DEBAT: Aarhus er en populær studieby, hvor der blandt andet bliver uddannet et stort antal akademikere. Desværre fylder akademikerne også rigtig meget i ledighedsstatistikkerne. Mange af dem går og venter. Venter på det rette job. Venter på det meningsskabende arbejde i den helt rigtige virksomhed med de helt rigtige værdier. Venter forgæves.
Kære ledige akademiker, som hellere vil modtage offentlig forsørgelse i stedet for eksempelvis at tage et ufaglært arbejde, kære borgmester, som er bange for at miste akademikernes stemmer: Det duer ikke mere!
Vi skal have fokus på både ret og pligt, særligt i en tid som nu, hvor de århusianske virksomheder skriger på arbejdskraft, herunder også ufaglærte jobs, som virksomhederne ikke kan få besat.
Retten til offentlig forsørgelse, hvis man er kommet i en situation, hvor man står uden for arbejdsmarkedet, er et afgørende og vigtigt sikkerhedsnet i vores velfærdssamfund. Men med retten følger også pligter. Pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet er den vigtigste.
Det er kun ret og rimeligt, at alle bidrager til festen. Det er vi nødt til at få sagt højt som ansvarlige politikere. Og her svigter borgmesteren og Socialdemokratiet.
Og her mener jeg, at borgmesteren bevidst undlader at fokusere på pligten, fordi han ved, at der er stemmer i at lade de højtuddannede i Aarhus være i fred. Det er ikke bare et svigt af de ledige, der ikke kommer videre, men også et svigt af de mange hårdtarbejdende århusianere, der betaler gildet.
Alle andre steder i kommunen forventes det, at vi som århusianere løfter i flok. At ingen bare går rundt og "krydrer røv", som skuespiller Bodil Jørgensen udtrykker det i et populært videoklip med to ledige "cand.ding.donger", der er for fine til at arbejde på et ostelager.
Vi er fælles om at skabe velfærd. Men vi skal åbenbart acceptere, at borgmester Jacob Bundsgaard ikke vil prioritere handicapområdet økonomisk, men lader den ene sag efter den anden om omsorgssvigt se dagens lys, ligesom kommunen tilsyneladende ikke har penge nok til at sikre en værdig ældrepleje. På samme måde har kommunen gennem flere år underprioriteret midler til idrætshaller og fodboldbaner.
Men når det kommer til arbejdsløse akademikere, så vil borgmesteren hellere tælle stemmer end stille krav. At få flere i job er ensbetydende med, at vi sparer penge på offentlig forsørgelse – penge, der eksempelvis kan anvendes på skoletoiletter, idrætsfaciliteter, ældrepleje og handicapområdet.
Det er kun ret og rimeligt, at alle bidrager til festen. Det er vi nødt til at få sagt højt som ansvarlige politikere. Og her svigter borgmesteren og Socialdemokratiet.
