Annonce
Biler

Vi tester: Japansk minibil kører under radaren

Designet på Nissan Micra er strømlinet og bysmart. Sikkerhedsudstyret er omfattende, men pladsen på bagsædet er trang. Foto: Jens Overgaard
Nissan Micra byder på strømlinet design og pænt med sikkerhedsudstyr, men er også upraktisk og dyr. Grundmotor på 100 hk løfter dog miniklassebilen.

Futuristisk design, masser af udstyr og forholdsvis sparsommelige motorer under hjelmen.

Det lyder som opskriften på at få succes i miniklassen, som har fået pænt fat. Alligevel halter det med at få succes for Nissan Micra, der kom på banen i 2017 og siden da er blevet opgraderet med blandt andet bedre infotainment og en stribe nye motorer.

Lige meget har det hjulpet. I fjor blev der kun solgt 421 Micra-modeller. Til sammenligning røg der nummerplader på 6914 Citroën C3, som dominerede klassen. Ironisk nok kunne familiemedlemmet Nissan Qashqai sætte sig på tronen som Danmarks mest solgte bil med 7325 eksemplarer.

Vi prøver at opklare mysteriet og tester modellen med topudstyret Tekna og den trecylindrede grundmotor på 1,0 liter, hvor ydelsen i fjor røg op fra 90 hk til 100 hk, mens prisen lander på 175.000 kroner.

Læsere med historien i hu kan huske den charmerende Micra fra 2002-2010, som solgte pænt herhjemme. Den blev afløst af den noget buttede og rustikke indisk-fremstillede efterfølger, som aldrig rigtig fik fat.

Med den nyeste futuristiske generation, der bygger på samme undervogn som den udgåede Clio og bygges på Renault-fabrikken i franske Flins-sur-Seine, skulle der andre boller på bilsuppen.

Annonce

NISSAN MICRA 1,0 IG-T 100 HK TEKNA

Pris: 174,990 kroner.

Denne model fra: 144.990 kroner.

Brændstoføkonomi: 17,9 km/l (WLTP).

C02 pr. km: 128 g

Ejerafgift, halvårlig: 540 kroner.

Motor: Trecylindret motor på 1,0 liter.

Ydelse: 100 hk.

Moment: 160 Nm/2750 omdr.

Topfart: 184 km/t.

0-100 km/t.: 10,9 sekunder.

L/B/H: 4,00/1,74/1,46 m.

Trækvægt m./u. bremser: 1200/555 kg.

Kneben bagsædeplads

Det er lykkedes et stykke hen ad vejen. For der er masser af signalværdi i Micraen, der stadig er et friskt pust i klassen.

Samtidig er standardudstyr som den omfattende Safety Shield-pakke med nødbremse, der har fodgængergenkendelse, skilteaflæser, vognbaneassistent og automatisk op- og nedblænding samt vinterpakke helt fra den billigste Visia-version til 145.000 kroner med til at trække op.

Vi hopper om bord i bilen, hvor der er udsigt til et praktisk interiør, som er mere jordnært end det lidt specielle ydre.

Du sidder forholdsvis lavt i forhold til rattet. Pladsen foran er rimelig uden at være prangende. Men på bagsæderne er pladsen kneben i forhold til konkurrenterne, og den høje vindueslinje, hvor du har udvendige dørgreb nær C-stolpen, giver en noget klaustrofobisk fornemmelse.

Bagagerummet rammer med sine 300 liter gennemsnittet i klassen.

Fast undervogn

Undervejs har du en bil, som opleves komfortabel og stabil, og som kører ubesværet på motorvejen med et fint kraftoverskud.

Styretøjet er tungt og lidt som i en sportsvogn uden at være skarpt, mens undervognen er mere fast end hos de fleste konkurrenter, hvor Ford Fiesta dog stadig er det køreglade indslag. Så bilen indbyder ikke umiddelbart til sjov på de snoede veje.

Den trecylindrede motor på 1,0 liter har nogen resonans i tomgang, og den skal op i omdrejninger for at lægge fra land, men de 160 Nm er lige nok til at give et godt antrit.

Brændstoføkonomien på 17,9 km/ l er okay uden at være super lavt. Bag rattet kan du lege med funktionerne i det opgraderede N-Connect-system, der har Apple Carplay og Tomtom-navigation.

Bagdørene har høje greb. Det skal du vænne dig til, men det fungerer rimeligt. Foto: Jens Overgaard

Gnidret skærm

Selv om skærmen er vokset i størrelse til syv tommer, er det en noget gnidret grafik, hvor ikonerne ikke altid er lige nemme at ramme. Finishen og kvalitetsoplevelsen er også lidt billig med tynd plastic, men vi er ikke i tvivl om, at det er slidstærkt.

Vi kan glæde os over pænt grundudstyr, mens Tekna også har blandt andet full LED-forlygter, bakkamera og Bose-højttalere.

Selv om modellen angiveligt sælges med rabatter på en halv til en hel snes tusinde kroner, er konkurrencen skarp fra især Peugeot 208 og Citroën C3 og fætteren Renault Clio, der også konstant har kampagner og er billigere.

De nye generationer af 208 og Clio, som netop er lanceret, kan dog ændre dette forhold, men Micra er stadig en snes tusinde kroner for dyr og måske lidt for speciel i sin fremtoning.

Interiøret er funktionelt, finish og plastkvalitet er på et mellemniveau. Foto: Jens Overgaard

Konklusion

Nissan Micra er et smart visitkort, og sikkerhedsudstyret er rimeligt. Pladsen på bagsædet er dog begrænset, og prisen høj i forhold til konkurrenterne.

Derfor forbliver den måske under radaren.

Skærm og infotainment har fået en opgradering, men det er stadig noget gnidret. Foto: Jens Overgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Annonce