Annonce
Aarhus

Vilde parkeringer ødelægger græsset i Botanisk Have: - Det er nærmest hærværk

Billig parkering? Ja, bestemt. Men det er græsset i Botanisk Have, der betaler prisen. Privatfoto.

Der er nærmest tale om hærværk, mener byrådsmedlem. Græsset er adskillige steder kørt i smadder.

Jamen, hvad er det lige, der sker her? Græstæppet er jo fuldstændig kørt i smadder flere steder.

Gæster i byens måske smukkeste park, Botanisk Have, gør store øjne her i december. Flere steder i den store park er græstæppet skæmmet af hjulspor så dybe, at der står vand i dem.

Især i weekenden styrer dusinvis af bilister ind på græsplænen i jagt på en gratis p-plads. Nogle skal måske til julemarked i Den Gamle By, andre styrer på gåben mod midtbyens butikker.

Problemet er, at den slags parkeringer i dag næppe er ulovlige.

Som tidligere beskrevet i Århus Stiftstidende gjorde en lovændring 1. juli i år pludselig parkeringer langs veje i byzonen lovlige, også dem i offentlige parker. Med det resultat, at P-vagterne siden ikke har kunnet skride ind over for bilister, som får lyst til at finde en alternativ, gratis p-plads på græsset i parker og i rabatter.

Annonce
Så lang tid, at der ikke er skiltet med, at parkering er forbudt på stedet, er det faktisk tilladt at holde på græsset. Men fredag kommer skiltene op. Privatfoto.
Nogle af sporene er så dybe, at gartnerne nu må i sving for at få Botanisk til at se ordentlig ud igen. Privatfoto.

Nærmest tale om hærværk

Peter Hegner Bonfils, byrådsmedlem i Aarhus for Enhedslisten, er en af de borgere, der har bemærket hjulsporene. Han har nu stillet spørgsmål til kommunens forvaltning for at få sat en stopper for den tilsyneladende løbske parkering.

- Det kan godt være, at det er blevet lovligt at parkere på græsset i parkerne, men i det her tilfælde må der kunne bruges andre paragraffer. Der er jo nærmest tale om hærværk, mener Peter Hegner Bonfils.

Afdelingschef Kim Gulvad Svendsen fra Center for Byens Anvendelse i Aarhus Kommune er ikke uenig.

- Der er jo tale om folk, som ikke respekterer anden mands ejendom. I jagt på en gratis p-plads accepterer de, at de ødelægger parkens græs, siger han og fortsætter:

- Jeg kan godt blive forundret. Synes de folk virkelig, at det er i orden at skamfere græsset på den måde i stedet for at parkere i eksempelvis Ceres Byen, hvor der er 700 p-pladser. Det koster penge, ja, men til gengæld ødelægger man ikke noget.

Som det tidligere har været fremme, kan kommunen undgå uheldige følger af den nye p-lov ved at opsætte skilte med parkering forbudt.

- Men det har vi hidtil ikke villet, for vi synes ikke, at det pynter med flere skilte. Men omvendt er vi nu nødt til det, siger Kim Gulvad Svendsen.

Især i weekenden kan der holde rigtig mange biler på græsset i Botanisk. Her på Peter Holms Vej. Privatfoto.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce