Annonce
Aarhus

Vinteren banker for alvor på: For 150 kroner kan du give en hjemløs en seng

Vinteren er hård for byens hjemløse. Derfor starter Kirkens Korshær nu en indsamlingskampagne. - Præcis hvor mange penge, der er brug for, er umuligt at sige, men allerede nu er det klart, at vi har behov for hjælp fra århusianerne. Og hvis vinteren bliver hård, så vil behovet for hjælp stige markant, siger Niels Bjørnø leder af Kirkens Korshær i Aarhus. Arkivfoto: Axel Schütt/Scanpix
Vinteren er en hård tid for hjemløse og udsatte i Aarhus. Derfor lancerer Kirkens Korshær en kampagne, som opfordrer borgere og virksomheder til at gøre en konkret forskel.

AARHUS: Hver dag året rundt banker hjemløse, misbrugere og psykisk syge på hos Kirkens Korshær. Alene i Aarhus har varmestuerne 200 besøg om dagen.

- At få sig et bad, få noget at spise eller at kunne sove i en seng er noget, som stort set alle mennesker tager som en selvfølge. Men vi har en gruppe mennesker i Aarhus, for hvem det desværre ikke er en selvfølge. Der er et stort behov for hjælp i Aarhus, fordi vi har rigtig mange hjemløse i forhold til byens størrelse. Derfor håber vi meget, at vi kan appellere til århusianerne og få dem til at give et lille beløb til hjælp i de kommende kolde måneder, siger Niels Bjørnø leder af Kirkens Korshær i Aarhus, i en pressemeddelelse.

Særligt om vinteren er det svært at klare sig. Derfor starter Kirkens Korshær nu en kampagne, hvor århusianerne kan være med til konkret at hjælpe byens hjemløse og udsatte.

For bare 25 kroner kan man være med til at sikre en hjemløs et bad, mens et måltid mad kan gives for en 50'er og en seng for 150 kroner.

- I de kolde måneder er der mange flere, der har brug for Kirkens Korshær og derfor er det håbet, at århusianerne og det lokale erhvervsliv har overskud til at hjælpe. Målsætningen med kampagnen er at samle penge nok ind til det ekstra behov – hele vinteren, fra december og frem til marts, siger Niels Bjørnø.

Annonce

Hjælp en hjemløs

Med Kirkens Korshærs nye kampagne kan man med små beløb gøre en stor forskel for en hjemløs:

  • For 25 kroner kan du være med til at sikre en hjemløs et bad
  • For 50 kroner et måltid mad
  • Varmt tøj for 100 kroner
  • En seng for 150 kroner.
  • Beløbet kan overføres på MobilePay 46969.

Kirkens Korshær i Aarhus giver årligt mere end:

  • 7.300 brusebade
  • 44.800 måltider
  • 10.000 sæt tøj
  • 36.000 overnatninger

Også for firmaer

Kirkens Korshær håber også, at erhvervslivet i Aarhus vil støtte kampagnen. Blandt de virksomheder, som allerede har taget godt imod opfordringen, er Claus Hommelhoff fra Formuepleje.

- Det her er en konkret måde at hjælpe på. Alle kan være med til at give et bad, mad eller en seng til dem, der har brug for det her i Aarhus, udtaler han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce