Annonce
Erhverv

Virksomheder finder lettere folk - men 31.000 job er ubesatte

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Omkring 31.000 stillinger er ikke blevet besat det seneste halve år, fordi der ikke var den rette ansøger.

Det er blevet lettere at finde ansatte i løbet af 2019, men der er stadig tusindvis af job, der ikke bliver besat.

Det seneste halve år har private virksomheder og det offentlige 61.110 gange ikke kunnet besætte en stilling med den profil, de ønskede. Det er et fald på cirka 1500, når man sammenligner med et halvt år forinden.

I lidt over halvdelen af tilfældene blev stillingen derfor slet ikke besat. Ellers var det en ansøger uden alle de ønskede kvalifikationer, der fik jobbet.

Det viser en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der er offentliggjort torsdag.

Det er især jobopslag for social- og sundhedsassistenter og rengøring, som ikke bliver besat, men det gælder også butiksassistenter, pædagoger, mekanikere, tømrere og elektrikere.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kalder direktør Jacob Holbraad tallet for et af de alvorligste tal på det danske arbejdsmarked. Det skriver han på Twitter.

DA ser gerne, at der bliver åbnet mere op for arbejdskraft fra udlandet.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kalder det positivt, at antallet af forgæves rekrutteringer falder, men betegner det fortsat som "højt".

Han mener, at løsningen på udfordringen er at opkvalificere ledige frem for at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft uden for EU, som virksomhederne ønsker.

Han peger på, at mange af de stillinger, der ikke bliver besat - herunder social- og sundhedsassistenter - kræver, at man kan tale dansk.

- 60.000 forgæves rekrutteringer er for meget, men i første omgang bør virksomhederne altså se mod Europa efter nye hænder, hvis ikke de kan finde dem her.

- Og så vil jeg da også gerne opfordre dem til - hvis ikke de allerede har gjort det - at bruge vores jobcentre, a-kasser og fagforeninger til at finde danske ledige, siger han i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Annonce
Link til analyse fra fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Sport

Genlæs livebloggen: Endnu et VM-drama - Danmark holder liv i OL-håbet med sejr over Holland

Annonce