Annonce
Debat

Vigtigt fokus på foreningslivet i nye boligområder

Foreningslivet har fået en vigtig håndsrækning i kommende by- og boligområder i Aarhus. Med beslutningen om, at udbygningen af idrætsfaciliteter og lokale samlingssteder til fritids- og foreningslivet skal indtænkes i nye byudviklingsområder, har byrådspolitikerne bag budgetforliget sikret gode muligheder for et mangfoldigt foreningsliv i de nye bydele.

I Århus Ungdommens Fællesråds har vi igennem mange år mindet politikerne om at huske foreningslivet i planerne for byudvikling. Vi er derfor tilfredse med, at kommunen fremover er forpligtet til at indtænke både idrætsfaciliteter og samlingssteder til foreninger ved planlægningen af nye boligområder.

I aftalen er fokus på at samtænke skole og foreningsliv. Det giver muligheder for at skabe lokale samlingspunkter for børn og unge, og det skaber gode rammer for samarbejde mellem skole og foreninger. Men det kræver, at fritidsbrugerne inviteres med i planlægningen fra start, så nye skolebygninger kan bidrage med vigtige nye og tidssvarende faciliteter til forenings- og fritidslivet.

I Århus Ungdommens Fællesråd ser vi også gerne, at der etableres samarbejde om andre kommunale faciliteter, f.eks. lokalcentre og biblioteker, for at imødekomme flere forskellige foreningsaktiviteter.

Når arbejdet går i gang i nye boligområder, er vi i Århus Ungdommens Fællesråd klar til at indgå i processen med input fra de samfundsengagerende børne- og ungdomsforeninger. Vi glæder os til at se, hvilke synergier der vil vokse frem, men vi minder også om, at indsatsen kun kan lykkes, hvis finansieringen følger med.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce