»Vi har været meget præcise med regnestykket«

Både Aarhus Kommune og anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S står bag den udregning, som viser, at Aarhus har modtaget langt mindre statsstøtte per kilometer letbane end Odense og København.

Kommunens konsulent på letbanen, tidligere vejchef Niels Schmidt, oplyser til avisen, at beregningen er lavet på baggrund af den planlagte letbane. Men kun for de nye skinner. Man har altså ikke talt den eksisterende Grenaabanes og Odderbanes i alt omkring 100 km med, for så ville beløbet blive endnu mere skævt.

»Vi har lagt vægt på, at det er sammenlignelige tal, og at vi ikke ville kunne tages i at manipulere med tallene,« siger Niels Schmidt.

Borgmesterens afdeling har også tjekket tallene, ligesom anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S også har været ind over. Herfra fortæller direktør Claus Rehfeld Moshøj:

»Man skal altid passe på med tal. Men vi har kun talt de 16 km ny letbane fra Banegraven og op til Lystrup med. Det er nye spor og anlæg, og regnestykket er lavet ud fra en konservativ sammentælling, der ikke er i vores favør, for netop ikke at blive skudt noget i skoene.«

Claus Rehfeld Moshøj tilføjer, at der med letbanen er tale om et meget komplekst anlæg med bidrag fra både kommune, stat og region. Staten vil kun medvirke til anlægsdelen og altså ikke driften, som Aarhus og regionen skal stå for. En del af anlægsinvesteringen er broen over Egådalen samt broerne over Mindet og Banegraven.

»Tilskuddene kommer fra flere sider, så jeg har både røde, gule og grønne penge, og det er vigtigt at holde helt styr på hvem, der finansierer hvad. Det er kompliceret, men de 45 mio. kr. i statstilskud per kilometer er et meget sobert tal, som er så objektivt som muligt,« forklarer Claus Rehfeld Moshøj.

Direktøren venter som alle andre aktører omkring letbanen nu på, at forligspartierne i Folketinget beslutter sig for, hvordan ekstraudgiften skal finansieres.