Annonce
Aarhus

Victor fra Aarhus blev hjernevasket til terror

<p>»Jeg håber, vi lærer, hvor stærke kræfter det er. Hvor stærkt hjernevaskede de er, de unge mennesker. Det gør mig bare ondt, at Victor skulle have så svært et liv. At han skulle gå den vej,« siger Victor Kristensens mor Lone Kristensen i&nbsp; TV 2-dokumentaren torsdag aften.</p>

Islamister hvervede Victor Kristensen fra det vestlige Aarhus til selvmordsaktion.

Det er gråvejr. Et sted deroppe brænder den irakiske sol, men mellem den og den lille forsamling på jorden svæver et fintmasket tæppe af tykke, vinterblege skyer.
Annonce
Victor Kristensen voksede op i en pæredansk kernefamilie, men han kom på afveje, da han begyndte at frekventere moskeen på Grimhøjvej i Brabrand. Nu hyldes han som ?martyr? efter at have deltaget i en selvmordsaktion i Irak.Victor Kristensen (th) og to medsammensvorne poserer, inden de i stjålne irakiske militæruniformer udfører deres terrorangreb.Den irakiske by Taji er mange gange blevet ramt af terror. Her har en bilbombe dræbt fire mennesker og såret 20 andre. Foto: Reuters
De spreder lyset og gør det næsten drømmeagtigt diffust. Derfor falder der kun en blød og næsten usynlig skygge fra den skarpkantede sorte automatriffel af typen AK-47 4B, der hviler i 21-årige Victor Kristensens højre hånd.
Victor Kristensen voksede op på den stille Blåmejsevej i Aarhus V. Foto: Brian Rasmussen
Den blonde århusianer sidder på hug på et gråt tæppe, i hvad der ligner en frodig oase midt i den rå og afsvedne irakiske natur. Der er palmer, grønne buske og højt græs til alle sider. Sammen med den grågrønne camouflagedragt gør det ham usynlig for alle andre end de allernærmeste. Det eneste, der bryder billedet er en rød baret og et sort flag med guldfrynser, som hænger fra en kort stang i baggrunden. »Der er kun én Gud, Allah. Muhammed er hans sendebud«, står der med hvide arabiske bogstaver på den mørke baggrund.
- Forældrene var meget støttende og gjorde, hvad de kunne for at hjælpe, fortæller en lærer, der underviste Victor her på Møllevangsskolen. Foto: Brian Rasmussen
På tæppet sidder der også to andre mænd. De er mørkere i huden og har sort hår, men ligner ellers Victor Kristensen på en prik.

Smiler og griner

Alle tre er klædt i identiske uniformer fra den irakiske hær - komplette med skuldermærker fra en udvalgt enhed. Men uniformerne er ikke deres. De er en forklædning, som skal gøre dem i stand til at komme helt tæt på basen i den nærliggende by Taji og udføre den mission, der har været planlagt så længe.
Situationen er alvorlig, men det ses ikke. Da en fjerde person foreviger trioen med et kamera, kigger de tre unge mænd på hinanden. De smiler og griner, inden de alle rejser sig og poserer med hævede våben og viljefaste ansigtsudtryk, der oplyses af det bløde lys fra oven. De er glade. For de ved, at i dag er dagen, hvor de skal dø.

Kernefamilie

Historien om Victor Kristensen er fortællingen om religiøse fanatikeres kyniske og dødbringende udnyttelse af en ung mand med ondt i livet. Den begynder så langt fra det sted, den slutter, som det næsten kan lade sig gøre.
Drengen med de blonde krøller kom til verden som barn i en helt almindelig dansk kernefamilie i halvfemsernes Aarhus. Han voksede op på den stille Blåmejsevej i Aarhus V. En blandet bydel med klynger af almennyttigt betonbyggeri og sin del af sociale problemer, men lige her - i det, der i daglig tale kaldes 'pip-kvarteret' efter de fugleinspirerede vejnavne - var der fred. Området med ældre villaer var som en ø, hvor opvoksede naur-hække og knudrede frugttræer med tætte grene skærmede mod den ofte hårde virkelighed i blokkene og resten af postnummer 8210.
Her boede især lidt ældre mennesker med penge på bankbogen, og blandt dem blev Victor Kristensen hurtigt et velkendt og vellidt ansigt.

Nem at genkende

»Han var det eneste barn på den alder på vejen, så de fleste lagde mærke til ham, når han cyklede rundt. Selv på afstand var han jo nem at genkende med sit krøllede, lyse hår. Han sagde ikke så meget, men han smilede, og når man spurgte til hans dag, lyste han altid op og fortalte. Han var sådan en høflig og sød dreng,« fortæller en mangeårig nabo, som ofte hilste på Victor, når hun gik i haven, og han passerede på sin cykel.
På grund af, hvad der senere skete med nabosønnen, ønsker hun i lighed med de øvrige kilder i denne artikel ikke at få sit navn i avisen. Mange frygter den før så milde drengs senere venner.
Sammenholdet på Blåmejsevej var stærkt, og flere beboere i området husker stadig, hvordan de blev inviteret til kaffe og kage i familien Kristensens velplejede hjem efter Victors konfirmation. Det var en stor dag, og hovedpersonen selv var glad, da han sagde ja til sin kristne tro i Møllevangskirken, blot få minutters gang fra hjemmet. Også selvom der ikke var mange venner blandt gæsterne den dag.

Lidt af en enspænder

I en alder af 13 år havde Victor Kristensen i manges øjne udviklet sig til lidt af en enspænder. Han var stille, holdt sig fra mange sociale sammenkomster og lukkede kun få nye mennesker ind i sin hverdag og sine tanker. En del naboer tilskrev det manglen på jævnaldrende drenge i de tidligere år på Blåmejsevej, men de, der var tættest på, kendte en anden sandhed. En af dem var en lærer, der underviste Victor i hans sidste år som elev på Møllevangskolen, hvor virkeligheden fra de retvinklede betonblokke og villakvarterets grønne kroge mødtes.
»Jeg husker ham som en rigtig sød dreng. Han kunne sagtens snakke og have kontakt med de fleste. Han tog bare ikke selv initiativ til det. Det fik ham til at virke doven og indelukket, men det var kun fordi han var syg. Han led af ADD. Det er en opmærksomhedsforstyrrelse. Der var dage, hvor han bare ikke magtede at mobilisere sig selv til hverdagen med skole og hele det komplicerede ungdomsliv med venner og fester,« fortæller læreren, der blev chokeret, da hun hørte om sin elevs senere skæbne.

Fristed på boldbanen

En af de få jævnaldrende, som Victor Kristensen lukkede helt ind i sin verden, var en klassekammerat. De to var sammen begyndt til fodbold i KFUM Boldklub i 1998, og fulgtes siden ad i både sporten og skolen. Ifølge vennen fandt Victor et sjældent fristed på boldbanen. Holdet bestod af unge med vidt forskellige sociale, etniske og religiøse baggrunde fra den alsidige bydel, og her var plads til at være anderledes. De to klassekammerater holdt begge fast i næsten ti år, og i den periode udviklede de et særligt venskab. Derfor var Victors ven også en af de få, som fik et virkeligt indblik i, hvad det betød, da den unge mands sikre base pludselig revnede.
»Hans forældre gik fra hinanden, og det ramte ham rigtig hårdt. Vi snakkede om det nogle gange, og det var som om, han pludselig ikke kunne finde ud af, hvor han hørte til, og hvad han skulle med livet. Det var som om, det forstærkede mange normale teenageproblemer, som han i forvejen havde svært ved at klare,« siger vennen.
Problemerne kom tydeligt til udtryk i skolen, hvor Victor Kristensen isolerede sig og begyndte at blive væk fra undervisningen i ottende klasse i lange perioder ad gangen. I et forsøg på at give ham en ny begyndelse blev han flyttet til en parallelklasse, men intet hjalp.

Et hjem helt uden svigt

»Det var svært at gøre noget. Han kom fra et hjem helt uden svigt, og forældrene var meget støttende og gjorde, hvad de kunne for at hjælpe. Vi gjorde det samme på skolen, men Victors lidelse betød, at han havde det sværere end andre,« fortæller den tidligere skolelærer.
Midt i det følelsesmæssige kaos rakte en ny gruppe ud efter Victor Kristensen og lovede ham et lys i mørket. Gruppen kom fra blokkene i nabolaget og havde i fodboldklubben og skolen set den unge mand fortvivle og forsvinde. I denne svære situation formåede de at trænge gennem den beskyttende mur, som de grønne hække, familien og naboerne på Blåmejsevej havde udgjort i mange år. Det var islamister, og de tilbød den forvirrede unge mand en ny retning i livet og en ny »familie« som erstatning for den kendte, sikre base, der nu syntes at smuldre under hans fødder.
»Det var en gruppe på fem-seks af vores jævnaldrende, der tog Victor med i moskeen de første gange. De var alle sammen sådan nogle, der ligesom han havde haft det lidt svært socialt, men det forandrede sig vildt hurtigt, da de blev religiøse. Efter kort tid troede de, at de vidste alt om alting, og de begyndte at opføre sig enormt selvsikkert og overlegent. Og de bakkede altid hinanden op, uanset hvor radikale deres ideer var. Jeg tror, det var det, der tiltrak Victor. Broderskabet og de nemme svar på alting,« siger Victor Kristensens daværende ven.

Radikale islamister

Moskeen, som den lille gruppe kom i, ligger på Grimhøjvej, få hundrede meter fra Gellerupparken og cirka fem kilometer fra Blåmejsevej.
Den er kendt som samlingssted for nogle af de mest radikale islamister i Danmark og har ifølge den tidligere imam Ahmed Akkari gennem mange år været centrum for hvervning til terror og hellig krig i hele verden. I sin nye bog »Min afsked med islamismen« beskriver han, hvordan unge i moskeen lærer, at vejen til frelse går gennem gamle islamistiske leveregler og indædt modstand mod enhver vestlig levevis, og det var præcis, hvad der skete for Victor Kristensen.
»Han trak sig fuldstændig fra sit gamle miljø. Han stoppede til fodbold og afbrød de få venskaber, han havde, til mennesker uden for det dybt radikale miljø. Også med mig. Efter niende klasse forsvandt han simpelthen fra bybilledet. Der gik alle mulige rygter om, at han var sendt til Mellemøsten. Der gik mere end et år, før jeg så ham igen,« fortæller den tidligere ven.

Religiøs opdragelse

I det år, hvor Victor Kristensen var væk, opholdt han sig blandt andet i Egypten. Her var han sendt på et religiøst opdragelsesophold med hjælp fra de radikale kræfter på Grimhøjvej. Da han dukkede op i Aarhus igen, var han forandret.
»Jeg mødte ham og de andre fra moskeen på gaden flere gange. De var blevet en ubrydelig gruppe med nogle meget radikale islamistiske tanker om verden. Selvom jeg var gået i en helt anden retning, stoppede vi op og snakkede, så jeg fik et rimeligt indblik i, hvad der foregik. Victor var blevet meget skråsikker, ligesom de andre fra Grimhøjvej. Han havde ændret personlighed fuldstændig og troede, han vidste det hele. Samtidig var han blevet ligeglad med livet. Han tænkte kun på, hvordan han kunne behage Allah, så han kom i paradis efter døden. Det var skræmmende. Han var fuldstændig hjernevasket,« siger den nu tidligere ven.
Hvad den unge mand med de blonde krøller hverken fortalte til sin gamle ven eller nogen anden uden for moskeens fire vægge, var, at han allerede da havde planer, der gjorde overvejelserne om et liv efter døden skræmmende aktuelle. Via det islamistiske netværk på Grimhøjvej var han kommet i kontakt med en islamistisk terrorgruppe så ekstrem, at selv al-Qaeda siden har sagt fra, og her skulle han være soldat.

»Har I set min søn?«

Victor Kristensens fars ansigtstræk var ifølge flere af de adspurgte nervøse og stemmen stadig mere desperat, da han i begyndelsen af 2013 flere gange gennemsøgte sin søns kendte tilholdssteder i Aarhus. Både moskeen, skolen og et fitnesscenter fik flere besøg, inden en ung mand med forbindelser til moskeen på Grimhøjvej omsider forbarmede sig og gav faren en frygtelig nyhed:
»Han er taget til Syrien for at kæmpe i krigen.«
Meldingen ramte familien som et lammende lyn.
»Forældrene blev dybt ulykkelige, da de fandt ud af, at Victor var taget af sted. De var ødelagte og forstod ikke, hvordan det var kommet så vidt med ham. De vidste godt, at han kom i moskeen, men det er først bagefter, at de har fundet ud af, hvad der foregik, og hvilke ekstreme tanker, det gav ham,« siger en ven af Victor Kristensens familie.
Samme ven fortæller, at faren efter sønnens forsvinden flere gange opsøgte moskeen på Grimhøjvej i håb om at kunne få nyt om Victors skæbne. Her var dog kun små bidder at hente.

Ringede til sin mor

Inden afrejsen havde Victor lukket både sin telefon og sin Facebook-profil. Det gjorde det umuligt at komme i kontakt med ham i det krigshærgede og kaotiske land. Derfor virkede det som en gave sendt fra himlen, da Victor en dag i november - efter mere end et halvt års tavshed - ringede til moren, der arbejder som sygeplejerske. Gaven skulle dog vise sig at have et mørkt indhold.
Det præcise indhold i samtalen er ukendt for BT, men ifølge en kilde med indgående kendskab til sagen, ringede sønnen for at tage afsked. Ordet farvel blev aldrig brugt, men da forbindelsen blev afbrudt, var moren overbevist om, at det var budskabet. En frygt bredte sig hastigt, og få timer efter blev den til virkelighed, da en sms fra et ukendt udenlandsk nummer tikkede ind på farens mobiltelefon.
»Din søn er blevet martyr,« lød budskabet angiveligt i den korte besked.

Desperate forældre

Opfyldt af desperation kontaktede forældrene nu politiet. Her kunne man dog ikke hjælpe med ny viden om sønnens skæbne.
Indtil denne dag havde Victor Kristensen været et ukendt navn for ordensmagten. Derfor allierede forældrene sig i stedet med en far fra indvandrermiljøet i Aarhus-området, hvis to sønner også var rejst til det krigshærgede land. Han sagde ja til at rejse til fronten for at lede efter Victor.
Efter flere ugers søgen var resultatet af den private eftersøgning på én gang opløftende og nedslående.
»Victor er i live. Han kæmper stadig,« forlød det flere steder.

For ekstreme til al-Qaeda

Det lykkedes dog ikke den udsendte at konstatere dette ved selvsyn. Hver gang et spor sluttede, fandtes et nyt, der indikerede, at danskeren, der havde fået krigernavnet »Fateh al Denmarki«, kæmpede et nyt sted.
Det eneste, der kunne slås fast med sikkerhed, var, at den engang så stille dreng var endt hos krigens måske mest kompromisløse islamistiske gruppe »Islamic State of Iraq and the Levant« eller bare ISIL, som tidligere gik under navnet »al-Qaeda Irak« og kæmper for oprettelsen af et islamistisk storrige på tværs af flere mellemøstlige stater.
Metoden er væbnet kamp og nådesløs udrensning af alt og alle, der modsætter sig den mest ortodokse fortolkning af den islamiske sharia-lov. Gruppens fremfærd over for selv ortodokse muslimer med let afvigende dagsordener er så hårdhændet, at al-Qaeda for nylig har meddelt, at gruppen ikke længere kan betragtes som en del af det globale terrornetværk.

Behager Gud med blod

Efter telefonopkaldet til moren og sms'en til faren i efteråret 2013 har familien intet hørt fra Victor Kristensen.
6. marts i år dukkede billederne, der ledsager denne artikel (det foregående opslag) dog op i flere jihadistiske debatfora på internettet. Ifølge de medfølgende tekster er de taget lige før et angreb på en base tilhørende den irakiske militære efterretningstjeneste i Taji nord for Bagdad.
Planen var, at missionen skulle koste alle tre deltagere livet og tage så mange modstandere som muligt med. På den måde ville de have behaget gud.

Betragtes som død

Udenrigsministeriets Borgerservice har ikke ønsket at kommentere sagen. BT erfarer dog, at ministeriet har meddelt andre myndigheder, at Victor Kristensen nu bør betragtes som død. Telefonopkaldet og sms'en i efteråret menes at have været en afledningsmanøvre, der skulle forhindre familien i at række ud i de afgørende måneder.
For det var hele tiden planen, at Victor skulle dø for islam, formodes det.
Han var et let mål for de udspekulerede kræfter med forbindelser, der rakte helt ind på Blåmejsevej i Aarhus V.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Leder For abonnenter

Hykleri: Mail-sagen giver et vigtigt indblik i dansk politik

”Det vil være godt, hvis Venstre vil være med til at tage ansvar.” Sådan lød det fra finansminister Nicolai Wammen fredag eftermiddag i forbindelse med forhandlingerne om udligningsreformen. Han sagde altså med andre ord, at Venstre ikke tager ansvar, fordi partiet vil i en anden retning end den, Socialdemokratiet har fået kritik for af talrige socialdemokratiske borgmestre i det meste af landet. Søndag aften og efter at både Nicolai Wammen, som står i spidsen for den kommunale udligningsreform, og indenrigsminister Astrid Krag havde kritiseret Venstre for Christiansborg-fnidder, landede en mail, som udstiller Socialdemokratiets hykleri. Mailen, der var sendt fra Socialdemokratiets presseafdeling, blev offentliggjort i Jyllands-Posten og viste, hvordan man har planlagt ”angreb på Venstre”. Det skal ske både i de traditionelle medier og på sociale medier. Mailen udstiller noget, vi godt vidste. Den giver et indblik i, hvordan politik fungerer, men problemet er, at det kommer lige efter en ordkløveragtig kritik mod Venstre i en så vigtig sag som udligningsreformen. Fnidder og ordkløveri er hverdag i politik, men åbenlyst hykleri er heldigvis ikke. Det bør have konsekvenser, når politikere gør ting, der er med til for alvor at skade demokratiet og som puster til politikerleden. Vi vil se, at S virkelig tager afstand og mener, at mailen ikke er noget ”der skaber et godt forhandlingsklima” om noget så vigtig som udligningsreformen. Ikke bare i en generel mail til alle partierne, som den Nicolai Wammen sendte mandag.

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Byudvikling For abonnenter

Det kan koste kommunen dyrt at sige nej til nedrivning af bevaringsværdige ejendomme

Annonce