Annonce
Danmark

Vi indsamler plastaffald som aldrig før, men vi er ikke i mål

Inden år 2025 skal 50 procent af vores plastikaffald genanvendes, lyder målet. Verdensnaturfonden ser gerne, at vi samtidig udtænker måder at undgå at bruge så meget plastik på. Plastik er et fantastisk materiale, der løser mange af dagligdagens udfordringer, men fremstillingen står for omkring fem procent af verdens forbrug af råolie og meget plast ender som affald, så der er både klima- og miljøudfordringer forbundet med materialet. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Danskerne er med årene blevet bedre til at indsamle og sortere plastaffald, så det kan genanvendes. På trods af det skal vi i løbet af de kommende knap seks år genanvende cirka tre gange mere af vores plastaffald, end vi gør i dag. Ifølge plastikekspert Malene Møhl fra WWF Verdensnaturfonden kan det lade sig gøre, hvis vi ændrer vores lineære system til et cirkulært system.

Plastikaffald: Ifølge EU er målet, at vi i Danmark inden år 2025 skal genanvende 50 procent af vores plastik. I dag ligger den procentsats på cirka 16. Det betyder alt andet lige, at der fortsat er lang vej til, at vi om bare seks år skal genanvende tre gange så meget plastik, som vi gør i dag. Til gengæld sorterer vi også mere plastikaffald i dag, end vi nogensinde før har gjort.

Tal som Dansk Affaldsforening har hentet ved Miljøstyrelsens emballagestatistik, viser, at der i 2015 blev indsamlet 59.886 ton plastikemballage til genanvendelse. Det tal var i 2016 steget til 77.451 tons. Altså næsten 18.000 ton mere på bare et enkelt år, hvor den mængde de forgange år kun er steget med cirka 2000 tons om året.

Derfor mener plastikekspert ved WWF Verdensnaturfonden Malene Møhl heller ikke, at det er et urealistisk mål at skulle genanvende 50 procent af vores plastikaffald om seks år.

- Der er et stykke vej til de 50 procent, men det er ikke urealistisk, hvis vi ændrer den måde, vi ser på plastik på. Lige nu er vores system meget lineært, hvor plastikprodukterne bliver brændt som affald i sidste ende. Det skal vi gøre mere cirkulært, så plastikken kan genanvendes til en høj kvalitet og være en ressource i stedet for affald, fortæller Malene Møhl og fortsætter:

- Derudover skal vi reducere vores mængde af svært genanvendelig plastik. Jo mindre plastik, der er på markedet, jo nemmere bliver det også at nå målet om at skulle genanvende halvdelen af vores plastikaffald.

Annonce

Ensartet affaldsstruktur

Som forbruger kan det være en udfordring at vide præcis, hvordan man skal sortere sit plastikaffald, da der er store kommunale forskelle på, hvordan affaldet sorteres. Nogle kommuner sorterer det hårde plast for sig og det bløde plast for sig, mens det i andre kommuner er tilladt at smide begge dele i én affaldsspand.

Ifølge Niels Toftegaard, der er kommunikationskonsulent ved Dansk Affaldsforening, skyldes forskellen, at de virksomheder, som eftersorterer kommunernes affald, har forskellige retningslinjer for, hvordan affaldet skal være sorteret for, at de kan eftersortere det på den rigtig måde.

- Vi har en ambition om, at der i fremtiden skal være en mere ensartet affaldsstruktur i hele landet, så det bliver nemmere for forbrugerne at sortere deres plastikaffald, uanset om de bor i Ringkøbing-Skjern Kommune eller Faaborg-Midtfyn Kommune.

Alles ansvar

Det er dog ifølge Dansk Affaldsforening ikke udelukkende kommunernes ansvar, at vi bliver bedre til at genanvende mere af vores plastik inden år 2025.

- Industrien skal være bedre til at producere for eksempel emballage i plastik, der er nemmere at genanvende. Og så skal producenterne bruge plastikaffald til at producere nyt plastik. På nuværende tidspunkt er der mange forskellige typer af plastik, som gør det dyrt at eftersortere. Derfor skal der være langt færre plastiktyper, siger Niels Toftegaard og fortsætter:

- Derudover ligger der et ansvar hos forbrugerne, som generelt skal sortere mere plastik, end de har gjort hidtil.

Det giver Malene Møhl ham ret i. Hun mener dog også, at industri og erhverv skal tage ansvar i det kommende udvidede producentansvar fra EU. Det er ikke kun forbrugeren og kommunerne, men alle Danmarks sektorer der skal være mere opmærksomme på genanvendelse af plastik.

- Hvis producenterne kun fokuserer på at lave et lækkert produkt med et godt indhold til forbrugerne og ikke tænker på, om det materiale, deres produkt er lavet af eller leveres i, har værdi som genanvendt materiale, ender det i sidste ende som affald i stedet for at blive genanvendt til et nyt produkt, og så bliver det ikke til et cirkulært system.

Ifølge Dansk Affaldsforening er det blevet besluttet i EU, at producentansvaret skal indføres i Danmark i år 2025. Inden for de kommende knap seks år skal regeringen og embedsmændene i Miljøministeriet finde ud af, hvordan reglerne implementeres i praksis i Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce