Annonce
Aarhus

Vidne om den fri porno: Århusiansk Sex-Bio skilt kommer på museum

Sex-Bio skiltet er Ann Britt Nielsens bidrag til Nationalmuseets udstilling "En skat til Danmark". Ann Britt Nielsen i den gule bluse er datter af Kurt Poulsen (med kasketten), der åbnede pornoforretningen og sex-biografen i 1967. Ann Britt Nielsen begyndte at arbejde i forretningen, da hun var 18. Foto: Axel Schütt
Sex-biografen og butikken i Paradisgade minder om pornoens frigørelse. Derfor kommer skiltet på Nationalmuset.

AARHUS: De fleste århusianere er gået forbi det. Nogle har måske kigget lidt genert den anden vej.

Andre har diskret kastet et blik ind på hylderne med blade og dvd’er.

Nu er skiltet over sexbiografen og pornoforretningen i Paradisgade væk.

Det skal nemlig på museum. Selveste Nationalmuseet, der i samarbejde med TV2 er i gang med at lave udstillingen ”En skat til Danmark”, der fortæller de sidste 100 års danmarkshistorie på en måde, så danskernes egne historier og ting, spiller hovedrollen.

Annonce
Sådan ser sesbiografen og pornobutikken ud i dag. Helt skilteløs er den ikke, selv om det gamle Sex-Bio skilt er på Nationalmuseet. Foto: Henrik Havbæk Madsen

Pornoens frigivelse og det frie syn på sex

En af de danskere, der medvirker, er Ann Britt Nielsen, der er datter af Kurt Poulsen, der åbnede pornobutikken i 1967.

Ann Britt Nielsens bidrag til udstillingen er altså skiltet med titlen Sex-Bio, der i utallige år forsøgte at lokke forbipasserende ind i biografsæderne i Paradisgade.

”Skiltet kommer med i udstillingen, for det er vidnesbyrd om pornoens frigivelse og det frie syn på sex i 1970-erne,” skriver Nationalmuseet i en pressemeddelelse.

Åbnede før pornoen blev frigivet

Århus Stiftstidende interviewede Kurt Nielsen i 2015.

Det fremgik, at han var noget på forkant med udviklingen, for han åbnede i 1967, halvandet år før pornoen blev frigivet.

- Vi lavede en klub kun for medlemmer. I biografen viste vi 8mm film for en femmer – tre for en tier. Der var fuldt hus ustandseligt, fortalte Kurt Nielsen.

Han var egentlig taxavognmand og havde en kollega, der var grossist.

- Jeg lagde ud med at købe for 1.600 kroner blade og plastikdildoer af ham. Lige bagefter tænkte jeg, at det nok var alt for meget. Men varerne var revet væk efter to dage, huskede Kurt Nielsen.

En skat til Danmark

Udstillingen En skat til Danmark åbner 1. maj og kan opleves frem til 18. oktober.

Blandt de ting, man kan se, er den bil, Montgomery kørte i gennem Københavns gader i befrielsesdagene. Man kan også se en hjelm, der tilhørte en brandmand, som mistede livet i forsøget på at slukke ilden efter fyrværkeriulykken i Seest i 2004 samt et brev til en af de første Aids-patienter i 1985.

Samarbejdet med TV2 består i, at tv-stationen sender et program om udstillingens ting.

Programmet med Ann Britt Nielsen og Sex-Bio skiltet sendes 2. marts kl. 20.55.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce