Annonce
Debat

Vi er nødt til at bruge penge på at opløse parallelsamfund

Carl Holst

Replik: Her i avisen den 27. marts er formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, ude med en kritik af regeringens parallelsamfundsstrategi. En strategi, der har til hensigt at sikre, at vi ingen ghettoer har i 2030. Socialdemokratiet er kritisk over for regeringens forslag om at målrette 12 mia. kr. fra Landsbyggefondens midler til nedrivning og omdannelse af de udsatte boligområder frem mod 2026.

Et af redskaberne i regeringens strategi er at forandre ghettoområderne fysisk. For når et boligområde lukker om sig selv, betyder det, at det ikke fungerer som en integreret del af samfundet. Det skaber utryghed. Og det indbyder ikke til ophold og aktivitet, når boligområderne lukker om sig selv.

Vi skal derfor ændre områderne fysisk. Vi skal bringe dem tilbage til det danske samfund. Vi ønsker at give kommunerne nye værktøjer til at gennemføre ambitiøse planer, og samtidig lægger vi op til, at en kommende boligaftale målretter 12 mia. kr. - ud af den samlede ramme på 21 mia. kr. - til nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder i 2019-2026.

Det betyder, at 57 pct. af de disponerede midler fra Landsbyggefonden frem mod 2026 vil gå til de udsatte boligområder. Til sammenligning har vi siden 2011 brugt omkring 48 pct. af midlerne fra Landsbyggefonden til de udsatte områder.

Vores strategi lægger derfor op til at videreføre prioriteringen af de udsatte boligområder. Men vi lægger samtidig op til at disponere en lidt større andel af Landsbyggefondens midler i de udsatte områder. Det står vi fuldt på mål for, fordi vi mener, at problemerne omkring parallelsamfund skal løses. Og hvis vi skal løse de problemer, er vi nødt til at målrette indsatsen de steder, hvor problemerne er størst. Det er det, vi gør med de initiativer, vi har fremlagt i parallelsamfundsstrategien.

Vi skal investere i de udsatte boligområder, så vi får vendt den negative udvikling. Når vi gør områderne mere attraktive, gør vi det ikke kun for de mennesker, der bor i områderne - men også for de mennesker, der bor tæt ved områderne. Og vi gør noget for hele Danmark. For vi bidrager til at skabe et Danmark i balance.

Vi tager ansvar. Hvis Socialdemokratiet vil være med til at tage ansvar og gøre noget ved problemerne, ville det være klædeligt at give svar på, hvordan Socialdemokratiet så vil finansiere indsatsen med at omdanne de udsatte boligområder. For det er en bunden opgave.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce