Annonce
Udland

Vinmarker er smadret af kæmpehagl i Sydfrankrig

Philippe Desmazes/Ritzau Scanpix
Hagl så store som bordtennisbolde har ødelagt afgrøder i Frankrig. Biler og hustage er også hårdt medtaget.

Haglstorm har ødelagt vinmarker og frugtplantager i Sydfrankrig, hvor flere landmænd nu afskriver årets høst.

Uvejret ramte lørdag eftermiddag med hagl så store som bordtennisbolde. Epicenteret var Romas-Sur-Isére, hvor ruderne på biler blev ødelagt.

Flere hustage blev beskadiget.

De store hagl slog også hul i taget på en sportshal, mens der blev afholdt et judostævne.

Også et menneskeliv er gået tabt. Det skete i Haute-Savoie-regionen, hvor et træ væltede ned i en campingvogn under stormen og dræbte en 51-årig tysk turist.

Men ellers er det gået værst ud over afgrøderne på egnen. Druer på vinmarkerne er blev ødelagt, og det samme gælder frugtplantager.

- Faktisk er det meste blevet ødelagt, siger frugtavleren Gregory Chardon, der dyrker abrikoser, ferskner og kirsebær i La Roche-de-Glun en times kørsel syd for Lyon.

Han havde et net spændt ud over sine frugter, men de store hagl ødelagde også det.

- Skaderne er enorme og udbredte, siger Chardon.

Aurelien Esprit i nabolandsbyen Point-de-L'Isére er også nedslået, Hans abrikoser og æbler er ødelagte.

- Uheldigvis sluttede sæsonen for os i aftes. Jeg tror ikke, at jeg klarer det denne gang.

Landbrugsminister Didier Guillaume siger, at staten vil erklære situationen for en naturkatastrofe, hvilket vil udløse forsikringspenge og anden hjælp til landmændene, som står over for meget store tab.

- Det er en katastrofe. Jeg har sjældent set noget som det, siger Guillaume til tv-stationen BFM under et besøg i området søndag.

- Det er utænkeligt, at landmænd tvinges ud i bankerot på grund af det her.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce