Minneapolis i Minnesota.

Samlet set er der underskrevet ordrer for 442 megawatt (MW).

Til sammenligning svarer det til lidt mere end den store havmøllepark ved Anholdt, som har en kapacitet på 400 MW.

I ordren er der mere specifikt tale om 216 styks af Vestas V116-2.0 MW-møller og 10 V110-2.0 MW-møller.

Derudover er der også en tiårig serviceaftale med i aftalen.

Vestas oplyser i meddelelsen, at selskabet vil påbegynde leverancen i fjerde kvartal af 2018.

Det samlede vindmølleprojekt, hvis navn endnu ikke er oplyst, skal sættes i drift i første halvår af 2019.

Vestas har indtil nu offentliggjort ordrer på samlet set 3227 MW alene i 2018.

Den danske vindmølleproducent leverer vindmøller og havvindmøller til hele verden, men USA er Vestas største marked.

I 2016 modtog Vestas ordrer alene i USA på 3465 MW.

Det seneste regnskab fra Vestas har vist faldende omsætning og indtjening, som følge af at priserne på vindenergi er faldet støt over de seneste år.

I årets første tre måneder omsatte Vestas for knap 1,7 milliarder euro. Det er et fald på ti procent i forhold til sidste år.

Priserne på vindenergi er faldet på grund af hård konkurrence i branchen, der har gjort vindmøller billigere.

Men analytikere mener, at udviklingen på den lange bane vil komme Vestas til gode, fordi flere vil få råd til vindenergi, når priserne falder.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Annonce