Annonce
Podcast

Vinbondepar gik fra kirsebærvin i kollektivet til biodynamisk rosé på egen vingård: - Heldigvis vidste vi ikke, hvad vi gik ind til

Carsten Andersen og Bente Rasmussen dyrker vin på Skaarupøre Vingård uden for Svendborg på biodynamiske vinstokkke og plantede de første få år efter Danmark blev godkendt som vinproducerende land for snart 20 år siden. Foto: Nils Svalebøg
I første afsnit af podcastserien Den Danske Vindrøm møder vi det pensionerede ægtepar, Carsten Andersen og Bente Rasmussen, der som nogle af landets firstmovers indenfor vindyrkning har måttet finde deres egen vej.
Listen to "Afsnit 1: Fra kirsebærvin i kollektivet til biodynamisk rosé på egen vingård" on Spreaker.

SVENDBORG: Da Bente Rasmussen mødte Carsten Andersen i begyndelsen af 1980’erne var der ingen af dem, der sådan rigtigt havde forstand på vin.

Men de fik hurtigt styr på det mest basale, da de flyttede i kollektiv sammen i Svendborg, hvor kirsebær og mirabella blev blandet med sukker og bagegær i store glasballoner til vinfremstilling.

- Kvaliteten var, hvor højt alkoholprocenten kunne komme op, fortæller Carsten Andersen med et grin.

Et standpunkt, der stemte meget godt overens med de gængse forventninger til vin i en tid, hvor den almindelige danskers kendskab til drikken som oftest havde udgangspunkt i de forholdsvis billige flasker spansk bordvin, der efter charterturismens gennembrud i 1950’erne fandt vej til de danske supermarkeder.

Annonce

Skårupøre

Carsten Andersen og Bente Rasmussen har boet i Skaarupøre siden 1983 og har dyrket vin i de sidste 16 år.

Mens Carsten Andersen oprindeligt er fra København, er Bente Rasmussen fra Odense.

Inden parret blev fuldtids vinbønder, arbejdede de i godt 20 år inden for socialpsykiatrien. Derudover har Carsten Andersen også en baggrund som tækker.

Kilde: skaaruporevin.dk

Selvom enkelte særligt ivrige haveejere tidligt øjnede muligheden for at dyrke vin på dansk jord i starten af 1980’erne, var det for den i dag 67-årige Carsten Andersen og 66-årige Bente Rasmussen først efter flere rejser til Italien, at drømmen om egen vingård for alvor slog rødder.

I begyndelsen af årtusindeskiftet gik parret derfor på jagt efter et sted, hvor de kunne lade fantasien om det enkle liv på en vingård udfolde sig.

- Egentlig var vores plan at købe en vingård nede i Italien, men vi kunne slet ikke betale det. Det var alt for dyrt, fortæller Carsten Andersen og fortsætter:

- Og så var det jo, at vi vendte snuden hjemad og tænkte, at der måtte kunne laves noget her i landet. For vi havde hørt, at der var nogen, der var begyndt at dyrke vin i Danmark.

Den danske vindrøm

I podcastserien Den Danske Vindrøm lærer du gennem seks afsnit mere om Danmark som vinland og møder nogle af de danskere, der har kastet sig over vindyrkning på professionelt niveau.

Et godt liv

Få år efter Danmark i 2000 fik tilladelse fra EU til at dyrke druer til kommerciel vinfremstilling, plantede Carsten Andersen og Bente Rasmussen derfor 100 vinstokke i deres baghave på gården i Skårupøre. Og da vinstokkene var klar, tog parret fat på nye eksperimenter udi vinfremstilling sideløbende med deres lønarbejde.

Et arbejde, der viste sig at være en del anderledes og mere krævende, end de først havde forestillet sig.

- Jeg vil sige det på den måde, at heldigvis vidste vi ikke, hvad vi gik ind til. Fordi hvis vi havde vidst det, er jeg ikke sikker på, at vi var her i dag, siger Carsten Andersen med et grin.

Anstrengelserne til trods, har parret dog ingen ambitioner om at lægge arbejdet på vinhylden lige foreløbig.

- Vi gør det jo, fordi vi får livskvalitet ud af det. Det er et godt liv, slår Bente Rasmussen fast.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce