Annonce
Indland

Virksomheder frygter Københavns loft over elløbehjul er for lavt

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Udbydere af elløbehjul er bekymret over forslag fra Københavns Kommune, der vil begrænse antallet i Indre By.

Konflikten mellem udbydere af elektriske løbehjul og Københavns Kommune spidser til.

Torsdag skal Borgerrepræsentationen tage endeligt stilling til forslaget om en forsøgsordning med et loft på 200 elektriske løbehjul i Indre By i København.

Forinden har de tre udbydere af elektriske løbehjul i København, Lime, Tier og Voi, sendt et brev til kommunen.

Det oplyser Limes landechef i Danmark, Niklas Joensen. I brevet skriver de blandt andet, at de undrer sig over kommunens forslag.

- Vi er bekymrede for, at reguleringen vil betyde, at der ikke er nok løbehjul i forhold til efterspørgslen, og vi er ærgerlige over, at kommunen ikke har taget os med på råd, siger Niklas Joensen.

De elektriske løbehjul har været lovlige siden januar. Lime og Voi oplyser, at de hver har "flere hundrede løbehjul" i København. Hos Lime bliver hvert enkelt løbehjul brugt op til fem gange dagligt, oplyser Niklas Joensen.

Ifølge ham ønsker udbyderne en dynamisk regulering, der kan matche brugernes behov.

- Jeg håber, vi kan blive ved med at have et antal, der efterspørges. Det tal, der efterspørges, er højere, end det, som kommunen foreslår, siger han.

Udbyderne af de elektriske løbehjul har samlet deres forslag til den dynamiske regulering i et såkaldt "code of conduct".

Den fungerende miljø- og teknikborgmester i Københavns Kommune, Karina Vestergård Madsen, understreger, at "code of conduct" udelukkende er udført på virksomhedernes initiativ.

Hun mener, at der er behov for deciderede retningslinjer hurtigst muligt, da løbehjulene kan være til fare for særligt fodgængerne i København.

- Virksomhedernes adfærd lader jo desværre en del tilbage at ønske. Derfor står der lige nu flere og flere løbehjul opstillet, smidt og henkastet på kommunens arealer.

- De steder virksomhederne helst vil have plads til deres elløbehjul, har vi i forvejen svært ved at få plads til fodgængere og københavnernes cykler. For mig er gode forhold for cyklister og fodgængere vigtigere end elløbehjul, siger Karina Vestergård Madsen.

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til forsøgsordningen torsdag klokken 17.30.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce