Vild begejstring

Iben Krogsdal har været produktiv de seneste fem år. I 2010 og 2013 udkom hendes to første salmesamlinger, foruden en novellesamling i 2011, og nu foreligger endnu en bog fra forlaget Sarasene, »Vild opstandelse«, med 86 nye salmer fra hendes hånd.

Forfatteren, som også er uddannet billedkunstner og har en ph.d. i religionsvidenskab, har valgt at kalde sine seneste bidrag til genren for »salmedigte«. I modsætning til de to forrige samlinger, udgives salmerne i denne bog som rene tekster (melodier vil løbende blive lagt op på hjemmesiden www.krogsdal.dk), og det giver mening at læse bogen netop som en digtsamling. Bogens tekster er opdelt i to grupperinger, henholdsvis »Salmer til dagen og natten« og »Salmer til gudstjenesten«. Således fordelt mellem hverdag og højtid tager Krogsdal udgangspunkt i det moderne menneskes forhold til religion, og skriver fra en verden, hvor mytologiske landskaber møder vindmølleparker, og hvor forholdet til Gud udfordres på et superhospital.

Salmedigtene i »Vild opstandelse« handler om menneskets uro og retningsløshed, om sorg og om tvivl. Men ikke kun, for teksterne lyser også af livlig begejstring, for eksempel i det energiske udbrud: »kæmpemosaikker, se de bryder lyset vildt!« Det er opstandelse i ordets mange betydninger.

Teksterne er skrevet i et forfriskende, nutidigt sprog og med en fin sans for sproglige klicheer: »lyset falder på«, eller: »alt med nåde«. Der er en charme i Krogsdals salmedigte, som leder tankerne hen på Piet Heins gruk-digtning eller Halfdan Rasmussens viser: »Troen er når livets døre / åbner af sig selv / og det ligger lidt i luften: / Det var mer end held«.

Det er ikke alle salmerne i den omfattende samling, som med lige stor overbevisning forfører læseren. Men højdepunkterne er mange, for eksempel gudstjenestesalmen med begyndelseslinjen »Mørket tog en stemme«, som med sin versefod og stemning sender associationer til W. H. Audens smukke elegi »Funeral Blues«; eller salmen med begyndelseslinjen »Nu rinder solen ud i alt mit hvide«, hvor en rastløs sjæl søger fred: »Nu falder nattens stjerner gennem gruset / nu går mit mørke fartøj fra sig selv / Bliv Gud igen! Læg hånden over huset / og slå mig aftenstrålende ihjel«.

Samlingen er udstyret med et efterskrift, hvor Krogsdal velskrevet og præcist formulerer nogle af de teologiske tanker, som går forud for salmeskrivningen - uden at denne dimension af teksterne nødvendigvis er den vigtigste: »De teologisk interesserede kan læse videre, mens alle andre bør standse her for i stedet at lade salmeteksterne stå alene og gøre, hvad de under alle omstændigheder er bedst til: at tale for sig selv.« Det kan man roligt lade dem gøre.