Annonce
Gear

Vi tester: Motoren er rigtig, men alderen trykker høj Renault

Renault Kadjar er en praktisk og rummelig SUV, der spiller godt sammen med den 160 hk benzinmotor med automatgear. Foto: Jens Overgaard
Den nye 160-hk benzinmotor med automatgear passer godt til Renault Kadjar, som vi tester i Bose-versionen.

De er meget ens, men alligevel utroligt forskellige.

Vi taler om fætrene Nissan Qashqai og Renault Kadjar.

De mellemstore SUV'er er nemlig skåret over samme læst. Men mens Qashqai jævnligt topper salgslisterne, ser vi ikke meget til det franske familiemedlem fra den globale alliance.

Et midtvejsfacelift tidligere på året har gjort Kadjar en smule mere indbydende, og en ny 1,3-liters benzinmotor på 160 hk, som kun er få tusinde kroner dyrere end versionen med samme volumen og 140 hk, er også et af virkemidlerne. Det er denne, vi tester med automatgear i den næsthøjest udstyrede Bose-version til 329.000 kroner.

Det er som udgangspunkt en bil, der er let at stige ind i og praktisk at bruge i hverdagen, hvor der er pænt med plads for og agter. Men der er også en række skønhedspletter, vi vender tilbage til.

I det daglige sker kørslen flydende med den motoren på 160 hk, som vi til enhver tid vil vælge frem 140 hk. Også på grund af forbruget, der med 14,7 km/l kun er marginalt større end denne.

Den har også en Eco-knap, der gør motoren bovlam, men er fin til landevejskørsel. Her er dog en klar fordel: Automatgearet med dobbeltkobling tager noget hårdt fat i første gear, det afbøder du i Ecoindstillingen.

På vejen har du ellers en bil, som er både komfortabel og godt støjdæmpet.

Annonce

RENAULT KADJAR TCE 160 GPF EDC 160 AUT

Pris: 328.900 kroner.

Grøn ejerafgift, halvårlig: 890 kroner.

Brændstoføkonomi: 14,7 km/l (WLTP).

C02 pr. km: 153 g.

Motor: 1,3-liters benzinmotor.

Ydelse: 160 hk.

Moment: 260 Nm/1750 omdr.

Topfart: 210 km/t.

0-100 km/t.: 9,3 sekunder.

L/B/H: 449/156/161 cm.

Trækvægt m/u bremser: 715 kg/1500 kg.

Bedaget instrumentering

Bag rattet har du udsigt til et instrumentbord, der nok er funktionelt, men som også virker noget bedaget. Her er et digitalt instrumenthus og en syvtommer skærm med Apple Carplay. Men opløsningen og hastigheden er ikke på højde med dagens standard.

Det virker også gammeldags, at tankmåleren falder fra 70 kilometer til 0 frem for at tælle mere præcist ned.

Det giver en fornemmelse af at køre i blinde. Finish og kvalitetsoplevelse er, hvad man kan kalde en god og slidstærk mellemvare uden at være prangende. Placeringen af kontakterne til sædevarmen i fronten af kardanboksen virker også lidt lemfældig.

Men du sidder godt i sæderne i stof og dellæder, hvor lændestøtten og den indstillelige sædelængde hjælper til.

Mens Qashqai har nødbremse i selv den mindste, billigste udstyrsversion, skal du her op i mellemniveauet, Zen, og mens Qashqai kan fås med Propilot, der omfatter adaptiv fartpilot og Propilot, som er en køassistent, kan ingen af delene sjovt nok fås til Kadjar.

I Bose-versionen af Kadjar har du ellers pænt udstyr som full LED-forlygter, vognbaneassistent, nøglefri betjening, bakkamera og Bose-højttalere, men mangler lige de sidste muligheder.

Til gengæld er det regulære bagagerum på 472 liter 42 liter større end i Nissanen.

Flere forskelle

Prismæssigt ligger de to modeller næsten på linje, hvor Kadjar byder på lidt mere plads og komfortudstyr, mens Qashqai har flere udstyrsvarianter og mere moderne sikkerhedsudstyr, og så er den japanske model en mere populær vare som brugt, hvor salgsprisen er højere.

Som ny er Nissan dog godt hjulpet af konstante priskampagner, men det har Renault også haft. Så hold i alle tilfælde øje med markedet. Begge, der er fra 2013 og 2015, er dog trykket af alderen.

Der kommer formentlig en ny Qashqai i 2020 og en ny Kadjar i 2021.

Det er i alle tilfælde en bilklasse, som boomer, og hvor konkurrenterne står i kø. Tag bare så stærke modeller som Skoda Karoq, Seat Ateca eller Peugeot 3008.

Her får du alle steder topmoderne modeller med mere indbydende finish og muligheder for avanceret sikkerhedsudstyr. Kadjar kan dog svare igen med motorkraft og en pænt lang udstyrsliste.

Den høje Kadjar er komfortabelt anlagt, men der er ikke så mange muligheder for sikkerhedsudstyr som i fætteren Nissan Qashqai. Foto: Jens Overgaard

Konklusion

Motoren på 160 hk med automatgear og dobbeltkobling passer godt til Renault Kadjar, der er en rummelig og komfortabel høj familiebil.

Nissan Qashqai byder dog på mere moderne og mulighed for mere mangfoldigt udstyr, mens Kadjar har en tand mere bagagerumsplads og pænt lange udstyrslister.

Markant lavere Kadjar-priser ville bedre kunne retfærdiggøre forskellen og gøre modellen mere attraktiv.

Interiøret er funktionelt. Men det er også noget oldschool. Foto: Jens Overgaard
Skærmen har godt nok fået Apple Carplay, men bl.a. afviklingen af grafik er langsommelig. Foto: Jens Overgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce