Annonce
Debat

Vi er nødt til at bruge penge på at opløse parallelsamfund

Carl Holst

Replik: Her i avisen den 27. marts er formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, ude med en kritik af regeringens parallelsamfundsstrategi. En strategi, der har til hensigt at sikre, at vi ingen ghettoer har i 2030. Socialdemokratiet er kritisk over for regeringens forslag om at målrette 12 mia. kr. fra Landsbyggefondens midler til nedrivning og omdannelse af de udsatte boligområder frem mod 2026.

Et af redskaberne i regeringens strategi er at forandre ghettoområderne fysisk. For når et boligområde lukker om sig selv, betyder det, at det ikke fungerer som en integreret del af samfundet. Det skaber utryghed. Og det indbyder ikke til ophold og aktivitet, når boligområderne lukker om sig selv.

Vi skal derfor ændre områderne fysisk. Vi skal bringe dem tilbage til det danske samfund. Vi ønsker at give kommunerne nye værktøjer til at gennemføre ambitiøse planer, og samtidig lægger vi op til, at en kommende boligaftale målretter 12 mia. kr. - ud af den samlede ramme på 21 mia. kr. - til nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder i 2019-2026.

Det betyder, at 57 pct. af de disponerede midler fra Landsbyggefonden frem mod 2026 vil gå til de udsatte boligområder. Til sammenligning har vi siden 2011 brugt omkring 48 pct. af midlerne fra Landsbyggefonden til de udsatte områder.

Vores strategi lægger derfor op til at videreføre prioriteringen af de udsatte boligområder. Men vi lægger samtidig op til at disponere en lidt større andel af Landsbyggefondens midler i de udsatte områder. Det står vi fuldt på mål for, fordi vi mener, at problemerne omkring parallelsamfund skal løses. Og hvis vi skal løse de problemer, er vi nødt til at målrette indsatsen de steder, hvor problemerne er størst. Det er det, vi gør med de initiativer, vi har fremlagt i parallelsamfundsstrategien.

Vi skal investere i de udsatte boligområder, så vi får vendt den negative udvikling. Når vi gør områderne mere attraktive, gør vi det ikke kun for de mennesker, der bor i områderne - men også for de mennesker, der bor tæt ved områderne. Og vi gør noget for hele Danmark. For vi bidrager til at skabe et Danmark i balance.

Vi tager ansvar. Hvis Socialdemokratiet vil være med til at tage ansvar og gøre noget ved problemerne, ville det være klædeligt at give svar på, hvordan Socialdemokratiet så vil finansiere indsatsen med at omdanne de udsatte boligområder. For det er en bunden opgave.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Sport

Luften er blevet renset i Århus Håndbold: Bagspiller tilbage i truppen til tirsdagens kamp mod Skjern

Annonce