Annonce
Kultur

Vild begejstring

<p>Højdepunkterne er mange i Ibens Krogsdals nye salmesamling, som rummer en charme, der leder tankerne hen på både Piet Hein og Halfdan Rasmussen. Pressefoto</p>

Iben Krogsdal skriver salmer om og til det moderne menneske, så det lyser fra siderne.

Iben Krogsdal har været produktiv de seneste fem år. I 2010 og 2013 udkom hendes to første salmesamlinger, foruden en novellesamling i 2011, og nu foreligger endnu en bog fra forlaget Sarasene, »Vild opstandelse«, med 86 nye salmer fra hendes hånd.

Annonce
Højdepunkterne er mange i Ibens Krogsdals nye salmesamling, som rummer en charme, der leder tankerne hen på både Piet Hein og Halfdan Rasmussen. Pressefoto

Forfatteren, som også er uddannet billedkunstner og har en ph.d. i religionsvidenskab, har valgt at kalde sine seneste bidrag til genren for »salmedigte«. I modsætning til de to forrige samlinger, udgives salmerne i denne bog som rene tekster (melodier vil løbende blive lagt op på hjemmesiden www.krogsdal.dk), og det giver mening at læse bogen netop som en digtsamling. Bogens tekster er opdelt i to grupperinger, henholdsvis »Salmer til dagen og natten« og »Salmer til gudstjenesten«. Således fordelt mellem hverdag og højtid tager Krogsdal udgangspunkt i det moderne menneskes forhold til religion, og skriver fra en verden, hvor mytologiske landskaber møder vindmølleparker, og hvor forholdet til Gud udfordres på et superhospital.

Iben Krogsdal: »Vild opstandelse«

  • Sarasene
  • 159 sider
  • 229kr
  • Er udkommet
1

Mange højdepunkter

Salmedigtene i »Vild opstandelse« handler om menneskets uro og retningsløshed, om sorg og om tvivl. Men ikke kun, for teksterne lyser også af livlig begejstring, for eksempel i det energiske udbrud: »kæmpemosaikker, se de bryder lyset vildt!« Det er opstandelse i ordets mange betydninger.

Teksterne er skrevet i et forfriskende, nutidigt sprog og med en fin sans for sproglige klicheer: »lyset falder på«, eller: »alt med nåde«. Der er en charme i Krogsdals salmedigte, som leder tankerne hen på Piet Heins gruk-digtning eller Halfdan Rasmussens viser: »Troen er når livets døre / åbner af sig selv / og det ligger lidt i luften: / Det var mer end held«.

Det er ikke alle salmerne i den omfattende samling, som med lige stor overbevisning forfører læseren. Men højdepunkterne er mange, for eksempel gudstjenestesalmen med begyndelseslinjen »Mørket tog en stemme«, som med sin versefod og stemning sender associationer til W. H. Audens smukke elegi »Funeral Blues«; eller salmen med begyndelseslinjen »Nu rinder solen ud i alt mit hvide«, hvor en rastløs sjæl søger fred: »Nu falder nattens stjerner gennem gruset / nu går mit mørke fartøj fra sig selv / Bliv Gud igen! Læg hånden over huset / og slå mig aftenstrålende ihjel«.

Samlingen er udstyret med et efterskrift, hvor Krogsdal velskrevet og præcist formulerer nogle af de teologiske tanker, som går forud for salmeskrivningen - uden at denne dimension af teksterne nødvendigvis er den vigtigste: »De teologisk interesserede kan læse videre, mens alle andre bør standse her for i stedet at lade salmeteksterne stå alene og gøre, hvad de under alle omstændigheder er bedst til: at tale for sig selv.« Det kan man roligt lade dem gøre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

- Jeg har lært så meget af Sanne

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Annonce