Annonce
Rejser

Vintur til Slovenien

En af de rigtig gode vine, som Slovenien har at byde på. Lagret i akasietræ og derfor med en fin bagtone af honning eller karamel. Foto: Peter Rasmussen
Slovenerne passer godt på deres vin - faktisk er man nødt til at besøge landet, hvis man for alvor vil på opdagelse i det stor sortiment. Ikke meget slovensk vin går til eksport.

Slovenien er hvidvinsland. Omkring 75 procent af den vin, der dyrkes i Slovenien, er hvidvin – meget af det ovenikøbet rigtig god hvidvin. Slovenerne drikker det bare selv eller eksporterer det direkte til restauranter i eksempelvis Italien, hvor man sætter pris på de slovenske vine.

Et godt sted at starte en vintur i Slovenien er i vinområdet Primorska, der ligger tæt op mod den italienske grænse. Især vinene fra distriktet Goriska Brda har opnået international anerkendelse.

Goriska ligger i direkte forlængelse af det italienske vinområde Frioli, og mange af bønderne i området har marker på begge sider af grænsen. Det er med andre ord umuligt at vide, hvor meget italiensk vin og hvor meget slovensk vin, man har i glasset. Men hvis vinproduktionen ligger i Slovenien, er det per definition slovensk vin - uanset, hvor druerne er plukket.

En af de seriøse producenter i dette område er Marjan Simcic fra byen Ceglo. Med en produktion på 130.000 flasker om året er han en af Goriskas største vinbønder, og han afsætter stort set hele sin produktion til restauranter.

Mit rejseselskab møder hans hustru Valeria til en vinsmagning og en hurtig indføring i de slovenske vines hemmeligheder i kældrene under pragtvillaen.

Den første vin, hun trækker op, er en traditionel rebula – eller ribolla – afhængigt af om man vælger den slovenske eller italienske stavemåde. Vine på Rebula-druen strækker sig fra sprøde, syrefriske tørstslukkere til fyldige, mørke madvine. Kvaliteten spænder fra det ret neutrale til det yderst karismatiske. Valerias vin hører absolut til den sidste af slagsen. Prisen ligger på 17 euro (knap 130 kroner).

Smagningen går videre gennem en pinot grigio, som umiddelbart minder mere om noget, man kender fra det italienske sortiment. Pris 17 euro.

Så er der mere musik i flasken med souvignonasse – også en slovensk specialitet – der har en lille smule bitter mandel i eftersmagen. Også 17 euro.

Som afslutning får vi en rød merlot til 48 euro. Her er jeg muligvis for langt henne i vinsmagningen til, at jeg er værd at spilde dyre dråber på. Jeg synes i hvert fald ikke, at den er pengene værd og mener, at aftenens mest spændende bekendtskab var rebulaen.

Annonce

Napoleon: "Den er god"

Et andet oplagt sted at besøge på en vintur til Slovenien er landets største vinområde, Podravje, der har Maribor som hovedby. Her forlader man den italienske indflydelse på hvidvinen, og med kun 18 kilometer til den østrigske grænse er det let at genkende de ranke, mineralske smage, som man finder i østrigske vine som eksempelvis grüner veltliner.

En af specialiteterne fra Podravje-området er sipon-druen. Den skulle angiveligt have fået sit navn, fordi Napoleon var glad for vinen og sagde "cést bon"; altså ”den er god”. Og det skulle så i almindelige slovenske folkemunde være blevet til "sipon".

Uanset om det er en rigtig historie eller ej, så er vin på sipon-druen fremragende vin. Jeg faldt for en variant fra vinhuset Dveri Pax. Her ligger sipon-vinen på fade af akacietræ, hvilket giver en helt særlig sprød smag af honning og karamel oven i den knaldhårde mineralske hvidvinssmag. Pris 22 euro (165 kroner).

Hvis man mere er til øl, så husk, at de drikker Lasko i Maribor-området og Union i Ljubljana-området. Hvis der bliver set skævt til én på cafeen, så kan det være fordi man har fået byttet om på det. Lokalpatriotismen er stor – selv om det faktisk er Heineken, der står bag begge bryggerier.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Se hele listen: Her er lå de bevaringsværdige bygninger, der er revet ned

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Annonce