Annonce
Østjylland

Vinteren kommer: Sidste sæson af Game of Thrones på vej

Foto: Macall B. Polay

HBO løfter sløret for, hvornår man kan vente sidste sæson af "Game of Thrones" og fortæller om ny prequel.

Når temperaturen i disse dage banker godt op i graderne, kan det måske være en lettelse for mange at vide, at vinteren er på vej.

Godt nok ikke i meteorologisk forstand. Men i form af en ny sæson af den internationale hitserie "Game of Thrones", hvori udtrykket "winther is coming" er en fast vending.

HBO afslørede onsdag aften dansk tid, hvornår den ottende og sidste sæson af serien får premieren.

- HBO vil sende den sidste sæson af dets internationale hit "Game of Thrones" i første halvdel af næste år, og målet er at starte produktionen af en prequel (en ny serie, hvis handling går forud for handlingen i "Game of Thrones" red.) i 2019, lød det fra HBO.

Nyheden om en prequel til "Game of Thrones-serien" blev allerede afsløret i juni måned. Her lød det, at seriens plot skal finde sted 1000 år før handlingen i "Game of Thrones".

Serien er skrevet af den britiske manuskriptforfatter Jane Goldman samt forfatter George R.R. Martin, der står bag bogforlægget til "Game of Thrones-serien" - bogserien "A Song of Fire and Ice" ("En sang om is og ild" red.).

HBO valgte at bestille fem forskellige manuskripter til serien, før de bestemte sig for det oplæg, de ville have.

De resterende fire manuskripter er enten kasseret eller stadig under udarbejdelse, har HBO-chefen Casey Bloys fortalt.

"Game of Thrones" er HBO's største succes og har mere end 30 millioner seere alene i USA.

Serien blev nomineret til 22 priser ved Emmy-uddelingen og vandt 12. Blandt andet for "bedste dramaserie".

Adskillige danskere spiller med i den populære serie. Den største rolle har Nikolaj Coster-Waldau, der spiller ridderen Jaime Lannister, der har været en gennemgående karakter i alle syv sæsoner, som hidtil er blevet sendt.

Ud over Nikolaj Coster-Waldau ses også Frank Hvam, Pilou Asbæk, Dar Salim og Birgitte Hjorth Sørensen i større eller mindre roller.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce