Annonce
Erhverv

Vild forvandling: Aarhus Ø bygges med øje for værdier

AARhus tegnet af arkitekt Bjarke Ingels og udviklet af Kilden & Hindby sammen med Michael Mortensen fra Casa i Horsens. Byggeriet rummer 250 boliger. Den sorte bygning ved siden af er det nye hjem til Teatret Gruppe 38, som flytter fra de nuværende lokaler i Mejlgade ikke langt derfra. Kajen umiddelbart foran byggeriet er det såkaldte Bassin 7, hvor der allerede nu eksisterer et havnebad, der udvides med en sandstrand. Her er også en wakeboardbane med flyvehop, som fungerer med et træk, der går på tværs af vandet. Foto: Axel Schütt
På grund af finanskrisen skulle der et langt tilløb til byggeriet af Aarhus' nye bydel på havnen, Aarhus Ø, men med krisen i bakspejlet er de fleste byggerier i første etape enten færdige eller tæt på, og det er især én mand, der har sat sit præg på den nye bydel.

Det ene prestigebyggeri efter det andet skyder i disse år op på havnen i Aarhus. På ganske få år er området, der kaldes Aarhus Ø, blevet forvandlet fra et vindblæst havneareal til byens nyeste bydel, og selv om spadestikket til to af de største byggerier først tages i år, ser man konturerne af en kanalby med masser af liv.

Midt i det hele, på ottende etage i det rødstenede byggeri Pakhusene, ligger et kontor med tråde ud i hele den nye bydel. "Yoga & byudvikling" står der i døren. Det er trangt og der er en livlig aktivitet af folk på vej ind og ud. Egentlig var det bare bygget til de to byudviklere Rune Kilden og hans forretningspartner Stine Hindby, og det var meningen, at en del af pladsen skulle bruges som yogastudie.

Rune Kilden peger gennem glasvæggen ind til nabokontoret, hvor der arbejdes ved skrivebordene.

- Det er yogasalen, men vi vandt en række projekter, blandt andet Lighthouse og Bassin 7 (byggerierne langs promenaden ved det nye havnebad, red.), så jeg var nødt til at sige til min kone, der er yogainstruktør, at vi nok måtte finde et andet sted. Så hun driver yogastudiet nede i stueetagen nu, siger han og griner.

Efter yogastudiet flyttede ned i stueetagen, blev der plads til de i dag 11 mand på det kontor, der oprindeligt bygget til to. De seneste år er det gået stærkt for de to byudviklere, der, foruden at være udviklere på BIG-byggeriet AARhus og det kommende Lighthouse, udviklede både Pakhusene i samarbejde med PFA Ejendomme og et kommende hotel og konferencecenter samt boligtårn sammen Anders Holch Povlsen tegnet af BIG og aarhusianske Sleth Arkitekter.

Med store armbevægelser og endnu større drømme har Rune Kilden udtænkt nogle af områdets mest bemærkelsesværdige byggerier, mens Stine Hindby, der er uddannet tømrer og bygningskonstruktør, er praktikeren, som med sit klare blik for, hvilke af Rune Kildens mange indfald er realistiske, er det anker, der holder jordforbindelsen intakt.

- Vi er yin og yang. Jeg er ikke til drift, jeg er igangsætter. Derfor er det godt at have en, der synes, det er fedt at skrue projekterne sammen og se dem blive til virkelighed. Når vi tager det første spadestik, står jeg af og ser Stine og teamet forvandle idéerne til virkelighed, siger Rune Kilden.

Annonce

Rune Kilden

Født i 1977

Byudvikler. Driver firmaet Kilden & Hindby sammen med Stine Hindby.

Er blandt andet udvikler på byggerierne AARhus, Pakhusene og Lighthouse i den nye bydel Aarhus Ø samt Æggepakkeriet ved Godsbanen.

Uddannet jurist ved Aarhus Universitet.

Gift med Zanne Kilden og far til tre børn.

Vokset op i Vejlby-Risskov ved Aarhus.

Nummer fire i en søskendeflok af fem.

Modtager af Byggesocietetets hæderspris Det Gyldne Søm i 2017.

Sandslotte i sandkassen

Det hele begyndte i sandkassen i barndomshjemmet i Vejlby-Risskov-forstaden til Aarhus. Rune Kilden byggede byerne, og når kammeraterne var klar til at lege med biler, var han videre til næste projekt. Sådan arbejder han stadig, og man fornemmer på Rune Kilden, at han stadig leger sig til de projekter, hvor han selv har fået lov til at sætte sit fingeraftryk.

Som ung arbejdede Rune Kilden i sin fars lille malerfirma, når der skulle tjenes til byture. Derfor kom han ofte på byggepladser. Han ville være tømrer, fordi han var fascineret af at skabe ting, men i gymnasiet fik han øjnene op for de store linjer, og samfundsfagsundervisningen sporede ham ind på jura, som han studerede ved Aarhus Universitet.

Det var som jurastuderende, at Rune Kildens far kautionerede for lånet til Runes Kildens første ejendom, som han købte og istandsatte sammen med nogle fodboldkammerater, der havde hænderne skruet godt på. Det var et studiejob som ejendomsudvikler ved siden af jurastudiet. "Småprojekter" kalder han dem. Efter jurastudiet prøvede han livet som advokat af i København.

- Jeg havde boet i Aarhus hele mit liv, så jeg ville prøve at bo i København. Og jeg skulle undersøge, om livet på advokatkontorerne var ligesom i de amerikanske serier. Det var det ikke, siger han og griner.

Måske var livet på advokatkontoret ikke som på tv, men det var lærerige år, der førte Rune Kilden videre til Stockholm, hvor han mødte Stine Hindby, som var administrerende direktør i entreprenør- og projektudviklingsselskabet IBI’s svenske afdeling. Efter tre år i Sverige, vendte Rune Kilden i 2007 tilbage til Aarhus med sin kone Zanne. Det var tid til at bygge rede. Både i familien og som ejendomsudvikler midt i finanskrisen.

I finanskrisens skygge

Det storstilede bydelsprojekt Aarhus Ø havde dårligt fået ben at gå på, da finanskrisen skyllede ind over de projekter, der skulle resultere i de første byggerier på det tomme havneområde. Flere projekter strandede i konkurser, heriblandt Lighthouse, mens de første byggerier, der rejste sig, var almene boliger, som kunne finansieres under helt andre vilkår.

- På det tidspunkt havde jeg aldrig været derude. Man glemmer det nu, men Aarhus var gemt bag en industrihavn. Man skulle sikkerhedsgodkendes for at komme gennem porten ude på containerpladsen, siger Rune Kilden.

Det tog tre besøg over et par dage, inden han kunne se storheden i området.

- Jeg stod ude på spidsen af havnen og kiggede ind over bugten og Risskov. Så vendte jeg mig om og så ind til domkirken. Da var jeg overbevist.

Hans første håndgribelige projekt på Aarhus Ø blev Strandbaren, der indtil forrige år lå på kajen ved det, der i dag hedder Bassin 7, som i dag er et område med interimistiske caféer, wakeboardbane med flyvehop og havnebad. I flere år var Strandbaren det, der trak byens borgere ud i området. At skabe liv før huse var en bevidst strategi.

- Strandbaren skulle skabe en positiv stemning om arealerne, fordi der havde været skrevet så meget negativt. Vi ville gøre området relevant for aarhusianerne. I stedet for bare at tale om ejendomsprojekterne ville vi lave noget sjovt, siger Rune Kilden om den improviserede sandstrand, som blev skabt af i et samarbejde mellem grundejerne og kommunen, og som blev brugt flittigt i otte sæsoner.

Rune Kilden kalder det mental byomdannelse, når man laver initiativer, som viser nogle af de kommende kvaliteter i en bydel i stedet for blot at tale om dem. Enhver ejendomsudviklers store udfordring er tiden. Man kan have nok så gode visioner, men fra undfangelsen af en idé til færdigt byggeri går der ofte adskillige år.

- Det er lang tid, hvor man skal høre kritikere sige, at der ikke er noget liv i området. Der skal rent faktisk skabes liv. Idéerne skal ikke bare illustreres. Metoden blev et godt udviklingsværktøj for den måde, vi arbejder på i dag. At få folk ud i området er også et laboratorium, vi lærer noget af. Fungerer det, når solen skinner? Fungerer det, når det regner? Hvis ikke, hvad kan vi så gøre, for at området fungerer en tirsdag i november, spørger han retorisk.

Han går en mental tur ned ad promenaden langs Bassin 7. Han ser færdige byggerier, adskillige restauranter og masser af mennesker i havnebadet, som er realiseret i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Salling Fondene.

- Det er byudviklerens dilemma. Vi kigger ind i krystalkuglen, og jeg kan se, at det hele ligger dernede, men vi er lige nødt til at rejse de store bygninger, siger han.

Aarhus Ø

Aarhus’ nye bydel, Aarhus Ø, skyder i disse år op på byens havn. En udvikling, der kom i stormvejr under finanskrisen, men i sidste ende vandt trykket fra de 5000 årlige tilflyttere. Kommunen overtog de første arealer i 2007, og i 2012 flyttede de første beboere ind på nyopførte kollegier. For tiden er aktiviteten især samlet ude på det gamle Pier 4, som er havneområdet længst ude i bugten, men Aarhus Ø-området strækker sig ind over Molsliniens terminal forbi krydset Nørreport med det nye uddannelsesbyggeri Navitas og ender med det nye bibliotek Dokk1.

Havnen bliver en aktiv del af området. Lystbådehavnen får lov til at bestå, og det nye Havnebad skal trække badegæster til om sommeren. I foråret besøges havnen af lystfiskere. Ved Navitas ligger også et nyere Bestseller-byggeri og Domen, som er en halvkuppel, der danner rammen for koncerter og andre kulturbegivenheder.

Den nye bydel er en del af en såkaldt promenadestrækning, som lader cyklister og gående bevæge sig uhindret af biltrafik fra Risskov i nord til Marselisborgskovene i syd. Det diskuteres endnu politisk, hvad havneområdet, som Molslinjen bruger indtil oktober 2020, skal bruges til. Både erhverv, boliger og en bypark er i spil.

Moderne byggeri skal kunne mere

Men hvordan går man på en god håndfuld år fra at være en Aarhus-knægt, der vender snuden hjemad for at etablere sig som ejendomsudvikler, til at kunne se titusindvis af kvadratmeter skyde i vejret med berømte pengemænd i ryggen og stjernearkitekters streger på tegningerne?

Forklaringen stikker selvfølgelig dybere end det farverige ydre med spraglede skjorter, store halstørklæder og den hinduistiske Ganesha-tatovering, store armbevægelser og vilde idéer. Der er en præcis formular bag hans arbejde, og en væsentlig del af den ligning er at skabe værdi for den by, han bor i.

- Vi arbejder omvendt med tingene. Vi begynder med at finde ind til en historie og kernen i det, vi gerne vil opnå i det enkelte projekt. Hvad skal det kunne? Vi begynder ikke med formen, men med en idé.

Processen minder om et filmmanuskript. Han skriver et halvt hundrede sider med de idéer og drømme, han har for projektet. Dette udkast koger han ned til 10 sider med scener, som skaber en fortælling. Det er derfor, han kalder sig ”byudvikler” og ikke ”ejendomsudvikler”.

- Der er forskel på byudvikling og ejendomsproduktion. Ved ejendomsproduktion er det primære formål at bygge noget, som folk kan bo i. Det handler om at tælle kvadratmeter. Vi arbejder med projekter, der bidrager med noget, som påvirker og udvikler byen, og det tror jeg, arkitekterne synes er sjovt.

Man ser det i byggeriet AARhus, der er tegnet af Bjarke Ingels' BIG Group og udviklet af Kilden & Hindby sammen med Michael Mortensen fra Casa i Horsens. Byggeriet, der rummer 255 boliger, indeholder også et teater, som bliver hjemsted for teatret Gruppe 38, et beboerhus med køkken, 50 små aktivitetshuse i stueetagen, en restaurant og 21 fritliggende aktivitetshuse, Badehusene, hvoraf to allerede er købt af Domkirken og slået sammen. Rune Kilden gik ikke til Bjarke Ingels for at få en skitse med hjem til en arkitektkonkurrence. Han gik til stjernearkitekten med idéer til, hvad byggeriet skulle tilbyde den nye bydel.

- Tiden, hvor man byggede for at bygge, er forbi, konkluderer han.

Byudvikler Rune Kilden i AARhus-byggeriets grønne gårdmiljø. Selv om byggeriet brager løs på gaden uden for, reduceres støjen til en svag summen i byggeriets indre gård. Foto: Axel Schütt

Mangfoldigheden er vigtig

Byggerierne er ikke filantropi. De er til for at være økonomisk bæredygtige, og Rune Kilden er meget bevidst om, at BIG-stregen kan kaste flere penge af sig i salget af lejligheder, så det også bliver muligt at bygge et teater, som i sig selv ikke er en god forretning.

Nede i gadeplan er en gruppe unge på vej ind mod byen fra et af kollegierne, imens en gruppe turister stiller de blå bycykler fra sig ved det nye, store havnebad, der blev indviet sidste år. Der er liv på Aarhus Ø, og det er vigtigt for Rune Kilden, at det er blandet og ikke kun forbeholdt dem, der kan betale 20 millioner for en penthouse i et Bjarke Ingels-byggeri.

- Jeg begynder at se folk i gaderne. Små dryp af byliv. Også midt på dagen. Når jeg går hjem om aftenen, går der folk i gaderne, udbryder han begejstret.

Imens vi bevæger os ind bag i det nyligt færdigbyggede AARhus, fortaber byggestøjen ude på gaden sig til en stille summen i det indre gårdmiljø, hvor der anlægges bede og lejeplads. Det rombiske byggeri med faldende niveauer er letgenkendeligt i BIG’s stil. Det lader sollyset ind, giver plads til terrasser med grøn belægning og bedre udsigt. Selv om byggeriet kun indeholder ejerlejligheder, er byggeriet ikke kun forbeholdt de absolut rigeste. Og for området generelt er målet, at en fjerdedel af alle boliger er almene. Det er vigtigt for Rune Kilden, at Aarhus Ø ikke bliver en rigmandsghetto.

- Vi sørger altid for, at byggerierne har lejligheder med både to, tre, fire og fem værelser. I AARhus er der små 80 toværelseslejligheder. Jeg kan godt lide den blanding. Så kommer der nogle unge mennesker ind, som stiller sig ned og drikker et par øl og spiller basket, og vi får børnefamilierne ind. Vi har solgt flere lejligheder til børnefamilier i dette projekt end i nogle af de andre, jeg har været med til. Her kan du forestille dig, at du kan sende ungerne ned i fællesområdet og lege. Mangfoldigheden betyder meget for mig, siger Rune Kilden.

"Hjørnet" hvor sidste etape af Lighthouse med tårnet på 142 meter skal bygges. Foto: Axel Schütt
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Aarhus Fremad ligger stadig nummer et

Leder For abonnenter

Vold på skolerne: Lærerne OG eleverne skal have hjælp

Det er ikke mange arbejdspladser, hvor over 50 procent af de ansatte oplever trusler og chikane. Men det er ikke desto mindre tilfældet for lærere og pædagoger i nogle af de århusianske skoler. Og det er helt igennem uacceptabelt, at det tal er voksende i øjeblikket. Formanden for Skolelederforeningen mener, at kravet om større inklusion er en af de største forklaringer på den stigende vold og chikane. For øger man kravet til eleverne uden at øge ressourcerne, så står frustrationerne i kø hos elever, der ikke har redskaberne til at følge med. Og det er synd for både børn og ansatte. Samtidig bliver der færre hænder til de mindste i vuggestuer og børnehaver, og derfor hænger ønsket om at finde og håndtere de udadreagerende børn allerede her, i en tynd tråd. Og det vidner om, at konsekvenserne af effektiviseringer og nedskæringer kan komme som forsinkede bølgeskvulp. Derfor kan Aarhus og resten af landet se frem til, at Det Nationale Forskningscenter kommer i bund med deres undersøgelse, hvor de kortlægger fællestrækkene for de skoler, som er hårdt ramt af ballade og vold. På den måde kan en løsning på udfordringer forhåbentligt komme tættere på, for det er helt uacceptabelt, at der er en så vigtig faggruppe, som er så udsat for potentielt ødelæggende adfærd.

Aarhus For abonnenter

Vold og trusler på skoler i Aarhus: Se listen over de kolossale forskelle

Annonce