Annonce
Biler

Vi tester: Skoda blander bilklasserne - især denne dieselversion er relevant

Vi tester dieselversionen med 115 hk og automatgear, som der er en særlig attraktiv pris på for tiden. Foto: Jens Høy
Skoda Scala er et frisk pust i klassen for familiebiler. Et miks, der viser, at familiebil ikke behøver at være ensbetydende med højde og SUV-tendenser.

Kan du huske den klassiske stationcar?

Den var praktisk og rummelig, men er i dag sat i skammekrogen af SUV'er, der skal sende signaler om dynamisk livsstil.

Skoda Scala er til de kunder, der bare synes, at en højbenet SUV er for meget, og som savner en anden tilgang til familiens bil. Ikke nødvendigvis en klassisk stationcar, men en bil, der kombinerer plads, design og komfort i en ny indpakning, og som ikke er en SUV.

Måske kunderne ikke orker en så højbenet bil, med hvad deraf følger af stivhed for at kompensere for et højere tyngdepunkt. Det er til de kunder, Skoda har skabt Scala på en udvidelse af den platform, der bærer biler som VW Polo og Seat Ibiza.

Skoda Scala er en stor bil og hele 10 centimeter længere end en Golf, som er en direkte konkurrent.

Annonce

SKODA SCALA AMBITION

Motor: 4-cylindret 1,6-liter TDI.

Gear: 7-trins automatgear.

Forbrug: 19,6 km/l.

Pris: Fra 229.000 kroner.

Testbilen var udstyret med Bolero Radio, dynamisk fartpilot, Fuld LED-forlygte med drejelys, parkeringssensorer for og bag samt Smartlink.

Komfort og udstyr

I mit første møde med Scala er jeg pr. refleks lidt mistroisk. Hvad skal bilverdenen med en bil, der mest af alt er en kompakt bil, men efterhånden, som testugen skrider frem, og kilometerne finder vej i kroppen, bliver jeg mere og mere glad for Scala.

Bilens absolut bedste side er komforten. Scala fjedrer harmonisk med fokus på komfort. Den er godt støjdæmpet, og mulighederne for udstyr er næsten overvældende. Samtidig ser den godt ud, for den ligner ikke rigtig noget andet. På en gang lidt stationcar krydret med kompaktbil i skarpe linjer.

Ingen ny Skoda uden en eller anden lille praktisk detalje. Sådan har det været med alle nye modeller, og i Scala er den lille praktiske nyhed en krave til beholderen for sprinklervæske. På den måde spilder man ikke en dråbe, når man hælder fra en stor dunk.

Maskinen brummer blødt i baggrunden

Testbilen er med 1,6-liters diesel og 115 hk koblet til automatgear. Diesellyden er kun påtrængende ved kraftig acceleration. Resten af tiden brummer maskinen blot blødt i baggrunden af lydbilledet.

Det officielle forbrugstal er 19,6 km/l, og vi nåede 20 km/l uden at køre specielt økonomisk. Prisen er 229.000 kroner, hvilket er fordelagtigt i forhold til den tilsvarende 1,0 benzin med 115 hk og automatgear, der koster 240.000 kroner.

Vi kører Scala med Ambition-udstyr, der tilbyder et godt forhold mellem udstyr og pris. Desuden har testbilen LED-lygter med drejelys og en større skærm som tilkøb.

Skærmens og bilens opkoblingsmuligheder er i topklasse, og betjeningen intuitiv. Sådan skal det gøres, og her kunne flere konkurrenter lære noget. Til gengæld kunne Skodas designere måske lære lidt om farver. Hvorfor skal interiøret være så sort og gråt, at det risikerer at skubbe en chauffør på nippet til en vinterdepression det sidste stykke ud over kanten?

Vi er også uforstående over for, at Skoda stadig har en stilk på venstre side af rattet til bilens adaptive fartpilot. Den bør sidde på rattet, for så er den nemmere at betjene.

På den lange liste af positive egenskaber i Scala er sæderne, som støtter de rigtige steder, og som tilbyder en tilpas lang siddeflade. Bagsædet er traditionelt et vigtigt sted for Skoda-købere, og her kan ingen klage. Det samme gælder bagagerummet, der er på over 460 liter.

Skoda Scala er en stor og rummelig hatchback i Golf-klassen, især møntet på dem, der ikke ønsker sig en SUV. Foto: Jens Høy

Konklusion

Skoda Scala byder på masser af muligheder for udstyr. Den er rummelig som få biler og er et godt alternativ som familiebil til dem, der ikke orker en høj SUV.

Priserne kan forekomme i den høje ende, men denne dieseludgave giver meget bil for pengene.

Interiøret deler Scala med den nye Kamiq, og det hele er let at betjene. Foto: Jens Høy
Der er masser af plads i bagagerummet. Foto: Jens Høy
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce