Annonce
Debat

Vildskov eller produktionsskov: Vi kan få begge dele, hvis vi ikke tænker fundamentalistisk

"Der diskuteres for tiden livligt, om vi skal have vildskov eller plantageskov. Begge dele har sine plusser og minusser. Men hvorfor skal vi være så fundamentalistiske, at vi skal vælge det ene eller andet? Det kan godt lade sig gøre at lave en skovdrift, der giver en stor del af plusserne fra begge yderpunkter", skriver Flemming Bach Thomassen. Arkivfoto: Helle Køhler Holm

DEBAT: Der diskuteres for tiden livligt, om vi skal have vildskov eller plantageskov. Begge dele har sine plusser og minusser. Men hvorfor skal vi være så fundamentalistiske, at vi skal vælge det ene eller andet? Det kan godt lade sig gøre at lave en skovdrift, der giver en stor del af plusserne fra begge yderpunkter.

En plantet, styret skov er bedst for klimaet, træproduktionen og dermed for økonomien. Det træ, der fjernes fra den, fjerner CO2 fra atmosfæren ved at gemme det i træet i møbler eller bygninger. Eller det erstatter fossilt brændsel, når det bliver brændt af. Selvfølgelig under forudsætning af, at der bliver genplantet, når der fældes træer.

Vi har behov for træet. Det er det mest miljøvenlige materiale til byggeri og mange andre formål. Og dyrker vi ikke nok, må vi importere. Måske fra områder, hvor man ikke er så gode til at genplante som her.

Vildskov er bedst for biodiversiteten og i en vis udstrækning også mere spændende til rekreative formål end en plantage med snorlige rækker af træer. De døde træer giver levested og fødemuligheder for en lang række arter, som har det svært i plantagen. Og variationen gør den mere spændende at besøge.


Den har i forvejen stor biodiversitet, er varieret og har stor attraktionsværdi for byens borgere. Så der behøves kun mindre tiltag for at øge biodiversiteten yderligere. Det er ikke nødvendigt at indhegne en stor del og gøre den til vildskov.


Men dens værdi til rekreative formål afhænger også meget af, hvordan den drives. I en tilvækstperiode vil den suge CO2 fra atmosfæren, men når den først er i balance, fjerner den ikke mere, end den selv afgiver ved forrådnelse m.m.

Det, der kommer ud af en vildskov, afhænger meget af både lokale forhold og forvaltning. Et godt eksempel er Vorsø, som i vid udstrækning siden 1928 har passet sig selv. En stor del af den lave flade del af øen er i dag helt domineret af ahorntræer og har ikke nogen særligt høj biodiversitet. Her har ahorn åbenbart haft så gode forhold, at træerne har udkonkurreret alt andet. Men på andre, lidt højere liggende og nogle steder kuperede områder er der lysåben blandet løvskov med markant højere biodiversitet.

Men i stedet for at gå i den ene eller anden grøft, som af økonomiske årsager kun vil føre til små områder af vildskov, kan vi kombinere fordelene ved en kombiskov og få langt mere ud af det. En skov, hvor man stadig fælder alle de bedst egnede træer til tømmer, men også lader en del stå tilbage. Vindfælder, skæve træer, træer i sumpede områder, hvor de kan være vanskelige at få ud, og hvad der ellers ikke giver ordentligt udbytte at fælde.

Og når der fældes træer, så genplantes varieret og med respekt for, hvad der selv vokser op, uden at det altid skal have forrang. Og også planter træer, der f.eks. giver fodergrundlag til fugle, f.eks. fuglekirsebær og buske, og ikke kun træer, som giver god tømmerproduktion. Og man skal hist og her lave pletter med lysninger.

Hvis fem, ti eller 20 procent af træerne lades tilbage, vil det give rigtigt gode betingelser for de svampe, insekter og fugle, som netop er afhængige af dødt ved. Man kan så yderligere fremme og gavne biodiversiteten ved ikke bare at lade stå til, men bevidst tilføre truede arter af svampe, planter, insekter, krybdyr og padder til de biotoper, hvor de har det rette grundlag, men ikke selv mulighed for at migrere til. Samt ved at at fjerne invasive arter eller andre arter, som er en trussel for biodiversiteten.

I forhold til publikums sikre færden i skoven bør man også fjerne træer fra stier og veje, hvis de udgør en fare.

Med hensyn til at holde uønsket vegetation nede kan græssende dyr være en stor hjælp, ligesom deres afføring også giver liv til en række insekter, svampe og planter. Men heller ikke her behøver man en fundamentalistisk tilgang. De behøver ikke være her hele året eller passe sig selv for at gøre gavn. Man må prøve at finde løsninger, der svarer til behovene det aktuelle sted.

I en sådan kombiskov kan man få næsten lige så høj eller nogen gange endda bedre biodiversitet som i vildskoven, og den kan drives med næsten lige så god økonomi som en plantage og et træudbytte på måske 60-80 procent af plantagens. Og den kan også bevidst gøres attraktiv for skovens gæster, når det er en bynær skov.

I forhold til Marselisborgskovene kræver det kun en mindre ændring af skovdriften at opnå dette. Den har i forvejen stor biodiversitet, er varieret og har stor attraktionsværdi for byens borgere. Så der behøves kun mindre tiltag for at øge biodiversiteten yderligere. Det er ikke nødvendigt at indhegne en stor del og gøre den til vildskov.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Der er noget ravruskende galt: Læserstorm satte avisen på sporet af fejl i corona-udmelding fra Sundhedsstyrelsen

Kultur

Syv danske festivaler står sammen: Ikke realistisk med festivaler før sidst på sommeren

AGF For abonnenter

Karakterbogen: Den lange polak var i særklasse, da AGF endelig fik knækket Randers

Annonce