Annonce
Kultur

Viby-forfatter er slet ikke færdig med skriverierne

<p>Den udstoppede krage på hylden er en gave, som refererer til en figur i Louis Jensens første børnebog »Krystalmanden«. Det samme gør marionetdukken Mesterbokseren i baggrunden, som sønnen Emil skar ud af træ i en ung alder og gav til sin far i julegave. Foto: Jens Thaysen</p>

Louis Jensen er ude med sin 10. bog i serien »Hundrede Historier«. Den aktive Viby-forfatter har fortsat mange bøger i sig og har ikke tænkt sig at skrue ned for skriverierne.

Der skal ikke meget til for at kickstarte historier i Louis Jensens fantasi.

Louis Jensen sætter sig hver formiddag til rette i sit hyggelige arbejdsværelse oppe under taget i Viby-villaen for at skrive. Foto: Jens Thaysen

Tag nu bare den lille hvide plasticarm med den sorte handske, som han stødte på under en gåtur. Forladt.

Louis Jensen

  • Louis Jensen er født i 1943 i Nibe, herefter bosat i først Beder og Aarhus C., siden i Viby
  • Uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus
  • Debuterede som forfatter med digte i tidsskriftet Hvedekorn i 1970
  • Har modtaget en lang række priser, deriblandt Kulturministeriets Børnebogspris (1989) og Gyldendals Børnebogspris (2009)
  • Skriver både til børn og voksne. Seneste voksenroman var »Stjernebilleder« (2015)
  • Louis Jensen er modtager af Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Hvad var det for en? Hvor kom den fra? Og hvorfor lå den bare der på vejen?

Annonce

Den århusianske forfatter henter den lille arm fra sit skrivebord, hvor den fra sin plads på lampefoden har givet inspiration til den Frankenstein-lignenede historie om »Lakridsmanden«, som han netop er blevet færdig med at skrive.

Det er bare et af flere litterære projekter, som har optaget ham denne vinter: To billedbøger, en roman for voksne og tekster til de to Aarhus-relaterede initiativer, »365 historier« og »Atlas Over Aarhus«, er det blevet til.

»Før i tiden kunne jeg været i gang med fire ting samtidig. Nu hvor jeg er blevet ældre, skal jeg højest være i gang med to bøger på én gang. For når man for eksempel skriver en 300 sider lang roman med mange tråde på kryds og tværs, kræver det, at man er nogenlunde klar i bolden,« siger han og griner.

Skriver uafbrudt

De mange projekter kræver en vis disciplin fra den 72-årige forfatter. Hver formiddag, uden undtagelser, sætter han sig til rette ved tasterne for at skrive videre.

»Jeg skal herop hver dag,« siger Louis Jensen, der har indrettet et hyggeligt arbejdsværelse på Viby-villaens øverste etage.

På denne solrige men kølige forårsdag falder lyset gavmildt ind fra tre verdenshjørner og skinner på de mange bøger, der dækker væggene i værelset.

Bag skrivebordet er nogle små papirlapper sat op på væggen. Håndskrevne beskeder, en illustration til forsiden af en kommende bog og en tegnet drejebog til en ny roman med en skygge, en kuffert og en nøgle, udgør sammen med indrammede tegninger af illustratoren Lilian Brøgger en slags opslagstavle.

Annonce

Firkantede fortællinger

I april udkom Louis Jensens seneste børnebog, »Så er butikken åben«.

Den næstsidste i et imponerende værk, der under overskriften »Hundrede historier« har strakt sig over 24 år.

Hundrede historier med kortprosa for børn, skrevet så hver tekst danner en lille firkant på hver side.

Louis Jensen er oprindelig uddannet arkitekt, og det æstetiske har også i hans forfatterskab spillet en stor rolle.

»Interessen for formen har fulgt mig fra min tid som arkitekt og ind i litteraturen. I en tekst har man altid to elementer, som man kan skille ad til en vis grad: Indholdet og formen, det æstetiske. For mig har æstetikken altid haft stor betydning,« forklarer han.

De første »Hundrede Historier« udkom i 1992, og siden er der drypvist udkommet 10 bøger med hundrede tekster ad gangen.

Små drømmende fortællinger, der i sine sproglige, fantasifulde billeder leder tankerne hen på et maleri af Chagall.

Louis Jensen havde ikke forudset, at de første hundrede firkantede historier med tiden skulle blive til 1000.

»Det vidste jeg ikke fra starten. Men jeg blev glad for at skrive dem og fik meget fin respons på dem. Bortset fra én anmelder,« siger han og griner lidt.

Da han var færdig med den anden bog, gik det op for ham, at det skulle blive til en serie.

Annonce

En sætning dukker op

De små firkantede historier krystalliserer sig fra tid til anden i forfatterens fantasi. Han har aldrig sat sig til computeren med det formål at skrive en firkantet historie. De opstår altid sideløbende med et andet større bogprojekt.

»Pludselig kan der dukke en sætning op, og så ved jeg med det samme, at det er en af de firkantede historier,« siger Louis Jensen begejstret.

Når den korte historie er skrevet, vender han tilbage til det, han egnetlig var i gang med.

