Annonce
Debat

Vi vil gerne klare os selv, men...: Sund aldring er et fatamorgana

"Når der tilsvarende er kommet flere ældre, og ressourcerne ikke blev sat af – samt heller ikke blev bygget forholdsvist flere plejeboliger – har det selvsagt som konsekvens, at "nåleøjet" i visitationen blev mindre. Eller sagt på en anden måde: I dag skal ældre være væsentligt mere svækkede, før den ældre overhovedet kan komme i betragtning til ældrepleje", skriver Kirsten Normann Andersen. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær/Ritzau Scanpix
Annonce

DEBAT: Alt for længe har kommuner opereret med teorien om, at velfærdsteknologiske løsninger og genoptræning af ældre ville reducere omkostningerne til pleje af ældre. Det er et rent fatamorgana.

I praksis kan genoptræning måske udsætte et øget behov for hjælp for en stund, men for de ældre, som lever længe nok til at mærke alderdommens svækkelser og sygdomme, er det ofte blot en stakket frist.

Men den massive satsning har beslaglagt mange kommunale ældrebudgetter, mens køen til en tiltrængt plejehjemsplads er blevet længere.

I Aarhus Kommune blev indsatserne lanceret under den umage betegnelse: At man ville holde borgerne væk. Men indsatsen bygger på en forudsætning om, at borgere står i kø for at modtage kommunale indsatser, som de ikke har behov for. Det er næppe tilfældet. Tværtimod er det nok de færreste ældre, som drømmer om at blive afhængig af ældrepleje.

Den rehabiliterende pleje og omsorg er heller ingen ny idé. Men i praksis har tiden til den rehabiliterende pleje og omsorg været under pres. Når tiden til basal pleje og omsorg er opgjort i minutter, så er der ikke nødvendigvis tid til at vente på, at den ældre selv vasker ansigtet, børster tænder, knapper trøjen, vedligeholder gangfunktion m.v. Det går væsentligt hurtigere, når hjælperen gør det selv, og minuttyranni har derfor også skubbet den rehabiliterende pleje i baggrunden i en grad, hvor den er ikke-eksisterende eller i bedste fald yderst begrænset.

I Aarhus Kommune var ambitionen, at svækkede borgere, som fik brug for hjælp, først og fremmest skulle hjælpes til at hjælpe sig selv, og med terapeuters hjælp skulle den ældre lære at gøre rent på nye måder. Men at sidde på en kontorstol og rulle sig vej gennem hjemmet med en støvsuger eller en kost foran sig kan være ekstremt trættende for den svækkede ældre, og det kan kræve mere end almindelig selvopretholdelsesdrift at vedligeholde den form for "træning".

Det er og bliver også et faktum, at vi svækkes i takt med, at vi bliver ældre. At genvinde fordums kræfter er sjældent et realistisk mål.


Værdighed i ældreplejen forudsætter tid til opgaverne og i samarbejde med den ældre. Det forudsætter kendt personale, som kender den ældres særegenheder, og som kan påtage sig ansvaret for den nødvendige opfølgning. Og det forudsætter, at den ansatte kan frigøres fra rigide standarder for til gengæld at udvise den nødvendige fleksibilitet i situationen. Og det forudsætter faglige dygtige medarbejdere, som har lært, hvordan man i videst muligt omfang kan sætte den ældres egne ressourcer i spil.


Projektet havde da også to helt afgørende udfordringer. For det første var der ikke afsat yderligere økonomi til træningsindsatserne. Pengene blev taget fra den øvrige ældrepleje – dog med en forventning om, at hvis projektet lykkedes, ville færre senere blive afhængig af mere intensiv ældrepleje.

For det andet var evaluering af effekterne kortsigtede. Man målte ganske vist gode resultater, så længe træningen pågik. Men det var en udbredt opfattelse blandt personalet i ældreplejen, at den langsigtede effekt på indsatsen, når borgeren var overladt til sig selv med de erhvervede ressourcer, udeblev. I perioden kunne man måske udsætte det tidspunkt, hvor den ældre havde brug for en plejehjemsplads, men det blev alligevel ofte enden på situationen. Og hvad der helt konkret var sparet ... var slet ikke tjent. For vi lever længere, og den sidste tid er stadig tung.

Når der tilsvarende er kommet flere ældre, og ressourcerne ikke blev sat af – samt heller ikke blev bygget forholdsvist flere plejeboliger – har det selvsagt som konsekvens, at "nåleøjet" i visitationen blev mindre. Eller sagt på en anden måde: I dag skal ældre være væsentligt mere svækkede, før den ældre overhovedet kan komme i betragtning til ældrepleje.

Det er og bliver også udfordringen i forhold til den værdighed, som vi alle sammen er enige om skal præge ældreplejen. Værdighed i ældreplejen forudsætter tid til opgaverne og i samarbejde med den ældre. Det forudsætter kendt personale, som kender den ældres særegenheder, og som kan påtage sig ansvaret for den nødvendige opfølgning. Og det forudsætter, at den ansatte kan frigøres fra rigide standarder for til gengæld at udvise den nødvendige fleksibilitet i situationen. Og det forudsætter faglige dygtige medarbejdere, som har lært, hvordan man i videst muligt omfang kan sætte den ældres egne ressourcer i spil.

For det er sikkert og vist: Vi vil gerne klare os selv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Smittetallet skal bankes ned i Aarhus: Kommunens våben er masser af detaljerede data

Sport

Diego Maradona er død af hjertestop

Aarhus

Stabilt men alt for højt: Corona-smitten har stadig godt fat i Aarhus

Annonce