Annonce
Debat

Vi ser desværre først effekten af gift senere

Replik: Tak til Hans Elbæk for kommentarer til mit indlæg i avisen Danmark om bl.a. Round Up. Han beder om bevis for Round Ups skadelige virkning på grundvandet.

Den kan desværre først leveres, når det er sevet ned om 10-20 år. På samme måde som de tidligere uskadelige - men nu skadelige sprøjtegifte - vi finder nu.

Det er netop derfor, der skal handles nu - af hensyn til fremtidige generationer. Nutidens forbrug bliver fortidens synder ad åre.

Den enkelte landmand følger naturligvis lovgivningen med hensyn til udbringning af sprøjtegift. Regering og folketing burde se tingene mere langsigtet - det er det, vi har valgt dem til. En dyrkning uden brug af sprøjtegifte vil være bedre for grundvand - og natur og miljø i det hele taget.

En omlægning til økologisk landbrug hen ad vejen burde ske - brug dog af det milliardstore EU-tilskud!

Men som udgangspunkt burde man stoppe giftsprøjtning tæt på drikkevandsboringerne. Allerede nu har vandbranchen en håbløs opgave med mange nye boringer og store omkostninger for borgerne. DANVA (drikkevands- og spildevandsselskaberne) ønsker sikre indvindingsområder omkring større byer og på øerne - man kan ikke tåle at tabe disse, hvis vi fortsat skal have rent drikkevand.

Kommuner som Aarhus og Skanderborg har set det. I andre kommuner, f.eks. Favrskov, har man opkøbt landbrugsjord i samarbejde med vandværker og - miljøministeriet.

Kort om de andre problemer:

Dyremishandling: Se debatten, hvor selv Miljøministeren stiller spørgsmål vedrørende de urimeligt mange transporter af levende svin over landgrænserne.

Miljøbelastning: Blandt andet på grund af sprøjtegifte er bestanden af insekter og sangfugle gennem de seneste år gået stærkt tilbage i Danmark. Monokulturen med kornmarker som ørkener har betydet betydelig tilbagegang af harer, agerhøns etc.

Om penicillinmisbrug i staldene: Følg debatten om følgevirkninger som resistens for mennesker og dyr. Adskillige læger har udtrykt betænkelighed herved.

Det er samfundsproblemer, der bør løses politisk, og vi bør alle bør bidrage til løsningen - ikke kun landbruget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce