Annonce
Debat

Vi er ramt af kommunal ejendomsspekulation: Det er himmelråbende usmageligt

"Vi står i en situation, som i værste fald kan gøre folk både stavnsbundne og teknisk insolvente. Som skæringsdatoen nærmer sig, vil det blive stadigt sværere at sælge lejlighederne, der grundet hjemfaldsklausuler for det første bliver sværere og sværere at belåne, og for det andet i sig selv blot er uattraktive for nye ejere", skriver Morten Meiner og Anders Krojgaard Lund. Arkivfoto: Axel Schütt

DEBAT: Adskillige tikkende bomber er placeret spredt ud over Aarhus. Vi hentyder til de berygtede tilbagekøbsklausuler, som blev udfærdiget i forbindelse med, at Aarhus Kommune solgte en række grunde, primært i 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne.

Efter godt 100 år har kommunen ret til at købe dem tilbage – vel at mærke til den pris, man i sin tid solgte dem for, hvilket efter nutidens målestok må siges at udgøre et ubetydeligt beløb. Dertil kommer, at kommunen skal betale for bygningernes værdi, altså skal ejendommene på grundene vurderes efter mursten uden hensyntagen til beliggenhed.

Det er dog muligt at købe sig fri. Men vel at mærke til aktuel markedspris for grunden og uden den tinglyste modregning for bygningernes værdi!

Annonce

Der er flere borgere i Aarhus, der i tidens løb har købt sig fri, og det siger sig selv, at kommunen har tjent fedt på denne fikse idé, udtænkt af datidens og nutidens fiffige politikere. For de ældste af klausulerne nærmer skæringsdatoen sig efterhånden, og det er i stigende grad ved at udvikle sig til et kæmpe problem, som datidens politikere næppe havde tænkt på, og hvis de havde, vidste de med ret stor sikkerhed, at det ikke ville blive deres eget problem.


Er kommunen ejendomsspekulant på bekostning af sagesløse borgere?


Vi står i en situation, som i værste fald kan gøre folk både stavnsbundne og teknisk insolvente. Som skæringsdatoen nærmer sig, vil det blive stadigt sværere at sælge lejlighederne, der grundet hjemfaldsklausuler for det første bliver sværere og sværere at belåne, og for det andet i sig selv blot er uattraktive for nye ejere. Dermed vil de støt, men sikkert falde i værdi.

Det er ganske vist stadigvæk muligt at købe sig fri, jovist. Men med ejendomsprisernes himmelflugt og kommunens ensidige krav om betaling for at ophæve en gensidig forpligtelse, ender vi på en pris, som mange almindelige borgere har svært ved at få råd til.

Et konkret eksempel: På Katrinebjerg, hvor undertegnede er ejere, er der indhentet et tilbud. Men beløbet er så stort, at en tilbagebetaling af lånet for en treværelses-lejlighed vil medføre en månedlig merudgift på over 2.500 kroner de næste 20 år!

Det er i forvejen meget dyrt at bo i Aarhus, og en sådan merudgift vil for mange borgere være helt uacceptabel. At der derfor ikke kan dannes flertal i ejerforeningen for et tilbagekøb, siger næsten sig selv.

Det kan allerede nu mærkes på ejendomsmarkedet, at lejligheder på berørte matrikler er blevet væsentligt sværere at sælge. Med andre ord bevæger vi os i stigende grad mod en situation, der kan ende med at blive helt fastlåst, hvis ikke der findes en løsning inden for grænsen af det rimelige.

Dermed har vi også sagt, at den kommunale "løsning" i sin nuværende form ikke har gang på jord. Kommunen vil simpelthen have betaling for at give afkald på sin ret til grunden, men ønsker ingen modregning for at blive løsnet fra sin pligt til at betale for bygningerne. Det er himmelråbende usmageligt!

Aarhus Kommune har dermed skabt en usympatisk fælde for borgerne således, at kommunen kan tjene penge på datidens benspænd. Det kan ikke være rigtigt, at kommunen agerer ejendomsspekulant på bekostning af sagesløse borgere.

Derfor, kære kommunalpolitikere: Der skal findes en løsning. Og den skal findes snart!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce