Annonce
Aarhus

Vinguld i Malling

Malling Kro byder blandt andet på digitalt vinkort. Foto: Axel Schütt

Mellem Aarhus og Odder ligger byen Malling. Den er kendt for stationen, biografen og ikke mindst kroen, der rummer kulinariske oplevelser og en vinkælder helt ud over det sædvanlige.

Toget kører lige til døren. På adressen Stationspladsen 2 i Malling ligger en kro, og her har den ligget i 131 år.

Annonce

Et godt bekendtskab, friske råvarer, høj kvalitet og et ærligt køkken, et velbesøgt og velanskrevet spisested, som kræsne ganer gerne kører et stykke vej efter, en lille kulinarisk perle og vinkortet er intet mindre end fremragende!

De rosende ord har været mange og helt overvejende for Malling Kro siden kroen blev overtaget af det unge værtspar, Tina og Rico i 1995.

I denne måned er det præcis 20 år siden, det unge værtspar er nu knap så unge, men kvaliteten er stadig i top. Det gælder både maden og ikke mindst vinene, hvor parret har skabt en vinkælder og et vinkort ud over det sædvanlige, ikke mindst med tanke på placeringen i provinsen.

Det slags gastronomiske ambitioner kræver normalt en hovedstad eller i det mindste en storby som fødekæde.

Malling har formået at få sit navn på landkortet, og det skyldes altså blandt andet også kroen.

By, biograf og jernbane

Malling ligger omtrent 15 kilometer fra centrum af Aarhus og er by for godt 3.500 indbyggere. Byens navn stammer fra det oldnordiske Malend, der betyder noget i retning af stedet med stenet bakke, hvilket også kendetegner byen og dens jorder. Den er nemlig centreret omkring en bakke, hvorpå den befæstede kirke, Malling Kirke ligger. Den nuværende kirke er opført i 1200-tallet, og ligger centralt i byen.

Mange af de gamle forretninger er i dag omdannet til privatboliger, men Mallings gamle bymidte er bevaret, og den gamle hovedvej, Bredgade, løber stadig som en central transportåre gennem byen.

Malling er ligeledes kendt for sin biograf, Malling Bio, der stædigt har holdt fast i sin lokale forankring, men er blevet fuld digitaliseret og viser de nyeste film.

Byen har også præget af jernbanen, idet Odder-Grenåbanen, der forbinder Odder med Aarhus og Grenå, har station i Malling. Blandt de kendte bysbørn - der benævnes mallingensere - er musikeren Kaare Norge, den tidligere nyhedsoplæser på Danmarks Radio, Steen Bostrup og entertaineren Jacob Haugaard. Sidstnævnte satte i 1992 Malling på Danmarkskortet, da han sendte tv-udsendelser fra vandtårnet i sin have.

Historien om kroen

Men Malling er afgjort også kendt for sin Kro, der blev etableret som Malling Gæstgiveri i 1884, da jernbanen kom til Malling.

Dengang i 1884 var Christian 9. konge i Danmark, og den 3. oktober brændte Christiansborg for anden gang. Tidligere dette år, nærmere bestemt den 25. juni 1884, havde Socialdemokratiet fået valgt sine to første medlemmer til Rigsdagen. Og så var det altså året, hvor Malling fik sin kro.

Det var forpagter Gotfred Jensen på Beder Kro, der byggede den nye kro, og han drev den indtil 1894. Derefter førte Malling Kro en omskiftelig tilværelse med flere forskellige ejere, indtil Bertel Jegsen i 1909 fik auktionsskøde på kroen for 40.000 kr.

I Jegsens tid skiftede bygningerne udseende, de røde sten blev pudset og kalket, og kroen fik navnet »Hotel Malling«. I daglig tale kaldes den dog stadig Malling Kro.

Selv om Malling Kro havde fået konkurrence fra Malling afholdshotel med hensyn til arrangementer, var driften kommet i en god og stabil gænge, også i perioden 1921-1936, hvor Holger Hansen drev etablissementet. De efterhånden mange foreninger brugte flittigt kroen til møder og fester.

Fra 1936 til sin død i 1970 drev Magnus Jensen Malling Kro. Han og hans mor, Marie Jensen, som stod for køkkenet, fyldte kroen med mange antikviteter og gamle ure, som var deres store interesse. En større restaurering blev foretaget et par år efter Magnus Jensens død. Det blev dyrt, og enken, Annelise Jensen, måtte i 1982 sælge kroen til et interessentselskab, der ansatte en forpagter.

Vinøse hædersbevisninger

I 1985 købte Aase og Jens Arbjerg Pedersen Malling Kro, som Aase Arbjerg drev, indtil nye og unge kræfter kom til i 1995, da Tina Schou og Rico Jørgensen købte Malling Kro. Siden da indledte det unge værtspar en løbende og nænsom renovering af Malling Kro. Udgangspunktet var at skabe deres egen og mere moderne udgave af kroen, hvor gæsterne føler sig velkommen i rare omgivelser og mærker den afslappede atmosfære.

I denne måned fejrer parret deres 20 års jubilæum på Malling Kro, og det er både maden og vinen, der er rykket et niveau eller to op, siden parret overtog gryderne i køkkenet og hylderne i kælderen. Her serveres ambitiøst anrettede delikatesser, og der kan skænkes vine fra et imponerende omfangsrigt vinkort. Kroens vinsortiment er faktisk blandt landets bedste, og man har i tidens løb modtaget et hav af udmærkelser, herunder den højeste udmærkelse »tre glas« i Den Danske Spiseguide.

Tidligere i år var Malling kro nomineret til årets vinkort i White Guide, og i sidste måned modtog man udmærkelsen 'Best of Award of Excellence' af Wine Spectator. Til oktober er vinkortet hos Malling Kro atter nomineret for sine kvaliteter, denne gang af Den Danske Spiseguide, hvor man kæmper om at blive "Årets Avec & Vinkort". De øvrige nominerede i denne kategori er Søllerød Kro i Holte og de Københavnske top-restauranter Kong Hans Kælder, AOC og Le Sommelier. Nomineringen viser, at selv en lille landsbykro i Jylland kan mænge sig med de allerstørste og kæmpe med om hædersprisen for Danmarks bedste vinkort.

Rico Jørgensen fortæller passioneret om vinkælderen, der tæller henved 1200 forskellige flasker. Et overvældende antal, som dog heller ikke bliver udvidet lige med det samme. Vinkælderen er ganske enkelt ved at løbe tør for plads.

Præsentationen af det righoldige udvalg til kunderne, kræver enten fotografisk hukommelse eller et meget stort vinkort. På Malling Kro har man lavet landets første elektroniske vinkort på iPad. Her får gæsterne mulighed for at søge på forskellige parametre som land, område, flaskestørrelse, druetype og naturligvis prisniveau. Alle flasker fra kælderen præsenteres med billeder, så ingen kan være i tvivl, når beslutningen skal træffes.

Passionen bag vinene

Man behøver ikke ret mange minutter i selskab med Rico Jørgensen, før man mærker hans store passion for vinene, som har været med til at bygge et af landets mest omfattende kælderkort. Selv har han haft en række store oplevelser med vin, som han gladelig deler ud af. En af drivkræfterne er nysgerrighed.

»Jeg er egentlig ret åben, også efter at smage og teste nye vine fra nye områder," fortæller Rico Jørgensen. "Jeg er nok lidt af en sæsondrikker og drikker gerne lettere og friskere vine om sommeren og så modsat lidt fyldigere og tungere vine om vinteren. Det følger jo egentlig også bare madens sæson, som er på samme måde.«

Prikker man lidt dybere afslører den ene halvdel af værtsparret på Maling Kro, at forkærligheden ligger på kontinentet. "Jeg er vel sådan ind til benet mest til europæiske vine, og i bund og grund er det nok fordi jeg er opvokset med dem og fordi jeg lægger stor vægt på, at vinene smager af det område, hvor de kommer fra,« forklarer Rico Jørgensen, som har prøvet en del siden interessen for vin blev vakt.

»Jeg har smagt adskillige meget dyre vine og har deltaget i smagninger med rigtig store vine, også i bogstavelig forstand, blandt andet en seks liter stor Chateau d'Yquem fra 1990, samt alle 1. cruerne fra Bordeaux 1982 i ret store flasker også. Nogle dyre sataner,« som Rico Jørgensen bramfrit beskriver det.

