Annonce
Aarhus

Video: Byens nye prestige-pølsevogn løftes på plads

Byens nye arkitekttegnede aluminiums-pølsevogn er nu på plads og klar til at tage imod sultne gæster.

AARHUS: Mandag blev Børnenes Kontors pølsevogn på Banegårdspladsen løftet væk efter 30 års tro tjeneste.

Tirsdag aften blev afløseren - en grå arkitekttegnet pølsevogn i aluminium - så stille og roligt løftet på plads foran flere tilskuere.

- Kommunen var ikke tilfreds med vores tegninger af en ny, men nu har kommunens arkitekt med stadsarkitektens blå stempel selv tegnet en ny pølsevogn, der har det helt rigtige udtryk, så den passer ind på pladsen, sagde Jørgen Brixen, daglig leder af Børnenes Kontor, mandag til Stiften.dk.

Børnenes Kontor har investeret 700.000 kroner - plus moms - i den arkitekttegnede pølsevogn. Den gamle pensioneres efter en køretur til Glyngøre, hvor den lokale idrætsforening er de nye ejere.

Velbekomme - og så kommer vi ellers med en stor rettelse. Pølsevognen er arkitekttegnet, men det er absolut ikke den første lavet i streger af Stadsarkitektens folk. Sådan, som journalist Morten Ravn skrev forleden.

Pølseboderne på Strøget er således udtænkt af arkitekter, og i bogen "200 Århus Rekorder" skriver Stiften-reporter Ivar Rønsholdt om den arkitekttegnede pølsevogn, der blev opført tilbage til 1993 på Rådhuspladsen. Den kostede for 25 år siden 350.000 kroner. Eller 38.000 kroner per kvadratmeter.

- Det blev dermed byens absolut dyreste hus, og derfor kom den også med i Stiftens fremragende jubilæumsbog "200 Århus Rekorder", fortæller Ivar Rønsholdt.

Annonce
Så er Banegårdspladsen og Børnenes Kontors nye pølsevogn på plads. Nu med græs på taget. Foto: Kim Haugaard

Aarhus' eneste pølsevogn med græs på taget

Vi undskylder fejlen, men kommer til gengæld med endnu en rekord. Børnenes Kontors nye pølsevogn, som af flere læsere er kaldet et skur, idet den ikke har hjul, er byens eneste pølsevogn med græs på taget. Hvem der skal slå græsset er endnu uvist.

- Men blandt andre folk i Århus Stiftstidendes bladhus på Banegårdspladsen skal jo have noget pænt at kigge på, siger forretningsfører Jørgen Brixen fra Børnenes Kontor.

Det første permanente pølseskur i Aarhus daterer sig tilbage 1937, og salget fandt sted netop fra Banegården. Danmarks første stationære pølsevogne blev introduceret i København i 1921, mens der allerede i 1917 blev solgt pølser i Aarhus fra små vogne.

I Aarhus var der dog hårdnakket politisk modstand og borgmester Jacob Jensen kunne overhovedet ikke se behovet for salg af pølser, til trods for at afholdsmanden Larsen-Ledet var blandt ansøgerne, står der i "Århus Promenade 1909-1959". En af begrundelserne for, at Aarhus Byråd ikke ville give tilladelse til stationære pølsevogne, var, at de ville ødelægge det samlende måltid hjemme hos familierne.

Til sidst gav Aarhus Byråd dog op. Byens første pølsesælger var i øvrigt en kendt lokal journalist, Louis C. Andersen, som fik sine pølser fremstillet specielt hos kgl. hof-slagtermester Anton Ovesen under navnet "Marselis-pølsen".

Den gamle pølsevogn på Banegårdsplads hejses væk. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Malerfirma hyrede coach til at hjælpe sig gennem fusion: - Vi stod jo med 38 medarbejdere, der havde 38 forskellige måder at gøre tingene på

Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Annonce