Annonce
Østjylland

Viceborgmester undrer sig over hjemsendelse af somaliske flygtninge

Ifrah Maxamud, hendes mand og familiens fem børn er efter godt to år i Odder faldet godt til. Nu vil staten sende dem alle sammen hjem. Hun fulgte høringen med stor interesse. Foto: Carina Mayner

NB: Århus Stiftstidende har efter offentliggørelsen af nedenstående artikel modtaget denne præcisering fra Anders Dorph, vicedirektør i Udlændingestyrelsen.

ODDER: Viceborgmester Lone Jakobi (S) brugte begrebet "absurde hjemsendelser", da hun under en høring torsdag aften fortalte deltagerne, at hun allerede for et par måneder siden har spurgt partikammeraten, det lokalt valgte folketingsmedlem Kirsten Brosbøl (S), om rimeligheden i, at Udlændingestyrelsen har inddraget flere hundrede somaliske flygtninges opholdstilladelse.

- Jeg har ikke fået et decideret svar, og som socialdemokrat mener jeg grundlæggende, at flygtninge på midlertidigt ophold bør sendes hjem, når forholdene i deres hjemland er til det. Det tror jeg så bare ikke, de er i Somalia, og det bekymrer mig, sagde lokalpolitikeren efter mødet.

Høringen på Odder Højskole var arrangeret af en gruppe lokale borgere, og overskriften var netop "Stop de absurde hjemsendelser".

Det skortede da heller ikke på rædselsvækkende beretninger om, hvor farligt et land Somalia er. Bl.a. kunne Sheik, der er formand for Somalisk Forening i Danmark, fortælle at terrorbevægelsen al-Shabaab i disse år sætter en ære i at kapre hjemvendte flygtningebørn til at være børnesoldater. Og forestillingen om, at hjemvendte flygtninge blot kan flytte til en region i landet, hvor der ikke foregår krigshandlinger, er utopi. Befolkningen i det fattige land er nemlig delt op i klaner, og bevæger man sig ind på andre klaners territorium, kan det være mere farligt end et møde med al-Shabaab.

Annonce

644 skal sendes hjem


  • I 2011 får to somaliere ved EU's Menneskerettighedsdomstol medhold i, at det går imod menneskerettighederne at sende somaliere retur, fordi der bl.a. er tilfældige terrorangreb i landet. Danmark begynder at give somaliere asyl.
  • Siden ændres loven, så de fleste somaliske flygtninge i dag befinder sig i Danmark på en midlertidig opholdstilladelse.
  • I 2016 stadfæster Flygtningenævnet to sager fra Udlændingestyrelsen om hjemsendelse til Somalia. De generelle forhold i Somalias hovedstad, Mogadishu, er forbedret, vurderer nævnet. Inddragelse af opholdstilladelse og hjemsendelse til Somalia vil heller ikke udgøre en krænkelse af menneskerettighedskonventionen, hedder det i afgørelsen.
  • Afgørelsen har siden ført til, at Udlændingestyrelsen foreløbig har genbehandlet 953 herboende somalieres opholdsgrundlag med henblik på hjemsendelse.
  • De somaliere, som kan få inddraget deres opholdstilladelse, bliver i første omgang kaldt til interview i Sandholmlejren. Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at de kan sendes hjem, har de mulighed for at anke afgørelsen til Flygtningenævnet, hvis de er flygtninge og til Udlændingenævnet, hvis de er familiesammenførte.
  • Den sagsbehandling kan tage op til et år og er lige nu i gang. Indtil nu har Udlændingestyrelsen vurderet 953 af sagerne, og 644 vurderes at kunne sendes hjem.
  • Ingen ved lige nu, hvad der skal ske med de somaliske flygtninge, som i sidste ende mister deres midlertidige opholdstilladelse. Ifølge Politiken har Danmark nemlig indgået en hemmelig aftale med Somalia om kun at hjemsende 12 somaliere om året.
  • Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) afviste allerede i april sidste år at be- eller afkræfte, om der var indgået en sådan aftale.
  • Holder aftalen om at hjemsende 12 somaliere årligt stik, frygter bl.a. borgerne i Odder, at flygtningene vil blive anbragt i et såkaldt udrejsecenter, hvor de kan komme til at sidde i flere år - frataget alle rettigheder.

Kilder: Politiken, Information, JP og kristdemokraten Britta Thomsen

To elever fra 8. klasse på Parkvejens Skole fortalte under høringen, hvordan de hjælper flygtningebørn i modtageklasserne med at blive integereret. Foto: Carina Mayner
Koncentrationen var stor under høringen, men det var også et alvorligt emne, som blev behandlet. Foto: Carina Mayner

Som en KZ-lejr

Selv om fotos af børnesoldater, sønderbombede byer og overfyldte flygtningelejre i nærområdet i sig selv gjorde indtryk på deltagerne, var det dog mest Danmarks behandling af flygtningene, der satte sindene i kog.

Bl.a. fortalte kristendemokraten Britta Thomsen fra Hedensted meget malende om udrejsecentret Kærshovedgård ved Bording. Hvis somaliske flygtninge, der får inddraget deres opholdstilladelse, ikke forlader landet indenfor tidsfristen, kan de meget vel komme til at tilbringe flere år i det center.

- Nogle har kaldt det nu tidligere fængsel for et motivationscenter, men det er i realiteten langt værre end et fængsel. Eksempelvis må beboerne ikke selv lave mad, de får ingen lommepenge, og de må ikke køre med den lokale skolebus, der kommer forbi. Sådan noget må vi som danskere kæmpe imod, sagde hun, mens der i salen blev mumlet ord som Danmarks KZ-lejr og lignende.

Også Julia Jensen, der er advokat for den somaliske slagteriarbejder Mohamed Ibrahim fra Thisted, kunne fortælle om umenneskelig behandling af somaliere.

Hendes klient står lige nu til udvisning, selv om et skifte til natholdet på slagteriet Tican i Thisted skulle sikre, at han tjente nok til at opnå opholdstilladelse efter den såkaldte beløbsordning.

Men nu har Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddelt, at den ikke vil lægge akkordløn til grund for en afgørelse.

- Måske ender sagen i Flygtningenævnet, jeg ved det ikke. Men sommetider kan man få en fornemmelse af, at fortolkningen af lovene ændres løbende. Og det er ikke godt, sagde hun.

Høringen på Odder Højskole endte hverken med en udtalelse eller en fælles konklusion. Men flere af deltagerne var tydeligvis stærkt påvirkede af den situation, som de somaliske flygtninge i Danmark er endt i.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spørgsmål om habilitet: Jamen, er det ikke bare politik

Bünyamin Simsek er en kontant mand, rap og skrap i replikken. Som medlem af Venstres gruppe på syv er hans indflydelse i Aarhus Byråd begrænset. Blokken af socialdemokraterne og deres medspillere SF, Enhedslisten og Radikale kan skabe flertal, så rådmanden for teknik og miljø kan have svært ved at komme igennem med sine ideer. Sådan er politik. Så Simsek forsøger at markere sig på andre måder. Han har ikke spor imod at diske op med anderledes og provokerende ideer og forslag, og han går ikke af vejen for en god diskussion og et verbalt slagsmål. For eksempel som da han gik ind i sagen om p-pladserne ved fiskeforretningerne på havnen for nylig. Her tog han parti for de erhvervsdrivende, helt i pagt med Venstres holdninger. Det er også, hvad han gør i den sag, der nu er til diskussion. To medlemmer af byrådet mener, at Simsek har været lovlig tæt på erhvervsmanden Martin Busk, der har interesser i Risskov. De to byrådskolleger mener, at Simsek har været lidt for langt fremme i skoene i en sag, hvor Busk har søgt om lov til at udstykke en grund på Rolighedsvej 16 A i Risskov i to. Juridisk Afdeling i Aarhus Kommune har behandlet klagen fra de to politikere, og svaret er utvetydigt: Simsek er ikke inhabil i sagen. Rådmanden har holdt møder med Busk, de to er medlemmer af den samme forening, Det Borgerlige Skydeselskab, og de har været på rejser i Tyrkiet sammen med en del andre. Så de to klagere fra Enhedslisten og Radikale synes, de taler rigeligt meget sammen. Men er det ikke bare politik, det Simsek har gjort? Politikere går ind i et parti, der passer med deres synspunkter, og plejer interesser for de mennesker, som er på samme politiske linje. Det gør vel ikke kun Simsek, men det gør alle andre politikere. Det er en del af deres job. Og de forsøger at fremme de synspunkter, som deres parti og de selv repræsenterer. Så længe indstillinger til byrådet og afgørelser, de træffer, er inden for de gældende love og regler er der ingenting at komme efter. Det er vel også det, juridisk afdeling siger med afgørelsen.

Aarhus For abonnenter

Mads mistede sin lillebror til sjælden kræftsygdom: 'Jeg har aldrig oplevet noget, der var mere smertefuldt'

Annonce