Annonce
Danmark

Vestas-topchef skal rette op på spildte muligheder

Henrik Andersen er chef for knap 30.000 Vestas-ansatte. I denne uge var han på rundtur på tre fabrikker i Danmark, som han for nylig har overtaget for at sætte skub i produktionen af havvindmøller. Pr-foto
Verdens største producent af vindmøller, danske Vestas, er kommet bagud med de vigtige havmøller, som virksomheden selv var med til at opfinde. Topchef Henrik Andersen skal med sin seneste milliardinvestering indhente det forsømte.

Energi: Henrik Andersen rev i denne uge et par dage ud af kalenderen, startede sin elbil og kørte en tur på tværs af kongeringet. Vestas-topchefen skulle både besøge en samlefabrik på havnen i Esbjerg, produktionen af vindmøllehuse på Lindø uden for Odense og videre til vingefabrikken i Nakskov.

Fælles for fabrikkerne er, at de netop er blevet opkøbt af Vestas og skal sætte skub i en forsømt forretning for virksomheden, der ellers er verdens største vindmølleproducent. Men lige præcis vindmøller på havet, der spås en kæmpestor vækst i de næste ti år, har været Vestas’ smertensbarn.

- Jeg ville gerne rundt og hilse på de nye medlemmer af Vestas-familien, og det er rart at se, at det, som vi gjorde af nød, nu hører til vores fremtidsplanlægning for det næste årti, siger Henrik Andersen i et interview til Avisen Danmark.

Det kræver en forklaring. Vestas har nemlig en lang tradition for at bygge havvindmøller, men i 2013 hærgede krisen, og vindmøllefabrikanten var ved at løbe tør for penge. Løsningen blev et samarbejde med den japanske industrigigant Mitsubishi Heavy Industries, og sammen har de siden drevet havvindmølle-producenten MHI Vestas med hovedsæde i Aarhus.

Annonce

Perfekt bryllup

Sydbanks aktieanalysechef Jacob Pedersen har fulgt vindmøllebranchen tæt, herunder det overraskende dansk-japanske samarbejde.

- Det var et perfekt bryllup på det tidspunkt, men det skete af nød. Det er den rå sandhed. Vestas havde vindmøllerne, men de havde ingen penge. Så kom Mitsubishi med pengene, og så havde man pludselig en god løsning til de kunder, der gerne ville opføre store projekter på havet, siger Jacob Pedersen.

Siden har Vestas været en fantastisk succeshistorie blandt danske teknologi- og industrivirksomheder. En gigant inden for den grønne omstilling. Alene inden for det seneste år er Vestas’ aktiekurs steget med 125 procent. Og 6.000 ud af de næsten 30.000 ansatte arbejder i Danmark.

I hvert fald efter, at Vestas før jul købte Mitsubishi ud af det fælles projekt, MHI Vestas, i en milliardhandel, hvor Mitsubishi overtog 2,5 procent af aktierne i Vestas.

Det havde vist sig, at selvom samarbejdet fungerede fint, så endte det alligevel med at give Vestas problemer.

- Når man har to forskellige selskaber, så ved du godt, at så sidder man og optimerer dem hver for sig. Det bremser hastigheden i arbejdet, og når vi ser tilbage, så har vi kørt med nedsat hastighed i de senere år i forhold til det, vi kunne have gjort i MHI Vestas, siger Henrik Andersen.

Annonce

Ikke konkurrencedygtig

Han hentyder til, at titlen som verdensmester i vindmøller i dag kun gælder de møller, der installeres på landjorden. De udgør også langt hovedparten af verdensmarkedet lige nu, men alt tyder på, at de noget større vindmøller på havet kommer til at udgøre en langt større del af salget.

- Det er en aktivitet, der skal vokse meget hen over de næste 10 år. Vi har talt med kunderne om det i noget tid, og de har fortalt os, at det, vi leverer lige nu, er ikke konkurrencedygtigt om fire eller fem år, siger Henrik Andersen.

Han forklarer, at der er store forskelle på land- og havmøller. På land går der sjældent mere end halvandet til to år, før et projekt er ført ud i livet med synlige møller i landskabet. Havvindmøller er mere komplicerede at planlægge og opstille, så der går der ofte fire-fem år, før havvindmølleparken troner ude i bølgerne.


Vi har talt med kunderne om det i noget tid, og de har fortalt os, at det, vi leverer lige nu, er ikke konkurrencedygtigt om fire eller fem år.

Henrik Andersen, koncernchef, Vestas


Derfor er det afgørende, at Vestas hurtigt kommer med nyheder til markedet.

- Det er det store emne lige nu: Hvordan vores teknologi kommer til at se ud senere i 2021, og hvordan kunderne vil begynde at lave aftaler og lægger ordrer på det, siger Henrik Andersen.

Annonce

Ubekvem tredjeplads

Imens Vestas har koncentreret sig om landmøllerne, har konkurrenterne skudt masser af kræfter i at udvikle markedet for havvindmøller.

Tysk-spanske Siemens Gamesa, der både har produktion i Brande og Aalborg, er verdens største fabrikant af vindmøller til havet. Samtidig har amerikanske GE investeret voldsomt om at komme helt til tops i feltet, og det har presset Vestas ned på en ubekvem tredjeplads.

