Annonce
Blog

Vi har mødt muren

Det er ikke en mur, der skærmer os mod hinanden, for vi står alle på den samme side af den, men det er en mur, der har sat samfundet i stå.

Det er, som om der er blevet placeret en stor mur i vores samfund. Høj, solid og ikke til at forcere. Og det er ikke en Trump-mur, men en mur, der afskærer os fra fremtiden. Jeg mener ikke 10 eller 20 år længere fremme, men bare 10, måske 20 dage ude i fremtiden.

Det er ikke en mur, der skærmer os mod hinanden, for vi står alle på den samme side af den, men det er en mur, der har sat samfundet i stå. Vi vil alle, uanset om vi arbejder i biblioteksbranchen, om vi er håndværkere, skoleelever eller finansfolk, bare gerne kunne kigge lidt frem og vide, hvad der venter. Og det kan vi ikke lige nu. Vi løber konstant hovedet mod den mur, når vi forsøger at se ind i fremtiden: hvornår begynder superligaen igen, hvad sker der med konfirmationerne, hvordan ser det ud med sommerens festivaler og hvad med de store konferencer til efteråret?

Det er en utrolig situation, vi står i. Historisk er nærmest allerede blevet en kliché at sige, på samme måde som samfundssind, toiletpapir og hamstring alle kommer til at slås om pladsen som ”årets ord 2020.”

Alvoren er heldigvis gået op for de fleste, og alle gør, hvad de kan for at få den nye nutid til at hænge sammen. Men for at vi som mennesker kan fungere, skal vi have mulighed for at se fremad. Når vi nu ikke kan det, fordi ingen kan sige, hvordan det ser ud om en uge for ikke at sige en måned, kan håbløsheden sætte ind. Og håbløsheden er sammen med frygten for Corona en kombination, der kan slå selv den stærkeste ud af kurs.

Vi skal holde afstand, og så savner vi i høj grad vores fællesskaber. Det er en udfordring, som vi alle forsøger at løse, og nogle er bedre til at være alene og isoleret end andre. Men for os alle gælder det, at usikkerheden og tvivlen, både i forhold til det sundhedsmæssige og det økonomiske, er en dårlig dansepartner.

Vores statsminister, som i mine øjne fremstår stærk og sej, løber en stor risiko: Hun kan tabe, uanset hvad hun gør. Hvis hun åbner for tidligt og dermed lader smitten spredes på ny, får hun hug. Hvis hun åbner for sent, vil man efterfølgende klandre hende for, at økonomien går i stykker. Heldigvis har jeg en tro på, at der ikke går politik i den for Mette Frederiksen. At hun faktisk er en statsminister af den støbning, som sætter sit eget politiske liv og sin karriere på spil for vores skyld, og bestemmer, at så må historien dømme hende, som den vil, fordi vores alle sammens nutid er det vigtigste.

Annonce

På den hjemlige front havde vi en stor oplevelse i går aftes. Vi sad sammen her i Skødstrup, alle fem, og imellem os var Danmarksspillet placeret. I ved, det klassiske brætspil, hvor man lægger en rute og skal besøge byer i Danmark, mens man svarer på spørgsmål. Og mine forældre, som bor i Svendborg og i sin tid spillede samme spil med mig, var med over Facetime.

Så min mor sad på Sydfyn med sin egen terning, og vi rykkede bedsteforældrenes brik, som terningen angav det, og når de gamle slog en sekser, læste mine børn spørgsmålene op for dem. I næsten en time spillede vi med hinanden, og det fungerede fremragende.

Det var en øjenåbner for mig, så måske skal vi i aften sammen læse en historie højt over Facetime? I en tid med adskillelse er det vigtigt at forsøge at favne nærværet, altså på afstand, og vores mange skærme giver os gode muligheder for at dyrke fællesskaber på en sikker måde.

Måske har du en gammel mor i Nordjylland, der kunne tænke sig, at I gjorde noget sammen? Det behøver ikke være med video, det kan også bare være gammeldags medhør på telefonen. Måske har mor en bog stående på reolen, og du har fundet den samme bog på eReolen, og så kan I skiftes til at læse op og på den måde deles om oplevelsen.

Det kunne også være RoboCop på Filmstriben. Den klassiske actionfilm, som du og gutterne har set mere end 10 gange, men altid kan samles om. Så kan I smække den på og trykke play synkront, og over Teams eller Messenger, eller hvad I nu bruger, kan I se den sammen, grine sammen, diskutere voldens æstetik, eller bare heppe på the good guy.

På den måde bliver det mere end bare fiktion og flade medier, det bliver til oplevelser, hvor fiktionen og teknologien sammen giver nærvær og sammen skaber et fællesskab. Og netop dén slags oplevelser kan vi på biblioteket hjælpe med. Her har vi masser af fiktion tilgængelig, selvom vi er lukket ned. Det gælder om at finde den rigtige teknik, og om det er brevduer, walkie-talkier, apps eller noget helt andet, er ikke så vigtigt. Det vigtige er, at vi sammen kan hjælpe hinanden med at gøre tiden foran muren tryggere og mere overskuelig. Og så stoler vi imens på, at Mette og alle de andre, som knokler lige nu, sørger for at hjælpe landet og samfundet i den rigtige retning. De ved nemlig alle sammen lidt mere om murens konstruktion, og om hvad der måske venter vores fællesskaber på den anden side.

Jacob Holm Krogsøe er klummeskribent. Foto: Annelene Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Trods øget smittefare: Demonstration mod politivold og racisme i Aarhus

112

- Skal vi slice ham her? Truede ung mand med kniv og sparkede sidespejl af politibil

Annonce