x
Annonce
Debat

Vil du invitere en, der savner fællesskab til juleaften?

Christina Fruergaard, Motionskoordinator, Aarhus Kommune

Overflod og fråds med familie og med venner, samvittigheden klares med en u-landskalender.

Måske et meget godt billede McEiner lavede i 80'erne. Mine børn har to julekalendere - en med chokolade og en, som støtter ungdomsafdelingen i håndboldklubben og ikke u-landskalenderen, som støtter flygtningebørn i Syrien. Er det godt nok, eller bør jeg gi' lidt mere af mig selv (og min pengepung) her i julen?

Jeg kan huske det år, hvor min mor havde købt mandelgaven, og det viste sig at være en ged - altså til en fattig u-landsfamilie på landet. Hos Folkekirkens Nødhjælp kan man igen i år købe en ged, en skolebænk, 10 høns eller en køkkenhave. Vi har ikke haft den mandelgaveversion siden, da børnene ikke skal gå glip af en "rigtig" pakke. Men måske børnene godt kan undvære mandelgaven, så pengene i stedet kan sikre skolegangen for et barn i et uland. Det er da givisme i børnehøjde. På Frederiksbjerg Skole er alle børn hjemme og finde noget legetøj, som er i god stand, og som de gerne vil give videre. Legetøjet pakker børnene selv ind og afleverer det i den hurtigvoksende gavebunke på skolen, som op til jul bliver afleveret til Frelsens Hær - så mange børn får givisme og næstekærlighed ind med skolepengene.

Jeg mener ikke, at vi skal slå hinanden i hovedet med næstekærlighed og menneskesyn her op til jul, men i stedet klappe dem på skulderen, der formår at skabe noget godt for andre. Vi gør alle, hvad vi kan, for at julemåneden skal gå op i en højere enhed. Nogen holder deres givisme for sig selv, mens andre sørger for at poste deres sociale engagement på Facebook og Instagram, så alle kan se, hvor næstekærlige de er. Det syntes jeg er ok - det behøver ikke gå uset hen. Vi må godt anerkendes for, hvor næstekærlige vi er - det avler bare mere næstekærlighed, når vi får et skulderklap.

Elsk din næste. Ikke: Elsk den næste. Biblen pålægger os ikke en vision om at favne alle mennesker på Jorden. Men kan vi alligevel ikke godt gå et lille skridt videre her i julen? De tre vise mænd var heller ikke Jesu nærmeste familie, men de kom alligevel med gaver til ham. Vi er ikke forpligtet over evne, men jeg tror ikke helt jeg lever op til min egen samvittigheds idealer om at være næstekærlig.

Vil jeg gå så langt som at invitere en, jeg ikke kender med til juleaften hos mig? En person eller familie, som savner nogen at fejre julen med? Ideen ligger og modner hos mig og bliver måske realiseret i de kommende år. Har du plads i hus og hjerte, så parrer Røde Kors gerne værter og gæster. Genlyd og KlosterCaféen inviterer også indenfor til juleaften, så heldigvis er der ingen, der behøver sidde alene hjemme.

December har ikke eneret på at være næstekærligheds-måned. Min mand, børn og jeg skal have et barn fra Afrika i julegave, som vi kan være fadder for hele året rundt. Jeg glæder mig til at se min mand og børn pakke gaven op, men mest af alt glæder jeg mig til at vi, som familie skal følge barnet vokse op og få en uddannelse og en fremtid.

Jeg mener ikke, at vi skal slå hinanden i hovedet med næstekærlighed og menneskesyn her op til jul, men i stedet klappe dem på skulderen, der formår at skabe noget godt for andre. Vi gør alle, hvad vi kan, for at julemåneden skal gå op i en højere enhed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kæmpe tak til undervisere og ”forældre-tutorer” for den store indsats

Vores børn og unges trivsel og læring er vigtig. Også selvom vores hverdag er vendt på hovedet. Og vi endnu ikke ved, hvor længe nedlukningen kommer til at vare. Det er imponerende at se den enorme indsats, som de danske gymnasie- og skolelærere lægger for dagen i øjeblikket. Hvordan de engagerer børn og unge. Hvordan de skaber en så normal hverdag, som det overhovedet er muligt. I en unormal tid. På vores lokale gymnasium har lærerne været klar fra første dag. Med virtuel undervisning, virtuelt gruppearbejde og travle skoledage. Med undervisere, der er i hopla. Hvor der er plads til sjov. Alt imens de unge bliver udfordret af ny viden. Det er bare flot. Det samme hører jeg fra flere forældre til børn i fri- og folkeskoler. Der er fuld damp på. Lærerne knokler for at sikre, at børnenes hverdag kører. Selvfølgelig er der skønhedsfejl, plads til forbedring. Men fremfor alt er det utrolig positivt at se, hvordan teknologien bliver brugt. Hvordan alle kaster sig over de nye udfordringer. Men jeg taler også med forældre, der mildt sagt er presset af at være hjælpelærere mange timer hver dag. Samtidig med at de selv skal passe fuldtidsarbejde med opgaver, der skal løses. Virtuelle møder med kollegaer og kunder, der skal holdes. At den nye hverdag kan være svær at få til at gå op. Og det er der vel sådan set ikke noget at sige til. Alle løfter ekstra opgaver i denne tid. Vi må hjælpes ad. Vi må være klar til at trykke på PYT-knappen, de gange hvor vi eller andre ikke kommer i mål, som vi kunne ønske os. Det tror jeg såmænd også, at lærerne i den anden ende er klar over. Men lige nu, midt i den globale sundhedskrise, bør vi trods alt glæde os over, at mange skoler og gymnasier lykkes med at engagere børn, unge og forældre – i et stærkt og nødvendigt samarbejde. Det er sammenhold.

Aarhus

Så klappede fælden: Serie-svindler fanget efter forvirrende løgne i Aarhus

Aarhus

Østjyllands Politi: - Det er vigtigt at vi stadig holder sammen - på afstand

Annonce