Annonce
Aarhus

Vestbyens børn har store udfordringer trods skoleskift

Ellekærskolen ligger i et område, hvor eleverne generelt har sociale og faglige udfordringer, uanset om de går på den lokale skole eller en helt anden skole i kommunen. Og det smitter af på karaktererne, fortæller Børn- og Ungeforvaltningen ud fra nye tal. Arkivfoto: Jens Thaysen

Børn og unge med bopæl i Aarhus Vest klarer sig generelt dårligere end andre elever i folkeskolen - også selv om de har skiftet skole.

AARHUS V: Børn og unge, der bor i de områder, der enten tilhører Ellekærskolen og Tovshøjskolen eller har tilhørt den tidligere Nordgårdskole er mere udsatte end de børn, der bor i resten af kommunen både i forhold til sundhed, sprog, trivsel og fagligt niveau i skolen. Også selv om de har skiftet skole til et andet sted i kommunen.

Det viser tal fra Børn og Unge, som indgår i et større analysearbejde om at gentænke Gellerup og vestbyen for børn og unge.

Ifølge tallene, der er blevet fremlagt for politikerne i Børn- og Ungeudvalget, er der f.eks. forskel i karakterer på helt op til 3 mellem et gennemsnit af samtlige elever i hele Aarhus og elever med bopæl i vestbyen.

Børn og Unge-forvaltningen konkluderer, at:

"Børn og unge fra vestbyen klarer sig generelt set dårligere ved afgangsprøverne - og andelen af elever, der aflægger afgangsprøver er færre. Færre består dansk og matematik og gennemsnitskarakteren er lavere."

Annonce

Skolevalg er underordnet

Søren Aakjær, der er chef for skoler, dag- og fritidstilbud i Aarhus Kommune, understreger, at tallene dækker børn, der bor i skoledistrikterne i vestbyen, uanset hvor de går i skole. Så det er ikke skolerne i vestbyen, der gør det skævt.

- Selv om børnene flytter til andre skoler i kommunen, viser resultaterne, at de ikke klarer sig bedre. Og det er uanset om eleverne flytter skole, fordi de benytter det frie skolevalg eller fordi vi kører dem i bus til en anden skole, fordi de har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, siger Søren Aakjær.

Det gør også situationen mere kompleks. På Ellekærskolen er der i dag blot 167 elever, og mindre end hver femte elev (17,8 procent) fra eget distrikt går på Ellekærskolen. Tovshøjskolen har derimod en lille stigning i søgningen og nu 223 elever og 43 procent af børnene fra eget distrikt.

En udfordring

- Hvis "bare" svaret var, at en skole lavede en dårlig kvalitet, kunne man jo vælge at lukke den. Men svaret her er, at det ikke er skolerne, der er udfordringen, men eleverne, fordi de kommer fra hjem med ingen eller ringe uddannelse, dårligt eller ingen dansk og dermed ringe forudsætninger for at hjælpe deres børn. Og der er ikke snuptagsløsninger. Der er brug for et langt sejt træk, som starter med sproglæring igennem sundhedsplejen og før børnene kommer i skole, fortæller Søren Aakjær.

I alt 800 elever fra 9. klasses afgangsklasser over fem år indgår i tallene om afgangskaraktererne. Blot 77 af dem er "tvunget" til at køre med bus til andre skoler, så skolechefen afviser, at man kan konkludere, at busordningen ikke virker, sådan som sagen er blevet udlagt i andre medier.

Børn og Unge er sammen med forskere fra Aarhus Universitet i øvrigt ved at lave en ny undersøgelse om effekten ved bussing, der kommer til efteråret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bundsgaard: Jeg ser flere fordele ved at afskaffe rådmandsstyret

Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Aarhus

Ransagning af bil førte politiet til skunklaboratorium: 100 ulovlige planter beslaglagt

Aarhus

Elever på nedskæringstruet gymnasium strejker: Vi håber, at de kan se, at det er forkert

Annonce