En af de mest spændende vine, som Rico har smagt, var samtidig den ældste.

»Det var en kæmpe oplevelse. Det var en smagning, jeg selv havde stablet på benene af alle årgange af Barca Velha, der engang var Portugals absolut bedste rødvin. Det eksisterer desværre ikke længere, men ejedes af familien bag Ferreira Cellars, og flere repræsentanter fra dette portvinshus deltog også i smagningen. Aftenen afsluttedes med en uhyre spændende blindsmagning af det, der viste sig at være en Ferreira vintage port fra 1858. Den havde fuldstændig mistet farven, men vinen i flasken var stadig i live og flot, selvom vinmageren af denne havde været død i mere en 100 år,« fortæller en begejstret Rico Jørgensen.

Vinmanden fra Malling Kro er slet ikke i tvivl om, at det netop er den slags oplevelser, der gør vinenes verden så fascinerende. Naturligvis sammen med hele den udvikling, som konstant finder sted, og efterhånden i mange nye lande og vinregioner også.

Han følger med i de nye trends, også med naturvine, hvor man gå endnu længere end med de økologiske og biodynamiske vine, men de klassiske dyder er nu at foretrække, hvis man spørger ind til Ricos personlige præference på vinfronten. "Jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvad jeg skal mene om disse naturvine. Skal vi ikke bare lade det blive ved det," lyder det med et smil.

Ekstraordinær vinsmagning

For at markere, at værtsparret har drevet Malling Kro i 20 år, har man arrangeret en lang række begivenheder, hvor vinen indtager en hovedrolle i de fleste.

Blandt de mange jubilæumsarrangementer, som værtsparret fejrer deres to første årtier på Malling Kro med, er der også en fuldkommen enestående vinsmagning. Her slår de klassiske dyder for alvor igennem i en smagning, som kan få enhver vinelsker til at savle.

Den 12. september og 2. oktober afholder Malling Kro nemlig VIP Bourgogne-aften, og her venter en helt unik aften med store Champagner, vilde hvidvine, fantastiske røde bourgognevine samt yderst interessante dessertvine.

Årgangene starter helt tilbage fra 1921, og der bliver åbnet mere end 30 flasker denne aften, hvor Malling kro igennem hele smagningen serverer en udsøgt middag som afpasset de spændende vine.

Der er kun 13 pladser per aftenen, og de to arrangementer blev i øvrigt udsolgt samme dag som de blev sat til salg, så det afskrækkede tilsyneladende ikke gæsterne, at prisen var 5.000 kroner per person. De heldige, der nåede at sikre sig en billet, kan glæde sig til 1998 Krug Champagne og snacks før det går løs med forretterne og hvidvinene. Her er der flasker som Meursault »Les Genevrieres« Vandermeulen og en 1953 Meursault Georges Ceyrolle og 2002 Montrachet Grand Cru, Bouchard.

Når man skal til hovedretterne skifter man over til rødvinene, hvor deltagerne skal smage på de dyre dråber fra Romanée St. Vivant, Grand Cru Louis Latour, 1934 Chambertin Grand Cru, Mommessin, 1943 Richebourg Grand Cru Vandenbussche, 1947 Vosne Romanée Conti, 1947 Richebourg Grand Cru Vandermeulen, 1955 Beaune Docteur Barolet, 1959 Chambertin, Grand Cru Patriache og Echézeaux du Domaine de la Romanée Conti. Når desserten bæres frem er der dessertvine fra slotte i Sauternes, hvoraf der skal smages vine fra 1947.

Der arrangeres også en særlig jubilæums-aften, hvor Malling Kro fejrer de 20 år med en 20 retters gourmetmenu med dertil hørende sublime vine. Her er der endnu få ledige pladser, og man mærker tydeligt, at værtsparret glæder sig til at fejre de første tyve år sammen med den vigtigste ingrediens: gæsterne.

Den oprindelige vision var nemlig ganske simpel: hver dag og til hver gæst at servere høj kvalitet både på tallerken og i glas. Anmelderne og mange glade gæster vidner om, at værtsparret er lykkedes med dette mål i de første tyve år, og efteråret på Malling Kro står derfor ganske i jubilæets tegn.

Malling Kro

White Guide

Den Danske Spiseguide

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce