Annonce
Blog

Vi rykker sammen – på afstand!

De tiltag har på forskellig måde berørt alles dagligdag, vores privatliv og vores stilling som individer i et retssamfund. Er de gået for langt? Er vores frihed blevet begrænset for meget? Det spørgsmål står i disse dage til diskussion.

I de seneste par uger har mange af os gjort os tanker om, hvorfor og hvordan vi er havnet i den ulykkelige Corana-krise, vi befinder os i lige nu. Vi har mange ubesvarede spørgsmål. Vi har frygt og angst. Vil vi selv blive ramt? Hvad med vore nærmeste? Kan vi eller de holde til at blive syge af Covid-19? De manglende svar og usikkerheden kan bl.a. skabe vrede og frustration i os. Hvem skal vi rette vreden imod?

Vores første reaktion var måske, at vi ikke tog situationen helt alvorligt. Det varede i hvert fald nogle dage, inden alle forstod det. Nu retter de fleste af os ind. Men fra den plads, hvor jeg sidder, har jeg hørt og set forsøg på civil ulydighed. Fx at tillade flere deltagere i en bisættelse, end reglerne tillader. Ja, vi kan alle forstå imødekommenheden i lige netop dén situation. Dog handler det om, at også i sorgen skal vi passe på hinandens liv. Hvad ellers? Hvis ikke netop dér, hvor skulle vi så?

Efter nogle dage, hvor regeringens og folketingets beslutsomhed og bevidsthed om i dén situation ikke at spille det almindelige politiske spil, er vi nu kommet til at vreden skal frem. I første omgang måtte sundhedsmyndighederne stå for skud. De er blevet kritiseret for ikke at have taget situationen med smittespredning alvorligt nok. Senere kommer turen til regeringen og folketinget, der må holde for pga. de mange gennemgribende tiltag. De tiltag har på forskellig måde berørt alles dagligdag, vores privatliv og vores stilling som individer i et retssamfund. Er de gået for langt? Er vores frihed blevet begrænset for meget? Det spørgsmål står i disse dage til diskussion.

Annonce

Individets frihed er blevet større og større igennem mange år. Her tænker jeg både på den politiske og den individuelle frihed. Sidstnævnte har sprængt flere af de bånd til familie, tradition og social klasse, som tidligere bandt mange mennesker hele livet. Den politiske frihed har sit udspring i Den amerikanske frihedserklæring (1776) og den franske erklæring om menneskerettigheder (1789). Den individuelle frihed har også sit udspring her, men den er derudover formet af sociale forhold og nedbrydning af de værste klasseskel. En anden afgørende faktor er frigørelsen fra de religiøse institutioner - ikke mindst de store kirkesamfund som den romersk katolske kirke og de protestantiske kirker. Især på det etiske og moralske område har de mistet pladsen som den dominerende og afgørende faktor.

Mange af os har brugt den individuelle og økonomiske frihed til at se verden som turist eller ved at arbejde eller studere i flere andre lande. Det har været med til at skabe først et globalt udsyn; siden et mere og mere markant lokalt og nationalt syn. Fra befrielsen for 75 år siden har det danske samfund udviklet sig først som et socialliberalt samfund med mange nye muligheder for de fleste. Vi oplevede en vældig frigørelse både økonomisk og kulturelt. Verden blev åben og tilgængelig for mange flere end før. Fra ca. midt i 1980’erne voksede et ny-liberalt ”konkurrencesamfund” frem. Mange erfarede individuel og økonomisk frihed. Hele verden blev vores legeplads. Vi gik ind for globalisering.

I lyset af pandemien ser vi måske nu globaliseringsperiodens ende. Politisk forekommer det at have været undervejs i nogle år. Der er i flere lande sat spørgsmålstegn ved det liberale demokrati eller folkestyre. Andre former for ”demokrati” vokser frem. Af nogle kaldes fx Polens, Ungarns og Ruslands forfatninger illiberalt demokrati. De rettigheder, som vi stadig har i fx Danmark, som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, trosfrihed m.v. er truet eller undertrykt flere steder i verden. Aktuelt opdager vi, at vores åbenhed mod verden gør os sårbare på en måde, vi ikke rigtigt havde forestillet os. Vi kunne håbe på, at vi alle genopdager, at alt, hvad vi gør, har betydning for andre på godt og ondt. Det betyder fx at du aldrig kun er dig. Du er altid forbundet med andre. Andre er afhængige af dig - og du af dem. Det en vigtig erfaring lige nu: Vi skal altid tænke på hinanden og værne om hinanden, det hører med til et fællesskab - også nu i denne krisetid.

domprovst Poul Henning Bartholin, ny blogger
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Nu begynder Superligaen og én ting tæller: AGF skal i top-seks

Aarhus

Tivoli Friheden stækkes kort før åbning: Cobraen må ikke køre normalt på grund af smittefare

Aarhus

Dagens måske mærkeligste nyhed: Blæst og corona får vores varmeregning til at stige kraftigt

Annonce