Annonce
Kultur

Vild begejstring

<p>Højdepunkterne er mange i Ibens Krogsdals nye salmesamling, som rummer en charme, der leder tankerne hen på både Piet Hein og Halfdan Rasmussen. Pressefoto</p>

Iben Krogsdal skriver salmer om og til det moderne menneske, så det lyser fra siderne.

Iben Krogsdal har været produktiv de seneste fem år. I 2010 og 2013 udkom hendes to første salmesamlinger, foruden en novellesamling i 2011, og nu foreligger endnu en bog fra forlaget Sarasene, »Vild opstandelse«, med 86 nye salmer fra hendes hånd.

Annonce
Højdepunkterne er mange i Ibens Krogsdals nye salmesamling, som rummer en charme, der leder tankerne hen på både Piet Hein og Halfdan Rasmussen. Pressefoto

Forfatteren, som også er uddannet billedkunstner og har en ph.d. i religionsvidenskab, har valgt at kalde sine seneste bidrag til genren for »salmedigte«. I modsætning til de to forrige samlinger, udgives salmerne i denne bog som rene tekster (melodier vil løbende blive lagt op på hjemmesiden www.krogsdal.dk), og det giver mening at læse bogen netop som en digtsamling. Bogens tekster er opdelt i to grupperinger, henholdsvis »Salmer til dagen og natten« og »Salmer til gudstjenesten«. Således fordelt mellem hverdag og højtid tager Krogsdal udgangspunkt i det moderne menneskes forhold til religion, og skriver fra en verden, hvor mytologiske landskaber møder vindmølleparker, og hvor forholdet til Gud udfordres på et superhospital.

Iben Krogsdal: »Vild opstandelse«

  • Sarasene
  • 159 sider
  • 229kr
  • Er udkommet
1

Mange højdepunkter

Salmedigtene i »Vild opstandelse« handler om menneskets uro og retningsløshed, om sorg og om tvivl. Men ikke kun, for teksterne lyser også af livlig begejstring, for eksempel i det energiske udbrud: »kæmpemosaikker, se de bryder lyset vildt!« Det er opstandelse i ordets mange betydninger.

Teksterne er skrevet i et forfriskende, nutidigt sprog og med en fin sans for sproglige klicheer: »lyset falder på«, eller: »alt med nåde«. Der er en charme i Krogsdals salmedigte, som leder tankerne hen på Piet Heins gruk-digtning eller Halfdan Rasmussens viser: »Troen er når livets døre / åbner af sig selv / og det ligger lidt i luften: / Det var mer end held«.

Det er ikke alle salmerne i den omfattende samling, som med lige stor overbevisning forfører læseren. Men højdepunkterne er mange, for eksempel gudstjenestesalmen med begyndelseslinjen »Mørket tog en stemme«, som med sin versefod og stemning sender associationer til W. H. Audens smukke elegi »Funeral Blues«; eller salmen med begyndelseslinjen »Nu rinder solen ud i alt mit hvide«, hvor en rastløs sjæl søger fred: »Nu falder nattens stjerner gennem gruset / nu går mit mørke fartøj fra sig selv / Bliv Gud igen! Læg hånden over huset / og slå mig aftenstrålende ihjel«.

Samlingen er udstyret med et efterskrift, hvor Krogsdal velskrevet og præcist formulerer nogle af de teologiske tanker, som går forud for salmeskrivningen - uden at denne dimension af teksterne nødvendigvis er den vigtigste: »De teologisk interesserede kan læse videre, mens alle andre bør standse her for i stedet at lade salmeteksterne stå alene og gøre, hvad de under alle omstændigheder er bedst til: at tale for sig selv.« Det kan man roligt lade dem gøre.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce