Annonce
Erhverv

Vi er vilde med økologi: Region Hovedstaden er frontløber

Salget af økologiske fødevarer fortsætter med at boome i Danmark. Kerneforbrugerne efterspørger dog fortsat mere variation, større tilgængelighed og flere lokalproducerede varer. Hos den brede befolkning er det pengepungen, der er vigtigst, og derfor ønsker de en lavere pris på økologiske produkter. Arkivfoto: Johan Gadegaard/Scanpix
Økologiske fødevarer hitter hos danskerne, men der er markant forskel på økologivaner og forbrug på tværs af landet. Især kerneforbrugerne er villige til at købe mere, hvis der kommer bredere sortimenter, større variation og flere lokalproducerede varer på hylderne.

Økologi: Når vi står i supermarkedet og skal vælge mellem de konventionelle og økologiske fødevarer, er der flere og flere danske forbrugere, der putter den økologiske variant i kurven.

95 procent af befolkningen svarer, at de køber økologiske produkter, men tallet varierer dog i forhold til hyppighed. Mere end fire ud af 10 danskere (43 procent) vælger ofte eller altid økologien til, og det er en positiv udvikling, hvis man går tilbage til 2018, hvor tallet var 37 procent. Det viser ny undersøgelse lavet forud for dagens årsmøde i Landbrug & Fødevarers Økologisektion. Den er foretaget af Norstat, der har spurgt 1029 danskere i alderen 18-70 år om deres økologiforbrug.

Annonce
Mere end fire ud af 10 danskere (43 procent) vælger nu ofte eller altid økologien til, og det er en positiv udvikling. Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Hovedstaden i førertrøjen

På tværs af landet er der markante forskelle i forbruget af økologiske varer. I Region Hovedstaden handler mere end hver anden økologisk ofte eller altid, mens det samme gælder for 29 procent i Region Nordjylland. Det er værd at bemærke, at 45 procent af nordjyderne nogle gange køber økologisk, mens det tal er 34 procent i Region Hovedstaden, hvilket forklarer en del af forskellen. Ifølge Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer, har fordelingen meget med storbyernes positionering og demografi at gøre.

- Helt generelt slår mange nye tendenser først igennem i de store byer. Derfor er der heller ikke noget underligt i, at det tager lidt længere tid at opnå de samme salgstal i Nordjylland som i hovedstaden. Demografiske faktorer som alder og uddannelse har også indflydelse på forbrugernes indkøb af økologi. Tilgængelighed og udvalg af varer spiller også en rolle. Jo flere, der køber økologiske varer i et område, jo bredere bliver butikkernes sortiment. Derfor vil der være mere økologi i storbyerne, siger hun.

Grønt er sagen

Når danskerne skal vælge mellem de økologiske fødevarer, foretrækker mere end hver syvende grøntsagerne. Derefter kommer æg, mejeriprodukter, frugt og gryn. Nederst på listen er de søde sager placeret - alt fra småkager til chokolade, som kun et fåtal ønsker i en økologisk variant. Nogle af grundene til denne prioritering kan muligvis findes i de forskelle, der er mellem konventionelle og økologiske fødevarer. Her vil danskerne især gerne undgå sprøjterester, mens de tænker på miljø og vandforbrug - og disse værdier er tæt forbundne med især frugt og grønt.

Vi efterspørger mere økologi

I undersøgelsen hersker en fælles konsensus om, at danskerne generelt ønsker større tilgængelighed af lokale varer og økologiske varer, mens det helt store incitament er økonomien - det skal være billigere at handle økologisk. Ser vi på kerneforbrugerne, er det mindre vigtigt med prisen. Der efterspørges i højere grad mere variation og tilgængelighed af de økologiske fødevarer samt større udbud af lokalproducerede varer.

Noget af det, især det unge segment efterspørger, er mere oplysning om, hvordan økologi adskiller sig fra konventionelle produkter. Spørgsmålet er, om det vil forvirre mere end det gavner hos forbrugerne og få dem til at se bort fra det økologiske valg, men det afviser Landbrug & Fødevarer:

- Vi tror ikke, øget information får nogle forbrugere til at vælge de økologiske varer fra. Tværtimod er det en fordel, at man som forbruger har så meget viden som mulig om, hvad det er for særlige krav, der gælder i økologien, og hvorfor de krav netop fører til, at varerne er lidt dyrere, siger økologichef Kirsten Lund Jensen.

Økologien bliver her

Meget tyder på, at flere danskere i fremtiden både vil tænke og handle mere økologisk. Det understreger tallene fra undersøgelsen. Landbrug & Fødevarers Økologisektion gør sit for at fremme salget i både ind- og udland:

- Vi har gang i mange forskellige aktiviteter i forhold til at få solgt mere økologi - både i detailhandlen og i Foodservice-sektoren. Senest har vi haft et samarbejde med Tivoli, hvor fokus er på at få flere økologiske fødevarer ind påde danske forlystelsessteder. Vi laver også fremstød i udlandet for at øge eksporten af danske, økologiske varer, siger Kirsten Lund Jensen.

- Der er fortsat stort potentiale for at øge salget af økologi. Regeringen har et mål om at fordoble danskernes forbrug af økologi frem til 2030, og det vil vi gerne hjælpe med at indfri. Vi har fokus på alle segmenter, men de unge er meget interesserede i bæredygtighed og økologi, så dem har vi selvfølgelig også fokus på, afslutter hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Uheld forsinker trafikken på E45

Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce