Annonce
Debat

Vi er nødt til at bruge penge på at opløse parallelsamfund

Carl Holst

Replik: Her i avisen den 27. marts er formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, ude med en kritik af regeringens parallelsamfundsstrategi. En strategi, der har til hensigt at sikre, at vi ingen ghettoer har i 2030. Socialdemokratiet er kritisk over for regeringens forslag om at målrette 12 mia. kr. fra Landsbyggefondens midler til nedrivning og omdannelse af de udsatte boligområder frem mod 2026.

Et af redskaberne i regeringens strategi er at forandre ghettoområderne fysisk. For når et boligområde lukker om sig selv, betyder det, at det ikke fungerer som en integreret del af samfundet. Det skaber utryghed. Og det indbyder ikke til ophold og aktivitet, når boligområderne lukker om sig selv.

Vi skal derfor ændre områderne fysisk. Vi skal bringe dem tilbage til det danske samfund. Vi ønsker at give kommunerne nye værktøjer til at gennemføre ambitiøse planer, og samtidig lægger vi op til, at en kommende boligaftale målretter 12 mia. kr. - ud af den samlede ramme på 21 mia. kr. - til nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder i 2019-2026.

Det betyder, at 57 pct. af de disponerede midler fra Landsbyggefonden frem mod 2026 vil gå til de udsatte boligområder. Til sammenligning har vi siden 2011 brugt omkring 48 pct. af midlerne fra Landsbyggefonden til de udsatte områder.

Vores strategi lægger derfor op til at videreføre prioriteringen af de udsatte boligområder. Men vi lægger samtidig op til at disponere en lidt større andel af Landsbyggefondens midler i de udsatte områder. Det står vi fuldt på mål for, fordi vi mener, at problemerne omkring parallelsamfund skal løses. Og hvis vi skal løse de problemer, er vi nødt til at målrette indsatsen de steder, hvor problemerne er størst. Det er det, vi gør med de initiativer, vi har fremlagt i parallelsamfundsstrategien.

Vi skal investere i de udsatte boligområder, så vi får vendt den negative udvikling. Når vi gør områderne mere attraktive, gør vi det ikke kun for de mennesker, der bor i områderne - men også for de mennesker, der bor tæt ved områderne. Og vi gør noget for hele Danmark. For vi bidrager til at skabe et Danmark i balance.

Vi tager ansvar. Hvis Socialdemokratiet vil være med til at tage ansvar og gøre noget ved problemerne, ville det være klædeligt at give svar på, hvordan Socialdemokratiet så vil finansiere indsatsen med at omdanne de udsatte boligområder. For det er en bunden opgave.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears vandt snævert i København

Blog

Erindrings-containere

Da jeg forleden skulle have gudstjeneste i domkirken, kom jeg i god tid og besluttede mig for, at gå en tur i de omkringliggende gader, inden jeg skulle ind og have kjolen på - som man siger i min branche. Der er nu også noget særligt ved at gå rundt om morgenen i en søndagsstille by. Et par søvndrukne fædre er blevet sendt ud med barn og barnevogn, for at mor kan få en time ekstra på øjet, et ungt festramt menneske søger efter en åben kaffebar, og en enkelt turist kommer skramlende med sin rullekuffert. Men når byen på den måde er overladt til sig selv og duerne, kragerne og mågerne, så er det, synes jeg, også som om tiden står lidt mere stille, Eller måske er det nærmere som om erindringerne - både ens egne personlige og de fælles historiske - presser sig mere på. Har man som jeg haft en fortid i byen husker man måske begivenheder, gamle venner man gik rundt sammen med, søde piger, der boede henne om hjørnet. Nogle gange er det så også som om kvarterets gamle bygninger og havets nærhed taler om endnu ældre tider, om kannikker, sømænd, handelsfolk og larmende drukkenbolte. Og er du først i dét hjørne er det lidt ligesom at du blidt løftes ud af 2019 for at blive en lille del af byens store erindring. Og har du så oven i købet, som jeg havde det forleden, et ærinde inde i domkirken, så er det en stemning eller fornemmelse, der ikke sådan lige slipper dig. Domkirken er, som så mange andre af de mange gamle kirker vi er privilegerede med her i stiftet, også en erindrings-container. Billederne, gravminderne, døbefonten, hele bygningsværket er som lag af historie, der har lejret sig i rummet. Ikke død historie, men historie der taler til os, der lever og trækker vejret her i 2019 med alt, hvad dertil hører. Den gamle kirke husker for os alle, og derfor rummer den os alle. Da jeg kom hjem til Aarhus for fire år siden var det efter 28 års fravær. Det var godt at være tilbage. Vi travede rundt i gaderne, genoplevede gamle stemninger og glædede os over gensynet. Men der gik et par år, før jeg begyndte at få øje på alle højhusene, byggerierne og boligområderne, der var skudt op siden vi forlod byen i 1988. Det var ligesom mine øjne indtil nu havde nægtet at se dem. Det gamle Aarhus havde i min bevidsthed ikke villet vige pladsen for det nye. Der findes et sted inde på YouTube, en lille film, der er optaget på en køretur fra Randersvej og ind gennem Aarhus i netop 1988. Det var den film, der blev ved at med at spille for mit indre blik, og som også gjorde jeg hele tiden forventede at møde de gamle venner og kærester nede på gågaden. Sådan kan fortiden nogle gange lægge en tung hånd på vores skulder. Ikke mindst, når vi bliver ældre og den af gode grunde fylder mere og mere, og vi gerne vil tale om den, indtil vores børn får et træt udtryk i øjnene. Men hvad jeg gerne vil undgå – og her kommer jeg tilbage til mit ærinde den anden søndag – det er, at historien også helt bemægtiger sig kirkens historiske rum. Forstået sådan, at det der siges inde i den, hele tiden har adresse til os og det mudrede og sammensatte menneskeliv vi lever nu og her i dag. Nok er den en erindringscontainer, kirken, og nok er det vigtigt, at vi har historien med os, men det er her og nu, vi trasker rundt i gaderne mellem hinanden, og det er ordene til os om dét, der først og fremmest er på færde herinde under de gamle hvælvinger.

Aarhus

SF og Alternativet vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Annonce