Hvad er dit ambitionsniveau inden for havvindmøller?

- Der er ikke noget, der skal holde os tilbage fra at være en ledende deltager. Jeg har ikke tænkt mig bare at sidde og kigge på et marked, som vi selv basalt set har været med til at skabe. Det betyder nok, at vi ikke er tilfredse med at være nummer tre, og det er vi nok i dag, siger Henrik Andersen.

Vestas og de andre

Vestas er en klar nummer ét på vindmøller på landjorden, men halter bagud på havet. Vi har bedt Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, beskrive de tre rivaler på markedet for havvind.

  1. Siemens Gamesa
    Bygger på det danske selskab Bonus, som Siemens købte i 2004. Siden fusionerede Siemens sin vindmølleforretning med spanske Gamesa i 2017.
    - Siemens Gamesa er bare langt foran de andre, men de lider under, at de forsøger at kombinere spansk temperament med tysk effektivitet. Der er mange udskiftninger i topledelsen og i laget lige under, så det ligner lidt af en rodebutik, hvor retningen skifter hele tiden, siger Jacob Pedersen.
  2. General Electric
    Amerikanske GE er en af verdens største virksomheder og har store ambitioner inden for vindenergi. Det er et svært og dyrt marked at erobre, og derfor er GE nødt til at spille med prismusklerne for at vinde kunder.
    - Hvis du skal sælge en vindmølle, som dårligt har været i testproduktion hos et selskab, der aldrig har lavet havvindmøller, så skal der være nogle voldsomt store rabatter. Det presser Vestas, siger Jacob Pedersen.
  3. Vestas
    Ærkedanske Vestas er den eneste af de tre vindmølleproducenter, der tjente penge i 2020, og det giver et stærkt udgangspunkt, når der skal hentes markedsandele på markedet for havvindmøller.
    - Men det er ekstremt vigtigt, at de får skabt en succes inden for fem år. Det er en stor opgave, men de har den fordel, at alle kunderne kender Vestas i forvejen. Vestas er langt foran de andre på landvindmøller. Hvis Vestas kan kopiere det, man er dygtig til i landvindforretningen til havvind, så har man det absolut bedste fundament for at konkurrere med Siemens Gamesa.

Du har før sagt, at du ikke kan få dig til at sige, at I skal være nummer to?

- Jeg er født og opvokset i Jylland, hvor man ikke siger sådan noget. Der går man lidt stille med det. Men der er ikke nogen af os, der er ret gode til at være nummer to, for det betyder, at vi taber mere, end vi vinder, siger Henrik Andersen.

Man kunne også sige, at havvind vokser så meget, at der er rigeligt plads til tre meget store aktører?

- Det er den anden del. Vi vil jo gerne vinde alle nye kundeordrer, Men vi skal ikke lukke øjnene for, at der findes noget langt vigtigere, nemlig at hele verden kan lave en omstilling fra fossile brændstoffer til vedvarende energi. Der har vi et enormt interessefællesskab, når vi kigger på Siemens Gamesa, GE og os selv, siger Henrik Andersen.

Annonce

Størrelse betyder alt

Han kommer ikke nærmere ind på, hvordan den næste vindmølle fra Vestas skal se ud, hvis den skal imponere markedet og banke virksomhedens position fast inden for havvind.

I Sydbank er Jacob Pedersen ikke i tvivl. På vindmøllemarkedet handler det om størrelse.

- Når du skal sætte vindmøller op på havet, så er der én ting, der gør dig konkurrencedygtig, og det er en stor vindmølle. Hvis du kan nøjes med at sætte 150 vindmøller op i stedet for 200, så er det meget billigere, også i fundamenter og kabler. Store, effektive vindmøller er bare sagen på havet, siger Jacob Pedersen om det kapløb, Vestas nu har meldt sig ind i.

Værd at vide om Vestas

  • Grundlagt som VEstjysk-STålteknik A/S, senere forkortet til Vestas. I 1979 leverede Vestas de første vindmøller.
  • Har i dag hovedsæde i Aarhus og produktion over hele verden. Beskæftiger knap 30.000 ansatte, heraf 6.000 i Danmark.
  • Forventede at omsatte for ca. 112 milliarder kroner i 2020. Overskudsgraden er vurderet til 5-7 procent, svarende til et overskud på op til 8 milliarder kroner. 2020-regnskabet offentliggøres 10. februar.

Kunderne er parat - og er i øvrigt langt hen ad vejen de samme, som Vestas i forvejen sælger landmøller til.

De høje vækstudsigter skyldes, at prisen for at producere strøm med vindmøller er faldet markant, og at der ikke længere er behov for offentlige støttemidler for at rejse en vindmøllepark.

- I dag er der ikke et faktuelt argument for ikke at vælge den vedvarende løsning. Der kan være et følelsesmæssigt, og det overlader jeg til andre at forklare. Men det objektive er, at det er det rigtige at gøre, og vi skylder den generation, der kommer efter os, at vi læner os ind i den diskussion og rent faktisk gør det, siger Henrik Andersen, inden elbilen lydløst bringer ham videre mod Nakskov.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Midtbyskole tvunget til at spærre af for gæster med øl og smøger i skoletiden

Annonce