Han oplever, at selv om mange af historierne er abstrakte, så tager børnene dem til sig.

»De rammer børn. De kan også more sig over dem, for nogle af dem er jo også sjove. Der er mange genrer og tilgange inden for de firkantede historier. Dem jeg selv holder meget af, er der, hvor der kommer en taknemmelighed over for verden. Vi er jo nok ikke taknemmelige nok over det, vi har. Der er mange ting i verden, som vi kan glæde sig over,« mener Louis Jensen.

Annonce

Frugtbart samarbejde

Den 11. bog, som indeholder historie nummer 1001 - den definitivt sidste i rækken - udkommer til efteråret med illustrationer af Lilian Brøgger.

Hendes poetiske tegninger har akkompagneret de firkantede historier siden første bog, og de to har haft et fantastisk samarbejde.

»Jeg er helt vild med hendes illustrationer, og de passer perfekt sammen med teksterne. Det er noget, man selv mærker øjeblikkeligt. For hende lige som for mig, er »Hundrede Historier«, det værk, som vi har haft størst glæde af. Det betyder meget for os begge to,« siger Louis Jensen, der bevæger sig hjemmevant i flere forskellige genrer og bøde skriver til børn og voksne.

Annonce

Børn er det bedste

Udenfor i den frodige, gamle have er foråret ved at have bidt sig fast.

Forår betyder aktivitet i køkkenhaven og for forfatteren, er arbejdet med jorden i de otte bede en dejlig eftermiddagsafveksling fra formiddagens skriverier.

Et sindrigt vandingssystem, som i tidernes morgen er fremstillet sammen med hans yngste søn Emil, sørger for at levere vand til drivhuset, hvor der dyrkes tomater og persille.

Vandløbet gennem køkkenhaven er en magnet for flokken af børnebørn, syv i alt, som Louis Jensen og hans hustru har stor glæde af.

»Børn er det bedste. Det er vidunderligt. De giver så meget tilbage,« siger han og rejser sig resolut fra safaristolen for at hente sin bog »Kong Knap« på reolen.

»Det er en eventyrroman, som jeg læste op af for to af vores børnebørn efterhånden, som jeg skrev afsnittene. De kom med en idé til en vild bolsjefabrik, som kom med i bogen. Deres mor, vores datter Line Wegger, har illustreret bogen, og jeg håber, at vi kommer til at lave flere ting sammen,« siger Louis Jensen, der altid har læst meget op for sine tre børn.

»Da jeg skrev »Krystalmanden«, som var min første børnebog, vidste jeg ikke noget om det. Der brugte jeg vores søn Emil til at afprøve det, jeg skrev. Det gav mig fornemmelsen af, at jeg var på rette spor,« siger Louis Jensen.

Annonce

Bliver ved med at skrive

Louis Jensen fylder 73 senere på året, men selv om den officielle pensionsalder for længst er overskredet har den aktive forfatter ikke tænkt sig at drosle ned.

»Jeg plejer at sige, at jeg fortsætter med at skrive, til jeg dør,« siger han.

»Jeg tror, jeg ville kede mig, hvis jeg holdt op med at være forfatter. Jeg har fortsat ideer som er så tilpas originale til, at jeg kan skrive dem og andre kan læse dem med fornøjelse.«

Men selv om det falder ham let at få ideer, kan forfattergerningen også føles tung at bære.

»Nogle gange har jeg da tænkt, at nu vil jeg ikke mere, fordi det også kan være et pres at skrive. Men næste dag sætter jeg mig til at skrive igen. Nogen vil måske tænke: »Jamen manden er jo slavebundet af sit skriveri«. Men det er jo stadig frivilligt. Jeg kan godt standse i morgen. Jeg har et værk bag ved mig som forfatter, som vil vare nogle år. Jeg vil ikke blive glemt på to dage, selv om et værk holder kort tid,« siger Louis Jensen, der dog ikke frygter glemslen.

»Det gør ikke noget, jeg har jo oplevet det. Jeg har været der. Men der er ingen tvivl om, at det at skrive og producere også helt nede i det ubevidste kommer af et forfængeligt ønske om at blive stående og få et evigt liv via sine tekster. Det tror jeg på,« erkender han ærligt.

Annonce

Glæden ved at skrive

Men en forevigelse på bogreolen er kun en del af forfatterskabet.

»Et andet aspekt som er mindst lige så vigtigt, er glæden over at skrive. Jeg har haft så meget glæde over at skrive. Det har fyldt så meget i mit liv og givet mig så stor glæde. Men der, hvor jeg føler den allerstørste glæde, er ikke, når jeg får en fremragende anmeldelse. Det er, når jeg skriver en sætning, som jeg synes er så smuk, eller jeg lykkedes med at udtrykke noget, som jeg betragtede som umuligt. En hver forfatter leder efter det sted, hvor det lykkes og siger klik! Når det lykkes, er det en kæmpestor glæde, og den er meget større, end den ros du kan få fra omverdenen. Da er man lykkelig i sin skaben.«

Louis Jensen, »Så er butikken åben! Nye firkanter på alle hylder«. Illustreret af Lilian Brøgger. Udkom 20. april på forlaget Gyldendal.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce