Annonce
Kultur

»Vi skaber vores egne sandheder«

<p>Maria Bang Espersen arbejder ofte med store værker Her ses hun i profil foran et af sine tidligere. Privatfoto</p>

33-årige Maria Bang Espersen har malet latex på gulvet i Kunsthal Aarhus og får KP-prisen for det.

»Vi farver alt det, vi oplever og tror, det er sådan. Men alt er påvirket af vores egen personlighed. Derved kreerer vi vores egne sandheder.«

Annonce

For Maria Bang Espersen er verden i konstant forandring. Intet er stabilt, og det udtrykker hun i sin kunst.

Kunstnernes Påskeudstilling

  • KP15, Spring og Solo. Aarhus Kunsthal, J. M. Mørks Gade, indtil 1. maj.
  • Åbningstider: Tirsdag-fredag kl. 10-17, onsdag kl. 10-21, lørdag-søndag kl. 12-17. 2. påskedag kl. 12-17 (mandag 6. april).
  • Arrangementer i perioden:
  • Censortalk mandag 6. april kl. 15, Milena Bonifacini og Jacob Bjørn. Moderator Trine Rytter Andersen.
  • Solotalk: Onsdag 22. april kl. 19, Jette Hye Jin Mortensen. Moderator: Trine Rytter Andersen.
  • Overrækkelse af publikumsprisen: Fredag 1. maj kl. 17.

Hun har netop fået KP-prisen på 10.000 kroner skænket af Aarhuus Stiftstidendes Fond for det værk, hun deltager med i Kunstnernes Påskeudstilling, KP15, i Kunsthal Aarhus.

Tre dommere valgte hendes værk som det bedste og mest interessante på udstillingen, som vi kan opleve i kunsthallen i J. M. Mørks Gade helt indtil 1. maj.

Jens Erik Sørensen, tidligere Aros-direktør, Jesper Rasmussen, rektor på Det jyske Kunstakademi, og Anne Katrine Graah Rasmussen, formand for KPs bestyrelse, er de tre, som fandt vinderen.

Flertydigt

Kunstneren Bodil Sohn overrakte prisen med blandt andet disse ord:

»I dit værk »Another Layer« (»Et andet lag«) integrerer du på en spændende måde forskellige udtryksformer og skaber et flertydigt værk. Det er i kataloget kategoriseret som installation. Det kunne lige så godt høre under kategorien maleri med de flere transparente lag flydende latex, som er malet direkte på trægulvet.«

»Efter at det er blevet tørt, har du løsnet materialets kant fra gulvet hele vejen rundt. Vi ser derfor et 'forklaret' maleri af gulvet i udstillingsrummet, der så at sige er absorberet af gulvet og er gulvet. Samtidig er maleriet en tynd membran. Det både fremhæver og skjuler sit motiv, og det er en speciel, fysisk fornemmelse at gå på værket. Maleriet forvandler sig fra at være et billede til at være et sted.«

Stor anerkendelse

Selv er Maria Bang Espersen naturligvis begejstret for hæderen og pengene.

Er du glad?

»Ja, mon ikke. Det er en stor anerkendelse, som jeg slet ikke havde regnet med. Det er første gang, jeg er med på en dansk kurateret udstilling,« siger hun.

Hun har ladet gulvet i kunsthallen arbejde sammen med værket.

»Jeg har penslet latex på gulvet med det udgangspunkt, at man ikke kan se uden at være påvirket af egne erfaringer. Laget er semitransparent, og jeg synes, det er interessant at lade gæsterne stå på værket, så det forandrer sig. Det bliver påvirket og bliver hele tiden til noget andet. Det, vi tror er sandheden, er ikke sandheden. Findes der overhovedet noget endegyldigt?« spørger hun.

Maleri på rådhusplads

Værket i kunsthallen er cirka 4,20 gange 5 meter, og hun har lavet noget lignende tidligere på hjemegnen i Hostebro.

»Tre dage brugte jeg på at male Rådhuspladsen i Holstebro med latex. Folk kom og fik et nyt syn på stedet, og til sidst pillede jeg det af igen,« fortæller Maria Bang Espersen.

Hun er 33 år og opvokset i Vinderup, hvor hun stadig bor - hvis man kan tale om det, for hun rejser det meste af tiden.

»Jeg har ikke noget værksted, så jeg søger penge til residencies - ophold i udlandet. I efteråret sidste år var jeg otte uger i Oregon, USA, i januar-februar var jeg i Bergen i Norge i seks uger, og midt i april tager jeg til Sunderland i England,« siger Maria Bang Espersen og tilføjer, at hun gerne rejser hen, hvor der er mange kunstnere, og det har givet store oplevelser.

Glaspuster og designer

Hun er egentlig uddannet glaspuster på Kosta Glasskole i Sverige fra 2006 til 2009, og direkte derfra kom hun til Det Kongelige danske Kunstsakademis designskole på Borgholm i tre år.

»Jeg puster stadig glas, men det har begrænsninger på grund af størrelsen, så jeg kunne tænke mig at prøve noget andet. Glas kan bevæges og formes, når det er varmt. Latex har samme bevægelighed og åbner for nogle andre ting. Sådan forsøger jeg at vælge nye materialer,« siger hun.

Tid til eftertanke

Og pengene for KP-prisen?

»Jeg ved ikke helt endnu, hvad de skal bruges til. Men måske til en lejlighed til mine næste trin. Jeg har haft travlt det seneste års tid og ikke haft tid til at spekulere. Jeg skal have en afklaring på nogle ting. Jeg har fart på og har det rigtig sjovt, og det er fantastisk at have mulighed for at udvikle nye ideer,« siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce