Annonce
Aarhus

Vi tager på stuegang på byens hospitaler

<p>Overlæge Flemming Kissmeyer ryger en cigaret, mens han ser til, at en bloddonor skænker sig en øl. Året er 1963, og siden har meget forandret sig i det århusianske hospitalsvæsen. »På Stuegang i Aarhus« fortæller om Flemming Kissmeyer, der blev landskendt fra sin medvirken i tv-programmet Spørg Århus. (Foto: Børge Venge/Den Gamle Bys billedarkiv)</p>

Historikeren Doron Haahr skriver bog om de århusianske sygehuse.

Der fulgte meget med, da Aarhus voksede sig stor på grund af industrialiseringen efter 1850. Byen blomstrede, blev landets næststørste, og erhvervsfolk som Otto Mønsted og Hans Broge blev landskendte.
Annonce
Aarhus Kommunehospital lå uden for byen, da det blev indviet i november 1893. (Foto: Hammerschmidt Foto/Den Gamle Bys billedarkiv)
Andet fulgte også med.
Knud Kildsgaard Jensen pådrog sig en rygskade, da han var aktiv i modstandskampen under 2. verdenskrig. Skaden førte til, at han blev indlagt på Aarhus Kommunehospital. Her lå han i seks år. Under sin indlæggelse forelskede han og sygeplejersken sig, og de to blev gift i 1952. Knud Kildsgaard Jensens historie kan læses i »På Stuegang i Aarhus«. (Foto: Ukendt)
Hospitaler, for eksempel.
Doron Haahr, 32 år og cand.mag. i historie fra Aarhus Universitet, har skrevet bogen om Aarhus-hospitalerne. Foto: Hans Petersen
Den lille by Aarhus havde dengang kun et lille hospital. Men efterhånden som byen voksede, fulgte hospitalerne med.
Bogens forside.
Den historie er der nu skrevet en bog om.
Overlæge Flemming Kissmeyer ryger en cigaret, mens han ser til, at en bloddonor skænker sig en øl. Året er 1963, og siden har meget forandret sig i det århusianske hospitalsvæsen. »På Stuegang i Aarhus« fortæller om Flemming Kissmeyer, der blev landskendt fra sin medvirken i tv-programmet Spørg Århus. (Foto: Børge Venge/Den Gamle Bys billedarkiv)
»På stuegang i Aarhus - historien om byens hospitaler« er titlen, og bag ordene står historikeren Doron Haahr.
Udgivere er Den Gamle By og Aarhus Universitetshospital, og bogen udkommer 23. november.
I bogen møder vi en række patienter og medarbejdere, der tilsammen fortæller om liv og død, sorger og glæder på hospitalerne i flere generationer.

Vigtig historie bliver bevaret

Lige nu er hospitalerne i det centrale Aarhus på vej til at flytte under ét tag i Skejby, hvor en hospitalsby skyder op. Dermed er en stor del af historien i fare for at forsvinde.
Det er baggrunden for, at Aarhus Universitetshospital samler og bevarer historien.
Ideen til bogen kom i 2012, og hurtigt valgte hospitalsledelsen at indgå et samarbejde med Den Gamle By.
»Vi ønskede, at opgaven skulle løses af Den Gamle By med dens viden og ekspertise inden for historie og formidling,« siger hospitalsdirektør Gert Sørensen.

Begyndte med 20 senge

Læserne af »På stuegang i Aarhus« bliver ført fra Aarhus Sygehospital i Dynkarken med 20 sengepladser i 1800-tallet til opførelsen af Aarhus Kommunehospital, Marselisborg Hospital, Aarhus Amtssygehus og hospitalet i Skejby.
»Hospitalernes historie er tæt forbundet med, hvordan Aarhus har udviklet sig. Og da Den Gamle By siden 2011 også har været lokalmuseum for Aarhus, er vi glade for at være med til at afdække denne del af byens liv,« siger bogens redaktør Martin Brandt Djupdræt, overinspektør i Den Gamle By.
Fokus har fra begyndelsen været på de mange personer, som har været med til at skabe hospitalet.
Portrætterne giver et vigtigt indblik i den udvikling og de mange udfordringer, hospitalsvæsenet i Aarhus og resten af Danmark har gennemgået siden slutningen af 1800-tallet.
Forfatteren Doron Haahr har de seneste år været tilknyttet Den Gamle By. Han er kendt som en engageret formidler af Aarhus' historie, når han viser grupper rundt i byen.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

AGF

Stort tema om talentudvikling i AGF: Fra glemt sølvhold, transitionstræner til talenter der gik andre veje

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce