Annonce
Østjylland

Vi kan også i Randers: Sådan flytter man et rådhus

I dagene 6. og 7. marts 1930 blev det gamle rådhus på Rådhustorvet flyttet tre meter mod nord. Begivenheden gav genklang langt ud over byens grænser, og tilstrømningen til begivenheden var stor. Foto: Randers Stadsarkiv
I Nordjylland har det vakt stor opsigt, at et fyrtårn flyttes væk fra vandet. Allerede i 1930 blev det gamle rådhus i Randers flyttet tre meter under overværelse af mellem 4000 og 5000 tilskuere.

Randers: I Nordjylland flytter de et fyrtårn, men allerede for 89 år siden, 6.-7. marts 1930, blev det gamle rådhus i Randers flyttet hele tre meter til sin nuværende placering for at give plads til biler i byen.

Mellem 4000 og 5000 mennesker var mødt op for sammen med statuen af Niels Ebbesen at være øjenvidner til den store begivenhed.

Selve flytningen var grundigt forberedt. Bygningen, der vejede 700 ton, havde overalt fået ført tværbjælker gennem væggene. Disse bjælker lå oven på 224 stålruller, der hvilede på fire jernbjælker.

Jernbjælkerne var ført hele vejen gennem huset og blev holdt oppe af 56 donkrafte, der skulle løfte huset seks centimeter, når den vandrette flytning var tilendebragt.

Dette skulle ske for at kompensere for det skrånende terræn. Rådhuset var i forvejen hugget fri af sit oprindelige fundament, og i husets nordende havde man støbt nyt, som murene skulle stå på, når de nåede deres nye ståsted. For enden af bygningen var placeret særlige donkrafte, der skulle flytte det gamle hus, centimeter for centimeter.

For enden af rådhuset havde man opsat en målestok for at kunne følge husets bevægelse, men efter et stykke tid uden bevægelse måtte ingeniøren op at banke på stokken, og det viste sig så, at huset faktisk havde bevæget sig.

Det udløste straks hurraråb fra tilskuerne på pladsen.

Da klokken blev 12, var huset flyttet den første halve meter. Derefter holdt man middagspause til 13.30 og fortsatte så arbejdet, til de to en halv meter var nået.

Dagen efter klokken 11.00 genoptog arbejderne flytningen og fuldførte arbejdet. Det havde sagtens kunnet lade sig gøre at gennemføre hele flytningen på en enkelt dag, men der skulle også være noget for publikum at betragte dagen efter, og derfor brugte man to dage på arbejdet.

Annonce

I ro og mag

På andendagen var fremmødet på Rådhustorvet dog betydeligt mindre. Kun cirka 1000 tilskuere var mødt op.

Den halve meter, der manglede på andendagen, blev også udført i ro og mag, og først 14.37 var flytningen tilendebragt, og formand Hansen fløjtede arbejdet af med en skingrende sejrsfanfare, der igen blev efterfulgt af hurraråb fra tilskuerne på pladsen.

Derefter havde arbejderne tilbage at hæve huset de omtalte seks centimeter. Dette arbejde, der blev udført uden stor festivitas, gik meget langsommere.

Der kunne kun løftes 1 mm i timen, og først 19. marts var man færdig med hævningen. Derefter blev murene sat i forbindelse med fundamentet, og jerndragerne kunne så fjernes. Restaureringen efter arbejdet tog over et år.

I dag er det stadig muligt at se, hvor det gamle rådhus stod. En granitvinkel i fortovet syd for bygningen markerer husets tidligere placering.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce