Annonce
Debat

Vil de overhovedet integreres?

Debat: Det er ikke stigmatiserende at kalde Vollsmose for en ghetto. Jeg vil endda bruge udtrykket 'muslimsk ghetto', og problemerne i ghettoerne er en høj grad af kriminalitet og et helt udpræget parallelsamfund, hvor mange ikke vil lade sig integrere og vil fastholde deres kultur - helt udpræget for kvindernes vedkommende ved tørklædeuniformering, der skal vise omverdenen, at de er muslimer og vil leve anderledes end det omgivende samfund.

Det sender signaler om en ikke-vestlig kultur. Alle ved det og kan se det. Ofte møder man flokke af muslimer f.eks. i Rosengårdscenteret, hvor de ikke taler dansk indbyrdes, men arabisk, somalisk eller tyrkisk. De ønsker helt bevidst at skille sig ud fra den øvrige befolkning, og de stiller særkrav, hvor vi andre skal tage hensyn til deres religion og levevis. Og gør vi ikke det, spiller de offerrollen.

Med min erfaring fra otte år i fremmedpolitiet med daglig kontakt til ghettoerne, var det helt tydeligt, at der er tale om parallelsamfund, som - trods alle mulige integrationstilbud - ofte ikke har viljen til integration. Det var typisk ved besøg i lejlighederne, at kvinderne holdt sig for sig selv, og at tv kørte fra morgen til aften på arabisksprogede kanaler, og at der ikke blev talt ret meget dansk.

Jeg tror ikke, det hjælper det mindste at blive ved med at pumpe penge i disse samfund, rive bygninger ned og efterkomme særkrav. Ghettomuslimerne har deres oprindelse og rødder i lande med hård justits og ingen åben pengekasse som i de vestlige samfund. Derfor er Danmark et slaraffenland med et socialt sikkerhedsnet, som kan og bliver udnyttet.

Integration kræver vilje, og fuldstændig integration kommer vi nok ikke til at opleve fra parallelsamfund, hvor imamer sætter dagsordenen. Det paradoksale er, at der her i landet lever mange velintegrerede af anden etnisk herkomst end dansk - f.eks. jøder og vietnamesere, men selvfølgelig også muslimer. De har deres religion, men de skilter ikke med det og lever i fordragelighed med det øvrige samfund.

Og det er efter min mening de dyre integrationsprojekters store problem, at viljen mangler til selv at gøre noget effektivt for at blive integreret: Parallelsamfundenes identitet er tydelig muslimsk. Vores venlighed, eftergivenhed og misforståede tolerance har været kimen til parallelsamfundene, hvor muslimer vil leve - ikke efter dansk lov - men efter deres egne familie- og æresbegreber. Hvis de vil, kan de selv gøre meget mere for at indpasse sig i det samfund, de har valgt at leve i. Det vil give større accept og fjerne mange problemer.

Annonce
Uffe Clausen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bundsgaard: Jeg ser flere fordele ved at afskaffe rådmandsstyret

Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Annonce